Temadrøftelse om opgaveflytning i forbindelse med Sundhedsstrukturkommissionen

Resumé

Det danske sundhedsvæsen er presset. Stadig flere borgere får behov for behandling, pleje og omsorg samtidig med, at der mangler medarbejdere. For at imødekomme denne udvikling må det nære sundhedsvæsen prioriteres og udvikles. Sundhedsstrukturkommissionen skal i foråret 2024 komme med deres anbefalinger til modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

Temadrøftelsen vil omhandle opgaveflytning med særlig fokus på behandlingsansvar og kompetencer og er den anden i en række af temadrøftelser, som giver Sundheds- og Omsorgsudvalget mulighed for at drøfte forventninger og ønsker til udviklingen af det kommunale sundhedsvæsen. Udvalgets drøftelse kan bæres videre til blandt andet Sundhedsstrukturkommissionen, ligesom den kan klæde medlemmerne på til drøftelser på tværs af myndigheder, organisationer mv.

Temadrøftelsen vil indledes af et oplæg, der vil præsentere udvalget for de aktuelle udfordringer på området.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,  

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager præsentation af opgaveflytning med fokus på behandlingsansvar og kompetencer til efterretning
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter fremtidige løsninger på udviklingen inden for det kommunale sundhedsvæsen, herunder ønsker og krav til nye opgaver til kommunerne.

Problemstilling

Der bliver flere ældre og flere borgere med kronisk sygdom. Samtidig udskrives borgerne med komplekse og behandlingskrævende behov, hvilket giver det kommunale sundhedsvæsen mange komplekse opgaver hos borgere med behov for både behandling og pleje.

Københavns Kommune vil gerne være med til at løfte flere af de komplekse opgaver, men det stiller samtidig spørgsmål om, hvad den kommunale del af sundhedsvæsenet skal og kan løfte. Herunder stiller det også spørgsmål om, hvad har vi brug for af lovgivning, samarbejdsstrukturer, økonomi og kompetencer for at kunne sikre et mere nært og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet til gavn for borgerne.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at en forudsætning for, at kommunerne kan varetage nye og flere sundhedsopgaver er, at opgaveflytningen sker aftalt og planlagt, og at økonomi, lovgivning og kompetencer følger med. Derudover er det nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvor en opgave varetages mest hensigtsmæssigt. Fx kan det være vanskeligt at vedligeholde kompetencerne til at varetage en meget specialiseret sygeplejeopgave i kommunerne, hvis der kun er få borgere, der har brug for denne behandling.

En anden forudsætning for, at kommunerne kan sikre, at borgerne fortsat får pleje og behandling af høj kvalitet er, at der stilles krav om, at kommunerne får uhindret adgang til læger. Kommunerne må i endnu højere grad sikres formaliseret adgang til faglig sparring med de praktiserende læger samt formaliseret adgang til tilstedeværelse af behandlingsansvarlig læge. I praksis betyder det, at behandlingsansvaret må følge med borgeren, uanset om borgeren modtager behandling i eget hjem, på en kommunal enhed eller opholder sig på en midlertidig opholdsplads. Hertil må behandlingsansvaret, når behovet er der, gælde for hele borgerens ophold på MTO og ikke kun de første 72 timer.  

Samtidig må det sikres, at kommunale sygeplejersker får frigivet tid og mulighed for at arbejde effektivt, så behandling og pleje kan igangsættes rettidigt. Fx bør sygeplejerskers selvstændige virksomhedsområde omfatte flere opgaver med volumen i kommunerne, end der er lagt op til i det nuværende lovforslag. Det skal sikre, at kommunale sygeplejerskers faglige kompetencer og ressourcer kan udnyttes mere hensigtsmæssigt til gavn for borgerne, og at mere behandling effektivt og rettidigt kan opstartes.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at hospitalsbehandling i eget hjem samt det stigende behov for behandling og pleje af borgere, der er i et ustabilt og uafklaret sygdomsforløb efter hospitalsbehandling, er eksempler på to opgaver, hvor regionale og kommunale medarbejdere bør arbejde tæt sammen om at sikre, at borgerne får den rette behandling og pleje i det nære sundhedsvæsen. I nedenstående afsnit udfoldes de forudsætninger, som forvaltningen forudser, må imødekommes, for at opgaveflytningen sker uden konsekvenser i behandlingens kvalitet for borgerne.

Hospitalsbehandling i eget hjem
I en nær fremtid er det forventningen, at langt flere borgere skal modtage hospitalsbehandling i eget hjem eller i nærområdet for at aflaste hospitalerne og optimere anvendelsen af de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet.

Forvaltningen vurderer, at det for mange ældre medicinske patienter vil være hensigtsmæssigt at modtage deres hospitalsbehandling derhjemme, da deres skrøbelige tilstand gør, at de har øget risiko for komplikationer ved en indlæggelse. Hvis denne gruppe borgere skal modtage hospitalsbehandling derhjemme, vil det dog kræve et tæt samarbejde mellem den behandlingsansvarlige hospitalslæge, som har lagt behandlingsplanen, og det kommunale personale som varetager behandlingen. Der vil bl.a. være behov for at etablere stuegang i hjemmet, hvor lægen tilser sine patienter (fx via en virtuel løsning) og i samråd med det kommunale personale tager stilling til den videre behandling.

Når man flytter en indlæggelse, som tidligere foregik med hospitalspersonale og nu skal foregå med kommunalt personale, så er det et krav, at økonomien følger med opgaven ud i kommunerne. Der vil også blive behov for flere medarbejdere i kommunerne til at løse de nye opgaver. Det er en mulighed, at de sundhedsfaglige medarbejdere, der tidligere varetog opgaven på hospitalet, flytter med ud i kommunerne og varetager opgaven her. En anden mulighed kan være, at det kommunale sundhedspersonale kompetenceudvikles i at varetage den relevante hospitalsbehandling.

Samtidig er en forudsætning for et tæt, tværsektorielt samarbejde, at der skabes bedre muligheder for at dele borgeres journaloplysninger på tværs af sektorerne. Systemerne bør opgraderes, så de i højere grad spiller sammen og giver mulighed for samarbejde på tværs af sektorerne om patientforløbet.

Modtagelse af borgere efter hospitalsbehandling
Allerede i dag udskriver hospitalerne patienter, når de ikke vurderes at have behov for hospitalsbehandling, men fortsat kan være i et ustabilt og uafklaret sygdomsforløb. Mange af disse borgere får et midlertidigt døgnophold i kommunen efter endt hospitalsbehandling. Borgerne er i en tilstand, hvor der let kan tilstøde komplikationer og forværring. De har behov for kontinuerlig og proaktiv lægefaglig stillingtagen til deres behandling og en kompleks sygeplejeindsats gennem hele døgnet. Forvaltningen forventer, at antallet af borgere, der udskrives fra hospitalet tidligere i deres forløb, vil vokse i de kommende år. Det kalder på, at der kan blive behov for øget specialisering på de midlertidige døgnopholdspladser, fx i form af flere sygeplejersker og styrkede kompetencer til at varetage pleje og behandling i et ustabilt og uafklaret sygdomsforløb.

Det kan også blive nødvendigt, at en større andel af kommunens midlertidige døgnpladser gøres til akutplejepladser for at imødekomme det øgede behov for kompleks behandling i det nære sundhedsvæsen.

Løsning

Gennem temadrøftelsens oplæg præsenteres Sundheds- og Omsorgsudvalget for en række af det nære sundhedsvæsens forestående opgaver og udfordringer inden for emnet opgaveflytning, behandlingsansvar og kompetencer.

På denne baggrund kan udvalgets medlemmer drøfte forventninger og ønsker til det kommunale sundhedsvæsen, samt hvad det afstedkommer af behov inden for lovgivning, samarbejdsstrukturer, økonomi og kompetencer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelse vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tage eventuelle input med videre i det fremtidige arbejde i det nære sundhedsvæsen.

Per Bennetsen

                                                                                                /Sine Mutanu Jungersted

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog 1. indstillingspunkt til efterretning og havde en drøftelse jf. 2. indstillingspunkt.