Mødedato: 21.08.2003, kl. 15:00

Socialministeriets bemærkninger til sociale regnskaber 2001 på områder med statsrefusion og boligstøtteregnskaber.

Socialministeriets bemærkninger til sociale regnskaber 2001 på områder med statsrefusion og boligstøtteregnskaber.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 21. august 2003

 

3. Socialministeriets bemærkninger til sociale regnskaber 2001 på områder med statsrefusion og boligstøtteregnskaber.

SOU 202/2003 J.nr. 24/2003

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at indstillingen sendes til Revisionsdirektoratet som Sundheds- og Omsorgsudvalgets udtalelse om Socialministeriets bemærkninger til afsnittene om folkepension og boligydelse i Revisionsberetningerne for 2001.

 

RESUME

Økonomiforvaltningen har i skrivelse af 16. juni 2003 anmodet Sundhedsforvaltningen om at fremsende en udtalelse til Revisionsdirektoratet om Socialministeriets bemærkninger til afsnittene om folkepension og boligydelse i Revisionsberetningen for 2001.

I forbindelse med at forsøgsbydelenes opgaver er overgået til udvalgene pr. 1. januar 2002, forudsættes udvalgene også at følge op på de berørte områder i særberetningerne for forsøgsbydelene. For Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedkommende drejer det sig om Indre Østerbro Bydel, Indre Nørrebro Bydel og Valby Bydel. Kongens Enghave Bydel er på de berørte områder omfattet af Københavns Kommunes regnskab for 2001.

Ministeriet bemærker overvejende, at de konkrete fejl og mangler, som Revisionen har påpeget, er berigtiget.

Sundhedsforvaltningen har efterfølgende fulgt op på de sager, hvor det ikke allerede fremgår af Socialministeriets bemærkninger, at fejl og mangler er berigtiget. Fejl og mangler er herefter berigtiget, bortset fra et forhold om afholdelse uden statsrefusion af for meget udbetalt boligydelse. Som det fremgår af sagsfremstillingen, arbejder Sundhedsforvaltningen videre med en afklaring og berigtigelse af dette forhold.

Socialministeriets skrivelse af 3. juni 2003 vedrører også områder under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Bemærkningerne til de områder vil blive behandlet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiforvaltningen har i skrivelse af 16. juni 2003 anmodet Sundhedsforvaltningen om at fremsende en udtalelse til Revisionsdirektoratet om Socialministeriets bemærkninger til afsnittene om folkepension og boligydelse i Revisionsberetningen for 2001.

I forbindelse med at forsøgsbydelenes opgaver er overgået til udvalgene pr. 1. januar 2002, forudsættes udvalgene også at følge op på de berørte områder i særberetningerne for forsøgsbydelene. For Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedkommende drejer det sig om Indre Østerbro Bydel, Indre Nørrebro Bydel og Valby Bydel. Kongens Enghave Bydel er på de berørte områder omfattet af Københavns Kommunes regnskab for 2001.

Forretningsgangen er, at Revisionsdirektoratet hvert år udarbejder en Beretning om revision af Københavns Kommunes regnskab. Heri indgår Revisionsdirektoratets protokollater og de relevante udvalgs bemærkninger. Revisionsberetningen sendes - efter godkendelse i BR - blandt andet til Socialministeriet. Socialministeriet gennemgår beretningen på deres område og fremkommer med bemærkninger, som blandt andet Sundheds- og Omsorgsudvalget skal afgive en udtalelse over til Revisionsdirektoratet – i dette tilfælde på folkepensions- og boligydelsesområdet.

Københavns Kommunes regnskab (siderne 1-5)

Ministeriet bemærker i skrivelsen af 2. juni 2003, at de konkrete fejl og mangler som Revisionen har påpeget på folkepensionsområdet, er berigtiget, herunder at der i Pensions- og Omsorgskontoret Kongens Enghave fra marts 2002 er etableret adgang til Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-register. Sundhedsforvaltningen har i brev af 25. juni 2003 på ny indskærpet overfor kontorerne, at der skal foreligge udskrift af CPR-registeret i alle sager som dokumentation for pensionistens bopælstid her i landet.

Ministeriet bemærker endvidere, at Sundhedsforvaltningen i brev af 21. februar 2002 til samtlige Pensions- og Omsorgskontorer har præciseret, at den interne kontrol med beregning og udbetaling af pension og boligydelse skal ske efter reglerne i FAKIR. Sundhedsforvaltningen har den 20. juni 2003 på ny indskærpet dette forhold overfor kontorerne.

Ministeriet bemærker yderligere, at der i 2002 er gennemført 1 temakontrol på boligydelsesområdet, og at der forventes gennemført 1 temakontrol på området folkepension. Sundhedsforvaltningen kan bekræfte, at der i 2002 er gennemført 1 temakontrol på hvert af områderne.

På boligydelsesområdet henviser Ministeriet til to sager i Pensions- og Omsorgskontoret Ydre Østerbro, hvor boligydelsen ikke er blevet reguleret for huslejestigninger siden henholdsvis 1997 og 2000. Ydre Østerbro har dertil oplyst, at boligstøttemodtageren i den ene sag er flyttet til et andet distrikt og sagen derefter passiveret. Der er ikke sket omregning. Den anden sag kan ikke identificeres, idet hverken Revisionsdirektoratet eller pensionskontoret har oplysninger, der kan hjælpe til at finde sagen frem. Det kan endelig oplyses, at der er truffet aftale med den omhandlede bebyggelse om levering af oplysninger om fremtidige huslejeændringer.

Ministeriet forventer endelig, at Pensions- og Omsorgskontoret Ydre Østerbro har ajourført kompetenceskemaer for samtlige medarbejdere. Ydre Østerbro har oplyst, at kompetenceskemaerne nu er ajourført. I den forbindelse har Sundhedsforvaltningen den 20. juni 2003 på ny indskærpet overfor samtlige Pensions- og Omsorgskontorer, at der skal udarbejdes kompetenceskemaer for hver enkelt medarbejder, som skal udføre kontrol.

Forsøgsbydelene

Der er nedenfor yderligere redegjort for Ministeriets bemærkninger i skrivelsen af 2. juni 2003, i det omfang bemærkningerne særskilt vedrører Revisionsberetningerne for de tidligere forsøgsbydele Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Valby.

Indre Østerbro Bydel (siderne 13-15)

Pension og Omsorg Indre Østerbro har oplyst, at de formelle fejl i 2 folkepensionssager vedrørende manglende dokumentation for opfyldelse af kravet om bopælsår er berigtiget.

Med hensyn til Ministeriets bemærkninger om sikkerheden i forbindelse med førkontrol af udbetalinger over BIS (bistandssystemet, som også på pensionsområ ;det benyttes til straksudbetalinger) vil Sundhedsforvaltningen inden udgangen af august måned 2003 rette henvendelse til Familie- og Arbejdsforvaltningen, som har systemansvaret for bistandssystemet, og anmode dem om at sikre, at der i alle tilfælde fremkommer revisions- og kontrollister fra BIS til Pensions- og Omsorgskontorerne.

Indre Nørrebro Bydel (siderne 16-18)

Sundhedsforvaltningen har på baggrund af en administrativ fejl (vedrørende boligydelse udbetalt til beboere i De Gamles By) i brev af 2. juni 2003 anmodet Pension og Omsorg Nørrebro om at omregne de berørte sager for perioden efter den 1. januar 2000 med henblik på berigtigelse i forhold til statsrefusionsregnskabet. Fejlen vedrører boligydelse udbetalt helt tilbage fra den 1. juli 1993. Dagældende regnskabsbekendtgørelser indeholdt indtil 1. januar 2000 ikke en regel svarende til den nugældende om afholdelse udenfor refusion ved uberettiget udbetalt boligstøtte, medmindre fejlen er sket som følge af kommunens forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelse af boligstøtteloven. Dette fremgår af en udtalelse fra den daværende Boligstyrelse i et brev af 3. september 1986. Det er derfor Sundhedsforvaltningens opfattelse, at der alene skal ske berigtigelse fra 1. januar 2000 og frem. Sundhedsforvaltningen vil fortsætte dialogen med Revisionsdirektoratet og Socialministeriet med henblik på at få afklaret forholdet.

Valby Bydel (siderne 22-23)

Pension og Omsorg Valby har oplyst, at fejlene i 2 folkepensionssager vedrørende manglende konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold i forbindelse med udbetaling af personligt tillæg nu er berigtiget. Sagerne er revurderet i november 2001, og for meget udbetalt personligt tillæg for tiden efter 1. marts 2001 er under henvisning til Socialministeriets skrivelse af 16. januar 2001 afholdt uden for statsrefusionsordningen. I den sidste folkepensionssag er der alene tale om, at et helbredstillæg til tandbehandling fejlagtigt er udbetalt over kontoen for personligt tillæg. Pension og Omsorg Valby har oplyst, at beløbet er omkonteret til kontoen for helbredstillæg. Fejlen er uden refusionsmæssig betydning.

Med hensyn til Ministeriets bemærkninger om hvorledes det er sikret, at kravet om bopælsår er opfyldt i nyetablerede sager i 2001, har Pension og Omsorg Valby oplyst, at sagerne på folkepensionsområdet er gennemgået således, at der er indhentet dokumentation for bopælsår i CPR-registeret, hvor oplysninger i ansøgningsskema mv. har givet anledning til en sådan kontrol. Sundhedsforvaltningen har, som det fremgår ovenfor, i brev af 25. juni 2003 på ny indskærpet overfor samtlige Pensions- og Omsorgskontorer, at der skal foreligge udskrift af CPR-registeret i alle sager som dokumentation for pensionistens bopælstid her i landet.

 

ØKONOMI

Ingen konsekvenser.

 

Ingen

 

DATO:

 

BILAG

Skrivelse af 16. juni 2003 fra Økonomiforvaltningen med kopi af skrivelse af 2. juni 2003 fra Socialministeriet.

 

 

Lau Svendsen-Tune

/ Lars Bo Bülow

 

 

Til top