Indførelse af fritvalgslovgivning

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 21. november 2002

3. Indførelse af fritvalgslovgivning

SOU 247/2002 J.nr. 27/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at Sundhedsforvaltningen arbejder med 6 ydelseskategorier indenfor hjemmehjælpen: personlig og praktisk hjælp, indkøb, tøjvask, grundig rengøring og madservice

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at det videre arbejde med udmøntning af frit valg lovgivningen tager afsæt i godkendelsesmodellen for så vidt angår personlig og praktisk hjælp indenfor hjemmeplejen og udbudsmodellen for ydelserne tøjvask, indkøb og grundig rengøring

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at det videre arbejde med udmøntning af frit valglovgivningen tager afsæt i en geografisk opdeling af kommunen i mindre enheder, samt at kommunen indtil videre selv står for natberedskabet

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at hjemmesygeplejeydelserne også omfattes af frit valg

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter 1. udkast til standarder for indkøbsordninger, herunder niveauet for obligatoriske krav til leverandørerne.

Den 1. januar 2003 træder lovgivningen om frit leverandørvalg på ældreområdet i kraft. Loven betyder, at borgerne skal have mulighed for frit at vælge mellem kommunale og private leverandører af personlig og praktisk hjælp (L 130 – Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om hjemmeservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.)).

Kommunerne kan etablere frit valg på to måder. Enten via hovedreglen, hvor alle leverandører, der kan leve op til de kommunalt fastsatte kvalitets- og priskrav, skal godkendes (godkendelsesmodellen). Eller via undtagelsesreglen, hvor kommunen kan vælge at udbyde personlig og praktisk hjælp (udbudsmodellen).

Denne indstilling er en redegørelse for lovgivningen om frit leverandørvalg af personlig og praktisk hjælp, samt en diskussion og anbefaling af, hvordan det frie valg kan indføres på ældreområdet i Københavns Kommune.

Lovgivningen betyder, at kommunerne skal adskille myndigheds- og opgaveudførelsen og opgøre de reelle udgifter til leverandørvirksomheden. De kommunale myndigheder skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp i kommunen. Der skal som minimum udformes selvstændige kvalitetskrav for den personlige hjælp, for madordningen og for den øvrige praktiske hjælp (rengøring m.v.).

Af hensyn til det videre arbejde med implementeringen af lovgivningen har Sundhedsforvaltningen behov for at få fastlagt rammerne for at indføre frit valg.

For det første indstilles til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at det videre arbejde tager afsæt i en opdeling i 6 ydelseskategorier indenfor hjemmehjælpen: personlig og praktisk hjælp, indkøb, tøjvask, grundig rengøring og madservice. Minimumskravet i lovgivningen er opsplitning af personlig pleje, madservice og den øvrige praktiske hjælp (madservice skal i henhold til lovgivningen opdeles i madservice med udbringning og madservice uden udbringning, men betragtes her som én ydelseskategori).

For det andet indstiller Sundhedsforvaltningen at anvende godkendelsesmodellen for så vidt angår personlig og praktisk hjælp indenfor hjemmeplejen og udbudsmodellen for ydelserne tøjvask, indkøb og grundig rengøring. Sundhedsforvaltningen vil senere vende tilbage med indstilling vedrørende madservice.

For det tredje indstiller Sundhedsforvaltningen, at der i det videre arbejde med at indføre frit valg lovgivningen opereres med en geografisk opdeling af kommunen i mindre enheder.

For det fjerde anbefaler Sundhedsforvaltningen, at hjemmesygeplejeydelserne også omfattes af frit valg.

Når forvaltningen – i forlængelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning om opdeling af ydelser og distrikter – har udarbejdet et samlet beslutningsgrundlag, skal dette til godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Den 29. maj 2002 vedtog Folketinget den såkaldte ældrepakke, der stiller kommunerne overfor en række udfordringer på ældreområdet. En af de mest markante udfordringer bliver indførelsen af det frie leverandørvalg, der træder i kraft den 1. januar 2003. Det frie valg omfatter personlig og praktisk hjælp efter Lov om social service § 71.

Bestemmelserne om frit leverandørvalg af personlig og praktisk hjælp samt konsekvenserne af lovgivningen er tidligere behandlet på udvalgets møde den 29. august 2002 (SOU 196/2002). Udvalget besluttede at afvente bekendtgørelse og vejledning om loven, der siden er blevet offentliggjort (vedlagt som bilag). Bekendtgørelse og vejledning om loven er vedlagt som bilag 1 og 2.

Denne indstilling falder i to dele. I første del vil der blive redegjort for de vigtigste elementer i lovgivningen, og der vil blive fokuseret på styrker og svagheder ved hhv. godkendelsesmodellen og udbudsmodellen.

Anden del af indstillingen indeholder en status for Sundhedsforvaltningens arbejde med frit valg lovgivningen og en gennemgang af kommende opgaver i forbindelse med indførelse af frit valg, herunder en tidsplan.

Indstillingen indeholder de centrale problemstillinger, der er knyttet til indførelse af frit valg. Som bilag findes materiale, der supplerer eller uddyber indholdet i indstillingen. Det overordnede spørgsmål, som der skal tages stilling til er, om kommunen skal indføre frit valg ved brug af godkendelses- eller udbudsmodellen eller en kombination af de to.

Det overordnede formål med lovgivningen er at "skabe større klarhed over mål, værdier og prioriteringer i ældreplejen og at skabe gennemsigtighed i organisationen".

Formålet med lovgivningen er:

• At skabe lige konkurrence for private og kommunale leverandører. Derfor skal alle kommuner fremover opgøre prisen på personlig og praktisk hjælp
• At skabe klarhed om opgavernes indhold, kvalitetskrav og ressourceanvendelse. Hvordan anvendes og prioriteres udgifterne til hjemmeplejen, og hvilke krav stiller politikerne på borgernes vegne til udførelsen af opgaverne?
• At skabe større gennemsigtighed om borgernes rettigheder og de politiske prioriteringer
• At skabe en klar ansvarsfordeling mellem myndighed og leverandør.

Kommunalbestyrelsen (i København: Borgerrepræsentationen) skal ved indførelse af frit leverandørvalg beslutte enten at godkende enhver leverandør, der lever op til de fastsatte kvalitets- og priskrav (godkendelsesmodellen), eller udbyde leveringen af ydelser (udbudsmodellen). Myndighedsopgaven kan ikke overlades til andre. Det er muligt at anvende begge modeller, men på hver deres ydelser og/eller hver deres distrikter.

Kommunalbestyrelsen skal "fastsætte og offentliggøre pris- og kvalitetskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp" ved brug af godkendelsesmodellen. Beslutter kommunen at anvende udbud, skal kun kvalitetskravene (og ikke pris-kravene) for de udbudte ydelser og distrikter offentliggøres.

Alle leverandører skal kunne opfylde kommunalbestyrelsens krav til pris og kvalitet, hvis de ønsker at blive godkendt efter hovedreglen, og alle leverandører kan på lige fod byde ind, hvis ydelserne bringes i udbud efter undtagelsesreglen. Leverandørbegrebet dækker både private og kommunale leverandører.

Siden 1. januar 1999 har kommunerne været forpligtet til at udarbejde kvalitetsstandarder for den personlige og praktiske hjælp. Kvalitetsstandarderne er et udtryk for de politiske målsætninger for ældreplejen og skal bruges som grundlag for det daglige arbejde.

"En kvalitetsstandard er […] det helt afgørende grundlag for, at myndighedsopgaven kan varetages tilfredsstillende, idet varetagelsen af denne opgave kræver og forudsætter et klart formuleret serviceniveau. Kendskab til indholdet i kvalitetsstandarden er samtidig væsentlig for, at leverandører kan levere ydelser med den kvalitet, der er fastlagt af myndigheden".

Lovgivningen siger, at kommunalbestyrelsen mindst én gang om året skal udarbejde og følge op på kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp.

Kvalitetsstandarden skal indeholde en række kvalitetskrav, som kommunen fastsætter for leverandører af personlig og praktisk hjælp. Ved hjælp af kvalitetskravene kan kommunen sikre, at alle leverandører lever op til de målsætninger, som politikerne har sat for f.eks. arbejdsmiljø, ydre miljø, personalepolitik, efteruddannelse, sociale klausuler mv.

I vejledningen fremhæves det, at kvalitetskravene bør indeholde krav om, at leverandøren skal have et beredskab til at håndtere ferie- og sygdom og pludseligt opståede ændringer i behovet for hjælp hos borgerne.

Af vejledningen fremgår det, at målsætningen med reglerne om frit valg er at give hjemmehjælpsmodtagerne valgmuligheder mellem så mange kvalificerede leverandører som muligt. "Det betyder bl.a., at kvalitetskravene til leverandørerne ikke må udføres på en måde, der medfører en generel udelukkelse af mindre, private virksomheder".

For at sikre et bredt udvalg af leverandører, skal kommunalbestyrelsen opsplitte ydelserne personlig og praktisk hjælp, og fastsætte kvalitetskrav for flere forskellige ydelseskategorier. Der skal som minimum fastsættes særskilte kvalitetskrav for den personlige pleje, madservice, madservice uden udbringning til hjemmet og for den øvrige praktiske hjælp. Frit valg af leverandører af madservice vil blive behandlet i en særskilt indstilling.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at udskille visse typer af hjælp yderligere og løse disse opgaver via særlige ordninger udenfor brugerens hjem, f.eks. tøjvask eller udbringning af dagligvarer, skal der fastsættes særlige kvalitetskrav for disse opgaver. Bekendtgørelsen indeholder ikke en øvre grænse for antallet af ydelseskategorier.

Anvendes godkendelsesmodellen kan der ikke stilles krav om, at leverandøren skal kunne levere alle typer af ydelser. "Der kan alene stilles krav om, at leverandøren skal kunne leve op til de kvalitets- og priskrav, der gælder for den pågældende ydelseskategori." Anvendes udbudsmodellen, skal der indgås kontrakt med minimum 2 og maximum 5 leverandører indenfor hver ydelseskategori.

Beslutter kommunalbestyrelsen at anvende udbud, skal det endvidere besluttes, om der skal gennemføres udbud i hele kommunen eller i distrikter.

Ved valg af godkendelsesmodellen, skal kommunalbestyrelsen fastsætte priskrav, der skal stilles til alle leverandører af personlig og praktisk hjælp. For at skabe lige konkurrence skal priskravene udtrykke de faktiske omkostninger, den kommunale leverandørvirksomhed har ved levering af ydelserne. Priskravene udgør det afregningsgrundlag, som kommunen skal betale godkendte leverandører med.

Der er fem obligatoriske priskrav:

• Pr. time praktisk hjælp
• Pr. time personlig pleje i hverdagstimerne
• Pr. time personlig pleje øvrige tider
• Et måltid leveret i hjemmet (madservice)
• Et måltid uden levering til hjemmet (madservice uden udbringning til hjemmet)

Det er muligt at fastsætte priser for yderligere kategorier af ydelser f.eks. tøjvask eller indkøb.

For personlig hjælp skal prisen således opsplittes i to afhængig af hvilket tidspunkt hjælpen leveres. Det vil formentlig være relevant med flere priser, f.eks. aften- og natpriser. Det skal samtidig overvejes, hvorvidt det skal indgå som et særligt krav til leverandørerne, at de skal kunne dække både dag, aften og natplejen, om de skal kunne fravælge f.eks. natpleje, eller om leverandører eksempelvis skal kunne specialisere sig i natpleje. Kommunen er således i dag selv organiseret med en central natpleje, der dækker hele byen – med undtagelse af Indre Nørrebro og Indre Østerbros natpleje.

Af vejledningen fremgår det, at "det skal sikres, at priskravene kan opfylde kravene til beregning og dokumentation, og det skal iagttages, om opdelingen tilgodeser kravet om fri og lige konkurrence mellem leverandørerne".

Med afsæt i vejledningensens formulering om lige konkurrence, er det Sundhedsforvaltningens vurdering, at en døgndækning vil være svær at håndtere for en mindre leverandør med et begrænset borgergrundlag. Derfor anbefaler forvaltningen, at natberedskabet fastholdes i kommunalt regi indtil videre. Ansvaret for natten kan eventuelt på et senere tidspunkt blive overdraget til leverandørerne, der i givet fald kan få mulighed for at købe ydelsen af kommunen.

Alle kvalitets- og priskrav skal indberettes til Socialministeriet senest den 1. januar 2003, som er tidspunktet for lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes offentliggøre godkendte leverandører.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvilken model for frit valg, kommunen ønsker at bruge. Enten ved at godkende alle leverandører, der lever op til de fastsatte kvalitets- og priskrav (godkendelsesmodellen), eller ved at bringe leverandøropgaverne i udbud (udbudsmodellen). De to modeller beskrives kort neden for.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at anvende godkendelsesmodellen har alle leverandører, der lever op til kvalitets- og priskravene ret til at blive godkendt som leverandør i kommunen.

Der skal fastsættes krav til kvalitet og pris for samtlige ydelseskategorier for personlig og praktisk hjælp. Det betyder, at leverandørerne kan søge om godkendelse inden for én eller flere kategorier. Der kan ikke stilles krav om, at leverandøren skal kunne levere alle typer ydelser. Den kommunale leverandør skal søge om godkendelse på lige fod med alle andre. Mindst én gang i kvartalet skal kommunalbestyrelsen tage stilling til ansøgninger fra leverandører om at blive godkendt.

Leverandører som er godkendt i én kommune er som udgangspunkt kvalificerede til også at opnå godkendelse i andre kommuner. Dette princip kan dog afviges, "hvis leverandøren ikke kan levere i overensstemmelse med de fastsatte kvalitets- og priskrav".

Ydelser på plejehjem og lignende boligenheder er ikke omfattet af godkendelsesmodellen. Derfor kan kommunen beslutte, at den hidtidige leverandør fortsætter, eller at opgaven skal gå i udbud efter de almindelig udbudsregler. Denne undtagelse i frit valgs lovgivningen betyder, at disse ydelser vil være omfattet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler om udfordringsret.

Beslutter kommunen, at frit leverandørvalg skal indføres via udbudsmodellen, skal politikerne samtidig tage stilling til to andre forhold. Før det første, om udbuddet skal omfatte en enkelt, flere eller alle ydelseskategorier. For det andet, om udbuddet skal gennemføres i hele kommunen, eller skal begrænses til at omfatte ét eller flere distrikter. Vælger kommunalbestyrelsen, at udbuddet ikke skal gælde alle ydelseskategorier eller alle distrikter i kommunen, vil godkendelsesmodellen automatisk gælde for de øvrige ydelser eller øvrige distrikter.

Hvis den personlige pleje bringes i udbud, skal levering af personlig og praktisk hjælp i plejehjem m.v. indgå i udbudet, så ydelsen leveres af de leverandører med de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Hvis en leverandør ønsker at byde på personlig og praktisk hjælp i plejehjem m.v., skal leverandøren også byde på levering af disse ydelser i hjemmehjælpen i det distrikt, hvor plejehjemmet ligger.

Vælges udbudsmodellen skal der indgås kontrakt med minimum 2 og maximum 5 leverandører inden for hver ydelseskategori i hvert distrikt. Den kommunale leverandør skal konkurrere på lige fod med andre leverandører, hvis kommunen beslutter at anvende udbudsmodellen.

For madservice skal der som minimum indgås kontrakt med 5 leverandører. Hvis dette ikke lykkes, træder godkendelsesmodellen i kraft.

Efter et udbud skal kommunalbestyrelsen vælge de leverandører, der har afgivet "de økonomisk mest fordelagtige tilbud". De kontrakter, der indgås, kan højst vare to år. Derefter skal opgaverne enten bringes i udbud igen, eller der skal lukkes op for kvalificerede leverandører i overensstemmelse med godkendelsesmodellen.

Det er muligt at ændre valget af enten godkendelses- eller udbudsmodel, hvis der er et politisk ønske om det. Overvejelser om at ændre model, vil typisk opstå ved den årlige revision af kvalitetsstandarder.

Hjemmesygepleje

Lovgivningen om frit valg omfatter ikke hjemmesygeplejeydelser. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, om modtagere af hjemmesygeplejen også skal have mulighed for frit leverandørvalg. Det kræves, at kommunalbestyrelsen skelner mellem ydelser ifølge § 71 i lov om social service og andre ydelser som f.eks. hjemmesygeplejeydelser, når der skal fastsættes kvalitets- og priskrav.

Det er Sundhedsforvaltningens anbefaling, at hjemmesygeplejeydelser indgår på lige fod med den personlige pleje i frit valg ordningerne. Det vil give leverandørerne mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan opgaverne udføres og bemandes, mens kvalitetskrav til ydelserne er fastsat af Sundhedsforvaltningen.

For borgeren vil frit valg af disse ydelser, som almindeligvis løses af en sygeplejefaglig person, give en oplevelse af helhedspleje, f.eks. i forbindelse med terminal pleje eller andre komplekse forløb. Muligheden for at begrænse antallet af personer i hjemmet og bevare en vis kontinuitet bliver bedre ved komplekse forløb.

Endvidere vil en udelukkelse af sygeplejen fra frit valg sandsynligvis kræve en betydelig organisatorisk planlægning.

I de kvalitetsstandarder (bilag 3), der er udformet for hjemmeplejen og politisk godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget i november 2001, er sygeplejeydelserne integreret. Kvalitetsstandarderne stiller ikke krav om, hvem der skal løse hvilke opgaver, men overlader beslutningen til den enkelte udførerenhed: "I princippet kan alle opgaver løses af alle faggrupper. Hvem der løser opgaven, afhænger af en vurdering af opgavens art og kompleksitet og den enkelte medarbejders kompetence. Opgavefordelingen fastlægges i den enkelte udførerenhed i forbindelse med modtagelse og planlægning af opgavens udførelse" (side 11).

Uanset valg af model vil borgeren opleve at kunne vælge mellem forskellige leverandører. Antallet af leverandører kan være mindre ved udbud, da reglerne åbner for, at der kun skrives kontrakt med f.eks. 2 leverandører (dog mindst 5 for mad).

Kommunen har pligt til – i samarbejde med leverandørerne – at udarbejde og ajourføre informationsmateriale om alle leverandører, der er godkendt eller indgået kontrakt med. Ved anvendelse af godkendelsesmodellen må der forventes at kunne ske ændringer fire gange årligt i forbindelse med den kvartalsvise godkendelse af nye leverandører, og borgerne skal i den forbindelse modtage nyt orienteringsmateriale.

Borgeren har ret til at skifte leverandør senest en måned efter udgangen af den måned, hvor borgeren har bedt om en ny leverandør.

Sundhedsforvaltningen har forsøgt at skitsere de styrker og svagheder, der kan være i forbindelse med henholdsvis godkendelses- og udbudsmodellen set med borgerens, leverandørens og bestillerens øjne.

For borgeren i Københavns Kommune vil den umiddelbare forskel være, at antallet af leverandører sandsynligvis vil være større indenfor de ydelser/distrikter, hvor godkendelsesmodellen gælder end indenfor de ydelser/distrikter, hvor kommunen bruger udbud.

For leverandøren vil godkendelsesmodellen betyde, at adgangen til kommunen er forholdsvis enkel, men at kundegrundlaget er ukendt/usikkert. Udbudsmodellen vil derimod betyde, at leverandøren skal gennem en udbudsproces for at blive godkendt. Derudover vil et udbud – der f.eks. sigter på at indgå kontrakter med tre leverandører – give tilbudsgiverne en bedre fornemmelse for kundegrundlaget, og de vil formentlig kunne se frem til en to-årig kontrakt.

For den kommunale leverandør vil både godkendelses- og udbudsmodel betyde en helt ny konkurrencepræget situation. I nogle bydele varetager den kommunale leverandør i dag de opgaver, der anbefales at sende i udbud: indkøb, tøjvask og grundig rengøring (se bilag 5). Ved brug af udbudsmodellen vil bydelene kunne afgive tilbud. De seneste år har Sundhedsforvaltningen dog erfaret, at det i flere bydele ikke har været muligt at rekruttere tilstrækkeligt personale til at løse disse opgaver. Disse bydele har i stedet koncentreret sig om pleje og omsorg.

For bestilleren – kommunen – vil et udbud give mulighed for at indhente de økonomisk mest fordelagtige tilbud – hvor tildelingskriterierne typisk er pris, kvalitet, personaleforhold mv. – samt mere begrænset administration af leverandørerne, når først kontrakterne er i hus. Det forventes, at antallet af leverandører vil være større ved godkendelsesmodellen. Borgernes mulighed for at skifte leverandør månedligt samt nye leverandørers mulighed for at blive godkendt kvartalsvis, vil sammenholdt med ovenstående alt i alt betyde mere administration.

Ved udbud skal der tages stilling til, om kommunen som leverandør skal byde på opgaven, hvilket samtidig betyder, at der ikke er nogen garanti for, at den kommunale leverandør bliver valgt.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at kommunen udarbejder kvalitetskrav for 6 ydelseskategorier indenfor hjemmeplejen: grundig rengøring, tøjvaskordning, indkøbsordning, praktisk hjælp og personlig hjælp, samt madområdet.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at der skal være mulighed for at vælge forskellige leverandører af henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. "Kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav om, at leverandøren af den praktiske hjælp også skal kunne varetage den personlige pleje". Dette udelukker ikke, at nogle leverandører varetager både personlig og praktisk bistand.

Tøjvask, indkøb og grundig rengøring varetages allerede i dag af private leverandører i mange af bydelene (se bilag 5), og der eksisterer i de fleste bydele et tæt samarbejde med private leverandører indenfor de tre ydelseskategorier. Erfaringerne fra dette samarbejde er alt overvejende positive, og derfor mener Sundhedsforvaltningen, at det vil være en fordel fortsat at skelne mellem disse ydelser.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at kommunen anvender godkendelsesmodellen til ydelserne personlig og praktisk hjælp og udbudsmodellen for ydelseskategorierne tøjvaskordning, indkøbsordning og grundig rengøring.

Anbefalingen om valg af udbud for de tre ydelser skyldes tre forhold. For det første, at kommunen via udbudsmodellen kan indhente de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Der er tale om ydelser, hvor der kan udformes relativt konkrete kvalitetskrav, og ydelser (indkøb og tøjvask) der foregår uden for borgerens hjem. Endvidere er der tale om ydelser som allerede i dag for størstedelens vedkommende udføres af private leverandører. Derfor anbefaler forvaltningen, at der sigtes mod at få udført opgaverne til den billigste pris frem for til det prisniveau, der er gældende i dag, hvor der ikke har været gennemført egentlige udbud for at afprøve markedsprisen.

For det andet, at kommunen kan begrænse antallet af leverandører, samtidig med at borgerne stadig gives et frit valg. Færre leverandører giver forvaltningen en bedre mulighed for at løfte tilsynsopgaven tilfredsstillende og mulighed for en tættere dialog mellem leverandørerne og forvaltningen. Borgerne har stadig frit valg mellem et antal (2 –5) leverandører, hvilket fastholder de valgte leverandørers fokus på en konkurrencedygtig kvalitet i deres ydelser, f.eks. pris/kvalitet på indkøbsvarerne.

For det tredje vurderer Sundhedsforvaltningen, at erfaringerne med udbudsmodellen vil ruste kommunen til at arbejde med godkendelsesmodellen og generelt med frit valg på ældreområdet. I udbudsperioden kan Sundhedsforvaltningen få et overblik over markedet for ældrepleje, administrative omkostninger, offentligt-privat samarbejde mv.

Borgerrepræsentationen har endnu ikke godkendt kvalitetsstandarder for de tre ydelser. Standarderne er ved at blive udarbejdet, og i bilag 4 findes et udkast til standarder for indkøbsordninger, som Sundhedsforvaltningen ønsker, at udvalget drøfter med henblik på at vurdere, om niveauet for obligatoriske krav er passende (i bilaget er obligatoriske krav formuleret som 'M' = minimumskrav, mens 'O' = optioner/mulige krav). På den baggrund vil forvaltningen udarbejde endelige kvalitetsstandarder for de tre ydelser, som herefter vil komme til politisk godkendelse.

Kommunen kan ikke på nuværende tidspunkt udbyde den personlige pleje. Hvis valgfriheden for den personlige hjælp sendes i udbud, skal ydelsen på plejehjem og lignende boliger medtages. Det er ikke muligt, da arbejdet med kvalitetsstandarder for plejehjemmenes og lignende boligers vedkommende endnu ikke er færdiggjort og politisk godkendt. Dette arbejde forventes færdigt i første halvdel af 2003, hvorefter der skal foregå en konkret visitation af plejehjemsbeboerne efter de nye kvalitetsstandarder.

Samtidig indstiller Sundhedsforvaltningen, at der i det videre arbejde tages afsæt i en geografisk opdeling af kommunen. Det betyder f.eks., at en leverandør kan vælge at løse én eller flere ydelser i ét eller flere distrikter. Det betyder videre, at der er mulighed for en mere lokal forankring af leverandørerne.

Forvaltningen indstiller, at der tages endelig stilling til antallet af distrikter, når der er en politisk afklaring vedrørende Sundhedsforvaltningens fremtidige organisering.

Sundhedsforvaltningen indstiller endvidere, at hjemmesygeplejeydelser indgår på lige fod med den personlige pleje i frit valg ordningerne. Det vil give leverandørerne mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan opgaverne udføres og bemandes, mens kvalitetskrav til ydelserne er fastsat af Sundhedsforvaltningen. Det har også været udgangspunktet for de kvalitetsstandarder, der er udformet for hjemmeplejen.

Forvaltningen forventer, at der ved frit valg af disse ydelser vil være god mulighed for at begrænse antallet af personer i hjemmet og bevare en vis kontinuitet ved f.eks. komplekse forløb.

En del af de forudsætninger, der skal opfyldes før det frie leverandørvalg er en realitet, er opfyldt. Organisatorisk er Sundhedsforvaltningen stort set på plads, da myndighedsopgaven allerede blev udskilt fra leverandøropgaven i forbindelse med indførelsen af den såkaldte Bestiller-Udfører-Modtager model (BUM). Administrativt er Sundhedsforvaltningen klar med kvalitetsstandarder for hjemmeplejen. Dog er arbejdet med kvalitetsstandarder for plejehjem samt for ydelserne tøjvaskordning, indkøbsordning og grundig rengøring endnu ikke på plads. Ligeledes har forvaltningen tidligere arbejdet med fritvalgsmodeller i forbindelse med forberedelse til kundevalgsordninger i kommunen og i forbindelse med eksisterende kontrakter med private virksomheder. Erfaringerne betyder bl.a., at grundlaget for at formulere kvalitetskrav til leverandørerne til dels er opfyldt.

Når udvalget har besluttet, hvilken model til at indføre frit valg, de ønsker kommunen skal arbejde ud fra, skal følgende opgaver løses, før forudsætningerne for frit valg er til stede:

• Afdække erfaringer med frit valg/kontrakter i såvel Københavns Kommune som i andre kommuner
• Formulere og politisk godkende kvalitetsstandarder for de områder, som endnu mangler
• Formulere kvalitetskrav til leverandørerne
• Afklare, hvordan leverandørerne skal dokumentere, at ydelsen er leveret
• Afklare afregningsform
• Fortsat udarbejde prisberegninger af de valgte ydelseskategorier
• Tilpasse IT-systemer – KOS-systemet er i første omgang udviklet til at håndtere de kommunale leverandører
• Udarbejde kontraktmateriale og eventuelt udbudsmateriale
• Opbygge administration til at håndtere det frie leverandørvalg
• Udarbejde informationsmateriale til borgerne samt katalog i samarbejde med leverandørerne
• Forberede kommunens egne udførerenheder på en konkurrencesituation
• Udarbejde tilbudsmateriale for de kommunale leverandører
• Udvikle procedurer for tilsyn, monitorering og evaluering

Vælger kommunen at anvende udbud, forventes udbudsprocessen at tage 5-6 måneder, når de nødvendige forberedelser, f.eks. kvalitetskrav til leverandørerne, er færdiggjort og godkendt i Borgerrepræsentationen. Det vil sige, at der først kan indgås aftaler omkring 1. oktober 2003.

Hvis kommunen vælger godkendelsesreglen forventes det, at der kan indgås aftaler, som kan træde i kraft efter sommerferien 2003.

Uanset valg af model anbefaler Sundhedsforvaltningen, at der systematisk indsamles erfaringer med frit leverandørvalg i Københavns Kommune. Det vil være en fordel allerede nu at planlægge, hvordan erfaringerne bedst indsamles, f.eks. i form af nøgletal og tilfredshedsundersøgelser.

En løbende evaluering skal sikre, at politikere, leverandører, borgere og andre interessenter orienteres om, hvordan det frie valg forløber i kommunen og dokumentere udviklingen/tilfredsheden over tid. Derudover giver evaluering en god mulighed for løbende at justere rammer og indhold i det frie leverandørvalg på ældreområdet. Centrale spørgsmål vil f.eks. være:

• Er de ældre tilfredse?
• Hvor ofte skifter borgerne leverandør? Hvorfor?
• Vælger de ældre de kommunale eller private leverandører? Hvorfor?

Der behøver ikke være tale om et kompliceret evalueringssystem, idet lovgivningen allerede giver borgerne mulighed for at vælge og fravælge leverandører. Også kommunens tilsynspligt vil give kommunen viden om kvaliteten i ældreplejen. Evalueringssystemet skal derfor systematisk registrere disse forhold og give mulighed for at iværksætte yderlige undersøgelser, hvor der synes behov herfor.

-

Udmøntning af frit valg lovgivningen skal holdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalget budgetramme. Der er i budget 2003 afsat midler til administration af lovgivningen.

Når endelige kvalitetskrav mv. fremsendes med henblik på godkendelse i Borgerrepræsentationen, vil der ske en høring af Ældrerådene.

1. Bekendtgørelse
2. Vejledning
3. Kvalitetsstandarder for Ældreplejen i Københavns Kommune
4. Udkast til kvalitetsstandarder for indkøbsordninger
5. Oversigt over eksisterende ordninger/leverandører i kommunen

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow