Forventet regnskab pr. 30. september 2002

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 21. november 2002

2. Forventet regnskab pr. 30. september 2002

SOU 249/2002 J.nr. 4/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab pr. 30. september 2002, herunder kvartalsregnskab og mål- og resultatopfølgning, og videresender det til Økonomiudvalget.

Sundhedsforvaltningens forventede regnskab tager udgangspunkt i det korrigerede budget pr. 21. oktober 2002. Budgettet indeholder dermed midler som er overført fra mindreforbruget 2001 samt DUT-korrektioner og tekniske omplaceringer i forbindelse med det forventede regnskab pr. 30 juni 2002. I det forventede regnskab er desuden indregnet Sundhedsforvaltningens andel af den centrale lønpulje.

Sundhedsforvaltningen forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 13,4 mill. kr. på det rammebelagte område. I forhold til et rammebelagt budget på godt 3,5 mia. kr. svarer det til en afvigelse på 0,38%.

På det lovbundne område samt finansposter forventes der et samlet mindreforbrug på 31,327 mill. kr. Afvigelsen er sammensat af et mindreforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre på 2,6 mill. kr., et mindreforbrug på bevillingen Sikringsydelser for ældre på 26,7, mill. kr., et merforbrug på bevillingen Praksissektoren på 16,5 mill. kr. og et mindreforbrug på bevillingen Finansposter på 18,5 mill. kr.

Sundhedsforvaltningens forventede regnskab tager udgangspunkt i det korrigerede budget pr. 21. oktober 2002. Budgettet indeholder dermed midler som er overført fra mindreforbruget 2001, samt DUT-korrektioner og tekniske omplaceringer i forbindelse med det forventede regnskab pr. 30 juni 2002. I det forventede regnskab er desuden indregnet Sundhedsforvaltningens andel af den centrale lønpulje.

Det samlede forventede regnskab 2002 er vist i nedenstående tabel 1.

Det første afsnit omhandler det rammebelagte område, mens det andet afsnit omhandler det lovbundne område, finansposter samt bidrag til H:S.

I det følgende behandles forskellige forhold under de enkelte bevillingsområder, som har betydning for regnskabsprognosen.

På denne bevilling forventes et samlet mindreforbrug på 5,7 mill. kr. I dette mindreforbrug er der taget højde for, at bevillingen forventes tilført 0,5 mill. kr. fra kommunens centrale lønpulje.

Mindreforbruget kan primært henføres til tidsforskydninger i forbindelse med montering af nye og ombyggede klinikker i Børne- og Ungdomstandplejen samt tidsforskydninger i etableringen af amtstandplejefunktionen.

På denne bevilling forventes et samlet merforbrug på 10,2 mill. kr. I dette merforbrug er der taget højde for, at bevillingen forventes tilført 12,2 mill. kr. fra kommunens centrale lønpulje.

På plejehjemsområdet forventes samlet set et merforbrug på 15,1 mill. kr. Heraf kan 8 mill. kr. henføres til, at udgifterne til vedligeholdelse har været stigende. Dette hænger sammen med, at Sundhedsforvaltningen de seneste år grundet de økonomiske problemer har udvist stor tilbageholdenhed på vedligeholdelse til plejehjemmene, hvorfor der nu er et efterslæb.

Den resterende del af merforbruget skyldes primært, at udgifterne til faste vagter til meget plejekrævende beboere er større end først budgetteret. I øjeblikket har 5-6 plejehjem problemer med budgetoverholdelsen. Disse plejehjem understøttes særligt af centralforvaltningen med henblik på at tilpasse forbruget til budgettet.

I budgetaftalen for 2002 indgår det som målsætning, at ventetiden til plejeboligpladser skal være maksimalt fire uger, og at der skal arbejdes på, at dette mål nås i 2003.

Sundhedsforvaltningen følger løbende udviklingen i ventetiden på plejeboliger. I nedenstående figur 1 vises udviklingen fra januar 2000 til september 2002.

Som det fremgår, har den gennemsnitlige ventetid ligget på et relativt stabilt niveau i 2002. Det forhold at der er afsat og bruges ekstra ressourcer på at nedbringe ventetiden og at der ikke lukkes plejeboliger betyder sammen med den faldende ældrebefolkning, at målsætningen om maksimalt 4 ugers ventetid forventes opnået i løbet af 2003.

Antallet af ventende personer visiteret til en plejehjemsplads har fra november 2001 til september 2002 været faldende fra 517 personer til 423 personer.

På hjemmeplejeområdet forventes et mindreforbrug på 3 mill. kr. når der tages højde for de ekstra lønmidler fra kommunens centrale lønpulje. Området er dermed tæt på at være i balance. At der er en mindre afvigelse skyldes især at anskaffelsen af nye lokaler til et P & O-kontor er tidsforskudt som følge af de igangsatte overvejelser om Sundhedsforvaltningens fremtidige organisering.

Køb og salg af plejeboligpladser er et vanskeligt styrbart område, som yderligere er præget af, at indtægter og udgifter falder ujævnt hen over året, da der er forskel på hvor ofte de enkelte kommuner fremsender fakturaer. Disse faktorer betyder, at det er vanskeligt at forudsige regnskabsresultatet, hvorfor det forventede regnskab må tages med forbehold. Dog er prognosticeringen i sagens natur mere sikker nu fremfor i det forventende regnskab pr. 30 juni, da flere udgifter og indtægter er kendte.

Til kalkulen har Sundhedsforvaltningen både undersøgt aktivitetsudviklingen samt de bogførte udgifter og indtæger.

Aktivitetsudviklingen er opsummeret i nedenstående tabel 3.

Som det fremgår af tabellen, køber Københavns Kommune væsentligt flere plejeboligpladser, end den sælger. I 2002 har der været en lille stigning på 3 pladser i antallet af købte pladser, mens stigningen i antallet af solgte pladser har været har været 20 pladser og dermed væsentlig større.

De bogførte indtægter og udgifter i perioden viser, at forbruget for de første 9 måneder ligner forbruget for den tilsvarende periode 2001 (ekskl. handlen med forsøgsbydelene). Erfaringsmæssigt har det vist sig de senere år, at antallet af fremsendte fakturaer og dermed de bogførte udgifter er markant højere i den sidste del af året.

På baggrund af især vurderingen af de hidtil bogførte udgifter og indtægter samt det forhold at køb af hjemmepleje, madudbringning mv. til købte ældreboligpladser har været større end hidtil forudset forventer Sundhedsforvaltningen et samlet merforbrug på området på 10 mill. kr.

Den 1. juli 2002 trådte den nye lov om frit valg af plejebolig på tværs af kommunegrænser i kraft. Loven må forventes at føre til en stigning i antallet af både købte og solgte pladser. Sundhedsforvaltningen forventer, lovgivningen vil føre til merudgifter for kommunen, da plejehjemspladser i andre kommuner som oftest er dyrere end Københavns egne pladser. De eventuelle merudgifterne som følge af frit valg skal i givet fald kompenseres af de midler, som regeringen har afsat i forbindelse med lovgivningen om frit valg.

På træningscenterområdet forventes et mindreforbrug på 6,4 mill. kr. Heraf kan 4,5 mill. kr. henføres til tidsforskydninger vedrørende igangsættelse af projekter. En anden vigtig årsag til mindreforbruget er tidsforskydninger vedrørende flytning/ombygning af træningscentrene på henholdsvis Bispebjerg og Ydre Østerbro.

På vikarkorpset forventes et mindreforbrug på 3 mill. kr. Vikarkorpset, som blev vedtaget som en del af budgetaftalen for 2002, er nu i drift i en enkelt bydel, men det forventes først, at korpset er endeligt implementeret over hele byen i 2003. Baggrunden for det forventede mindreforbrug er, at Vikarkorpset udrulles i et tempo, som skal forhindre at personalet i Vikarkorpset rekrutteres blandt personale, som i forvejen er ansat i kommunens hjemmepleje.

Der forventes et mindreforbrug på 2,4 mill. kr., som skyldes tidsforskydninger i uddannelse af personale i KOS.

Omsorgssystemet KOS er ved at blive implementeret i hjemmeplejen. Systemet skal understøtte planlægningen af driften og forbedre dokumentationen i hjemmeplejen. I forbindelse med implementeringen af det nye system skal en del af hjemmeplejens medarbejdere samt visitatorer uddannes i brugen af det nye system. Som følge af tidsforskydninger i implementeringen af KOS er der også tidsforskydninger i uddannelsesplanen.

På denne bevilling forventes et mindreforbrug på 10,4 mill. kr. I dette mindreforbrug er der taget højde for, at bevillingen forventes tilført 0,4 mill. kr. fra kommunens centrale lønpulje.

Mindreforbruget skyldes primært tidsforskydninger vedrørende IT-projekterne KOS og ESDH.

Den resterende del af mindreforbruget kan henføres til, at der i denne periode udvises tilbageholdenhed med hensyn til at besætte vakante stillinger og købe nyt kontorudstyr i centralforvaltningen. Dette skyldes Sundhedsforvaltningens forestående omstrukturering.

Der forventes på denne bevilling et mindreforbrug på 7,6 mill. kr.

Årsagen hertil er for det første, at montering af servicearealer på Ålholmhjemmet er udskudt til 2003. For det andet er projekteringsudgifterne i forbindelse med ombygningsprojekter af utidssvarende plejehjem mindre end forventet.

Nedenstående tabel viser det korrigerede budget 2002, det forventede forbrug 2002 samt afvigelsen på det lovbundne område, finansposter og nettobidrag til H:S.

Mindreforbruget på 2,6 mill. kr. er sammensat af et mindreforbrug på ydelsesstøtte på 5 mill. kr. samt et merforbrug vedrørende tomgangsleje på 2,4 mill. kr.

Merforbruget på tomgangsleje skyldes, at antallet af ledige ældreboliger har været stigende. I forhold til det forventede regnskab pr. 30. juni 2002 er det skønnede merforbrug forøget med 0,7 mill. kr.

Det samlede mindreforbrug på 26,7 mill. kr. er sammensat af et mindreforbrug på personlige tillæg på 11,0 mill. kr., , et mindreforbrug på boligsikring på 0,1 mill. kr., et mindreforbrug på boligydelse på 15,8 mill. kr. samt et merforbrug på efterlevelseshjælp på 0,2 mill. kr.

På bevillingen praksissektoren forventes en afvigelse på 16,5 mill. kr. Denne vurdering er baseret på forbruget for de første 8 måneder af 2002 samt regnskab 2001. I nedenstående tabel 4 opsummeres det forventede regnskab på bevillingen fordelt på områder.

• Den største afvigelse vedrører medicin, hvor der forventes et merforbrug på 15 mill. kr. Sundhedsforvaltningen vil snarest iværksætte en analyse af årsagerne til udgiftsstigningen på medicinområdet.

Herudover forventes der et merforbrug på 0,5 mill. kr. vedrørende fodterapeuter samt et merforbrug vedrørende psykologhjælp på 1,0 mill. kr.

Hele sygesikringsområdet er i øjeblikket ved at blive undersøgt, og Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen er i færd med at færdiggøre en rapport herom, som skal forventes behandles i Økonomiudvalget i januar 2003.

Der forventes et mindreforbrug på 18,5 mill. kr. på finansposterne.

En del af afvigelsen kan henføres til et mindreforbrug på Landsbyggefonden på 5,6 mill. kr., som skyldes at nybyggeriet i Ragnagade til Mosaisk Trossamfund er forsinket.

Den resterende del af afvigelsen skyldes forventninger om en mindre gældsafvikling i leverandørgælden som følge af implementeringen af KØR2. Denne forskydning er der ikke taget højde for i budgetlægningen. Årsagen til, at man ikke kunne tage højde for denne forskydning skyldes, at man ikke kendte procedurerne for overgangen imellem KØR1 og KØR2 på budgetlægningstidspunktet for 2002.

Se sagsbeskrivelsen

-

1. Kvartalsregnskab for 3. kvartal 2002
2. Mål- og resultatopfølgning
3. Oversigt over anmodninger om budgetomplaceringer

Lau Svendsen-Tune

/Hanne Baastrup