Mødedato: 21.09.2006, kl. 14:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 21. september 2006

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010 - UDSAT SAG

 

SOU 302/2006  J.nr. 79/1998

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende udkastet til Københavns kommunes sundhedspolitik 2006-2010,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den administrative og politiske organisering af udmøntningen af sundhedspolitikken til efterretning,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges en årlig status for udmøntningen af sundhedspolitikken.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2006

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede målet i sundhedspolitikken om, "at forebyggende hjemmebesøg tilbydes ældre med anden etnisk baggrund end dansk, fra de er 60 år" .

 

Sundheds- og Omsorgsborgmester Mogens Lønborg satte spørgsmålet om hvorvidt tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ældre med anden etnisk baggrund end dansk fra de er 60-74 år, skal udgå af sundhedspolitikken, til afstemning:

 

 

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Mogens Lønborg (C)

x

 

 

Martin Hirsch (V)

 

 

 

Carl Christian Ebbesen (O)

x

 

 

Rikke Lauritzen (Ø)

 

 

 

Camilla Burgwald (F)

 

 

 

Wallait Khan (løsgænger)

 

 

 

Ikram Sarwar (A)

 

x

 

Johs. Nymark (A)

 

x

 

Mona Heiberg (A)

 

 

 

Anette Holst Christensen (A)

 

x

 

Tina Bostrup (B)

 

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forslaget blev dermed nedstemt.

 

Udvalget besluttede, at tilbud om forebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 60 år ikke vil indgå i sundhedspolitikken.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede Camilla Burgwalds(F) forslag om forebyggende lægebesøg på baggrund af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens notat om forebyggende helbredssamtaler.

 

Udvalget besluttede, at forebyggende helbredsundersøgelser ikke vil indgå i sundhedspolitikken.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forslag til indarbejdelse af ændringsforslag fra udvalgets politikere i sundhedspolitikken (som beskrevet i bilaget "Notat af den 14. september 2006 om Københavns kommunes sundhedspolitik 2006-2010").

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forslag til ændringer i politikken på baggrund af de indkomne høringssvar i indstillingen til mødet den 31. august 2006.

 

Forvaltningen blev bemyndiget til, at samtlige rettelser indskrives i politikken inden den videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog 2. at til efterretning, og godkendte 3. at.

 

 

 

 

 

 

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte denne sag i sit møde den 31. august 2006.

Udkast til Københavns kommunes sundhedspolitik har været i høring hos de politiske udvalg, Ældrerådene, Integrationsrådet samt relevante eksterne samarbejdspartnere. Herudover har sundhedspolitikken været i intern høring i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

 

Høringssvarerne bidrager med mange konstruktive og relevante kommentarer til sundhedspolitikken. Nogle af disse forslag giver anledning til ændringer i selve sundhedspolitikken, mens andre er relevante at inddrage, når der skal udarbejdes handleplaner, som konkretiserer hvilke indsatser, der skal iværksættes for at opnå sundhedspolitikkens mål. På baggrund af høringssvarerne forslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen en række ændringer i selve sundhedspolitikken, som primært præciserer nogle af målepunkterne. Under fokusområdet etniske minoriteters sundhed forslås det, på baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget høringssvar, at der tilføjes et nyt strategisk mål og målepunkt, som fokuserer på sammenhængen mellem etniske minoriteters sundhed og integration på arbejdsmarkedet.

 

I forbindelse med høringsfasen er de enkelte udvalg blevet bedt om at give en vurdering af de økonomiske konsekvenser af sundhedspolitikken på deres område. På baggrund af disse tilbagemeldinger vurderes det, at udmøntningen af politikken vil kræve en ekstra finansiering på ca. 50- 55 mio. kr. om året i en fireårig periode. Det skal understreges, at denne beregning bygger på et foreløbigt overslag, da det først senere konkretiseres hvilke aktiviteter, der skal igangsættes for at udmønte politikken.

 

Når sundhedspolitikken er endeligt godkendt i Borgerrepræsentationen, skal der udarbejdes handleplaner, som konkretiserer hvilke aktiviteter der skal igangsættes for at opnå sundhedspolitikkens mål. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil udarbejde en årlig status for udmøntningen af politikken, og ved politikkens udløb skal politikken evalueres.


 

Til top