Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. september 2006
Sager til beslutning
6. Videreudvikling af Københavns Borgerservice og etablering af kontaktcenter - høring
SOU 298/2006 J.nr. 67/2006
INDSTILLING OG BE SLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at denne indstilling
videresendes til Økonomiforvaltningen som udvalgets høringssvar til forslag om
videreudvikling af Københavns Borgerservice og etablering af kontaktcenter.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2006
Udvalget
godkendte indstillingen.
RESUME
Økonomiudvalget har sendt forslag til
videreudvikling af Københavns Borgerservice og etablering af kontaktcenter i
høring i De stående udvalg, Lokalråd, Valby Lokaludvalg, Kvarterråd,
Ældrerådene og Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation. Der er
høringsfrist 29. september 2006.
Økonomiforvaltningen stiller forslag om
følgende konkrete tiltag:
·
Kanalstrategi
·
Etablering af
kontaktcenter
·
Udbygning af
Københavns Borgerservice
·
Samlokalisering
mellem borgerservicecenter og P/O-kontor i 2 bydele.
Hertil kommer forslag om:
·
Bemanding af de
ovennævnte borgerservicecentre og kontaktcenter, og
·
Finansiering af
merudgifter til etablering og udbygning og årlige driftsudgifter i forbindelse
med ovennævnte forslag.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig forslagene, men med forbehold
for indstillingens nuværende estimat af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens
ekstra bidrag til bemanding af borgerservicecentre og bidrag til bemanding af
kontaktcenter. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller samtidig, at
Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig de foreslåede initiativer i forhold
til it-understøttelsen i Københavns Borgerservice og kontaktcenter, da den
digitale sagsbehandler arbejdsplads er en central forudsætning for videreudviklingen
af borgerbetjeningen i Københavns Kommune.
Økonomiforvaltningen har estimeret Sundheds-
og Omsorgsforvaltningens bidrag til overførsel af personale til i alt 23
årsværk, heraf 14 årsværk til borgerservicecentre, og overhead er sat til
60.000 kr. pr. årsværk.
Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens
vurdering, at bemandingsbehovet i forhold til opgaverne på sundheds- og
omsorgsområdet i borgerservicecentrene er uændret, da varetagelsen af de nye
opgaver forudsætter en samlokalisering med P/O-kontorer, og de nuværende
opgaver er fuldt ud dækket af de allerede overførte 14 årsværk i 2004. Det er
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at en eventuel serviceudvidelse,
som følge af at opgaveløsningen spredes ud på 10 borgerservicecentre, bør indgå
i finansieringen af merudgifter til udbygning af Københavns Borgerse
rvice.
I forhold til de nye sundheds- og
omsorgsopgaver, som kontaktcentret skal løse, er det Sundheds- og
Omsorgsforvaltningens estimering, at de kan løses ved overførsel af 4,9
årsværk.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer
derfor, at der i alt skal overføres 4,9 årsværk fra Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at der i
forbindelse med budgetforhandlingerne for 2007 tages stilling til
finansieringen af merudgifterne til etablering og udbygning i 2007/2008 af
borgerservicecentre, kontaktcenter og samlokalisering på i alt 194 mill. kr. i
2006 priser/lønninger (forkortet P/L).
Der skal ligeledes i forbindelse med
budgetforhandlingerne for 2007 tages stilling til finansieringen af
driftsudgifter, excl. overhead og løn i forbindelse med overførte medarbejdere,
på i alt 31,97 mill. kr i 2006 P/L.