Undersøgelse af arbejdsgiveransvaret

5. Undersøgelse af arbejdsgiveransvaret

SOU 196/2003 J.nr. 10/2003

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager undersøgelsen til efterretning.

I forbindelse med Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af en indstilling om tyverier på plejehjem og i hjemmeplejen på mødet den 15. maj 2003 (SOU 131/2003) foreslog sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (B) at der igangsættes en uddybende juridisk undersøgelse med det formål, at få fastlagt omfanget af arbejdsgiveransvaret ( Danske Lov 3-19-2). Der blev samtidig givet tilsagn om, at Sundheds- og Omsorgsudvalget får en fornyet indstilling i sagen, når den juridiske undersøgelse foreligger.

Advokataktieselskabet Lindh Stabell Horten er anmodet om at foretage den juridiske undersøgelse og har på denne baggrund udarbejdet vedlagte notat af 23. juli 2003 om en kommunes ansvar for hjemmehjælperes tyveri mv. fra hjemmehjælpsmodtagere og et sammenfatning af dette notat.

Som det fremgår af undersøgelsen er arbejdsgiveransvaret baseret på et risikofordelingssynspunkt, og at kommunen som arbejdsgiver er nærmest til at bære de risici, der er forbundet med medarbejderes ulovlige handlinger i forbindelse med arbejdet hos hjemmehjælpsmodtagere.

Hertil kommer, at der gør sig særlige forhold gældende ved forholdet mellem en hjemmehjælpsmodtager og kommunen, som har betydning bl.a. for, hvor direkte en forbindelse mellem hjemmehjælperens skadevoldende adfærd og hjemmehjælpsarbejdet der kræves for at pålægge kommunen arbejdsgiveransvar.

Blandt disse forhold indgår,

At hjemmehjælpsmodtagere ofte er ressourcesvage,

At det er et nødvendigt element i hjemmehjælpssystemet, at hjemmehjælpsmodtageren skal have tillid til en helt ukendt person alene på grundlag af personens status som hjemmehjælper,

At hjemmehjælpsområdet i relation til disse risici er særligt for det offentlige,

At hjemmehjælpsmodtageren kun har begrænsede muligheder for at sikre sig mod virkningerne af en hjemmehjælpers tyveri mv., herunder ved forsikring, hvorimod en kommune kan tegne forsikringer, som dækker de ansattes tyveri mv. i hjemmeplejen.

Det betyder, at der i situationer, hvor en af kommunen ansat hjemmehjælper ved dom er fundet skyldig i tyveri mv. fra en hjemmehjælpsmodtager skal ske en konkret vurdering af hvorvidt dette grundlæggende ansvar fører til at kommunen er forpligtet til at dække det tab, som hjemmehjælpsmodtageren har haft i forbindelse med tyveriet mv.

Erstatningens størrelse vil normalt svare til det beløb, som skadevolder er blevet idømt til at betale skadelidte i forbindelse med straffesagen.

Heraf følger også at kommunen kun udbetaler erstatning i de tilfælde hvor der er faldet dom i en straffesag.

Dersom denne konkrete vurdering fører til at kommunen må anses for at være erstatningspligtig kan kommunen dække tabet hos hjemmehjælpsmodtageren.

Den konkrete vurdering af kommunens erstatningspligt er nødvendig, da foreliggende retspraksis er ikke tilstrækkelig klar til, at der endeligt kan opstilles generelle retningslinjer for i hvilket omfang kommunen vil ifalde arbejdsgiveransvar i denne type sager.

Hjemmehjælsmodtagerens egen uforsigtighed - også selv om hjemmehjælpsmodtageren har handlet groft uforsvarligt - i forbindelse med et tyveri mv. begået af en hjemmehjælper betyder normalt ikke at kommunens arbejdsgiveransvar kan forventes nedsat, da kommunen som arbejdsgiver vil blive identificeret med hjemmehjælperen og derved med den kriminelle handling, som hjemmehjælperen har begået. Af præventive grunde vil der blive givet hjemmehjælpsmodtageren en vejledning i kommunens regler for hjemmehjælpernes involvering i hjemmehjælpsmodtagerens pengesager, herunder at der vil ske politianmeldelse ved mistanke om ulovlige handlinger fra hjemmehjælperens side.

Har kommunen udbetalt erstatning i anledning af tyveri mv. fra en hjemmehjælpsmodtager kan erstatningsbeløbet normalt søges dækket af den hjemmehjælper, der har begået tyveriet mv.

Kommunen vil sædvanligvis ikke kunne kræve et udbetalt erstatningsbeløb refunderet helt eller delvist af en bank, der har medvirket ved de uretmæssige udbetalinger.

Kommunen er som udgangspunkt ikke ansvarlig som arbejdsgiver for tyveri mv. i hjemmeplejen, når tyveriet mv. begås af ansatte hos en privat leverandør ( fritvalg-reglerne mm.). Ved kontraktindgåelse med private leverandører af hjemmehjælp vil kommunen være opmærksom på de særlige forhold der gør sig gældende for ydelse af hjemmehjælp og dermed følgende ansvar for leverandøren.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering at der - med den foreliggende juridiske undersøgelse af arbejdsgiveransvaret - er skabt det fornødne fundament for at Sundhedsforvaltningen kan foretage en konkret vurdering af, hvornår kommunen er forpligtet til at erstatte tab opstået i forbindelse med hjemmehjælperes tyveri mv. hos hjemmehjælpsmodtagere.

Der henvises til resuméet.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

De økonomiske konsekvenser kan ikke angives.

Ingen.

Notat og sammenfatningsnotat af 23. juli 2003 udarbejdet af advokataktieselskabet Lindh Stabell Horten om en kommunes ansvar for hjemmehjælperes tyveri mv. fra hjemmehjælpsmodtagere.

Ib Haurum

/ Lisbeth Juhl Lassen