Mødedato: 21.06.2007, kl. 16:00

Forventet regnskab 2007

Forventet regnskab 2007

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 21. juni 2007

 

 

7.      For ventet regnskab 2007

 

SOU 167/2007  J.nr. 43/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal orienteres om det forventede regnskab 2007.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om forventet regnskab 2007 til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 21. juni 2007: Udvalget tog orienteringen til efterretning.

 

 

Problemstilling

Den seneste regnskabsprognose, som blev præsenteret for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 10. maj 2007, viste, at forvaltningens økonomi er under pres. Det skyldes blandt andet budgetreduktioner som følge af overført merforbrug fra 2006, bidrag til Børne- og Ungdomsforvaltningen og den demografiske efterregulering.

 

De budgetmæssige konsekvenser af merforbruget fra 2006 og bidraget til Børne- og Ungdomsforvaltningen er nu afklaret, og derfor vil forvaltningen som aftalt præsentere en ny økonomisk status. I den forbindelse vil forvaltningen også orientere om, hvordan merforbruget fra 2006 og bidraget til Børne- og Ungdomsforvaltningen finansieres.

 

 

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet en ny regnskabsprognose, hvor der er taget højde for det overførte merforbrug, bidraget til Børne- og Ungdomsforvaltningen og den demografiske efterregulering. Det skal bemærkes, at prognosen som følge af tidspres ikke er ligeså detaljeret på alle områder som de almindelige regnskabsprognoser.

Det forventede regnskab 2007 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1 – forventet regnskab 2007

Hovedområde/bevilling - 1.000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

 

 

 

 

Rammebelagte områder

842.574

824.512

-18.062

Efterspørgselsstyrede serviceområder (ES)

3.159.938

3.190.016

30.078

Anlæg

35.747

19.747

-16.000

 

 

 

 

Samlet rammebelagt, ES og anlæg

4.038.259

4.034.275

-3.984

 

 

 

 

Efterspørgselsstyrede overførsler (EO)

1.014.176

1.044.358

30.182

Finansposter

574.711

574.711

0

 

 

 

 

I alt områder under SOU

5.627.146

5.653.344

26.198

 

På de styrbare områder, dvs. rammebelagte områder, anlæg og efterspørgselsstyret service viser prognosen et forventet mindreforbrug på 4 mio. kr.

Selvom der samlet forventes et lille mindreforbrug på de styrbare områder, må forvaltningens økonomi dog fortsat betegnes som stram. Det skyldes ikke mindst, at forvaltningens budgetreserver har medvirket til finansieringen af merforbruget fra 2006 og bidraget til Børne- og Ungdomsforvaltningen. Budgetreserverne er derfor formindsket, hvilket øger sårbarheden overfor merforbrug på driftsområderne.

Det største problemområde er hjemmeplejen, hvor der forventes et merforbrug på 36,8 mio. kr. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fortsætter i de kommende måneder arbejdet med at nedbringe merforbruget i hjemmeplejen mest muligt. I bestræbelserne er der fokus på både økonomi og aktivitet på henholdsvis bestillersiden og udførersiden.

I relation til prognosen skal det også bemærkes, at kommunens befolkningsprognoser og demografimodel er ved at blive kvalitetssikret. Derfor er den demografiske efterregulering endnu ikke helt afklaret, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen må derfor tage forbehold for, hvordan efterreguleringen kommer til at påvirke den samlede økonomi. I prognosen regnes med en reduktion på 12 mio. kr.

Regnskabsprognosen er nærmere beskrevet i bilag 1.

Finansiering af merforbrug fra 2006 og bidrag til Børne- og Ungeforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2007 skal reduceres med 31,1 mio. kr. som følge af, at merforbruget fra 2006 overføres til 2007. Herudover skal udvalget bidrage med i alt 8,4 mio. kr. til Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

En del af finansieringen hertil kommer fra midlerne til Sundhedsfremme på ældreområdet jf. regnskabsprognosen som blev præsenteret for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 10. maj 2007 (SOU 126/2007). Midlerne til Sundhedsfremme udgør 17,5 mio. kr., og puljen er herefter tømt i 2007. Den resterende del af finansieringen er hentet ved reduktion af budgetposter, som ikke på forhånd var disponeret til specifikke områder.

I regnskabsprognosen er de nævnte budgetreduktioner indarbejdet.

 

Økonomi

Den budgettekniske del af finansieringen af merforbruget fra 2006 og bidraget til Børne- og Ungeforvaltningen vil blive håndteret i forbindelse med regnskabsprognosen i august/september, som også skal behandles i Økonomiudvalget. I den kommende regnskabsprognose vil der også blive ansøgt om omplacering af budgetreserver til bevillingen Pleje, service og boliger for ældre, efterspørgselsstyret service. Disse omplaceringer er indarbejdet i ovenstående regnskabsprognose.

 

Videre proces

Dette er en ekstraordinær, overordnet regnskabsprognose til Sundheds- og Omsorgsudvalget. I modsætning til de normale regnskabsprognoser skal den derfor ikke behandles i andre udvalg.

 

Bilag

1.      Notat om forventet regnskab

 

 

         Hanne Baastrup                               /Andreas Jegstrup

 


 

Til top