Mødedato: 21.06.2007, kl. 16:00

Temadrøftelse om Styringsudfordringer på sundhedsområdet

Temadrøftelse om Styringsudfordringer på sundhedsområdet

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 21. juni 2007

 

 

2.      Temadrøftelse om Styringsudfordringer på sundhedsområdet

 

SOU 166/2007  J.nr. 70/2006

 

 

 

Den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen medfører en række styringsudfordringer for Københavns Kommune.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.                  at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter de styringsudfordringer, der er forbundet med den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen.

 

Problemstilling

Kommunens muligheder for at påvirke størrelsen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet er stærkt begrænsede, da der som udgangspunkt er tale om efterspørgselsstyrede ydelser. Dertil kommer, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med budgetteringen af udgifterne. Da Økonomiforvaltningen lægger op til, at udgifterne forbundet med den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet fra 2008 flyttes fra de efterspørgselsstyrede overførsler til Sundheds- og Omsorgsudvalgets rammebevilling, kan udvikli ngen i den kommunale medfinansiering få konsekvenser for udvalgets øvrige serviceområder. Formålet med temadrøftelsen er således at orientere udvalget om de styringsudfordring-er, som forvaltningen står over for, samt om de tiltag, der planlægges for at modvirke udgiftspresset.

 

Løsning

Kommunens tiltag for at begrænse udgifterne til den kommunale medfinansiering består bl.a. i hjemtagning af færdigbehandlede patienter, forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, indsats overfor kronikere via sundhedscentrene samt den generelle borgerrettede forebyggelse. Der gøres endvidere en stor indsats for at monitorere området. Kommunens muligheder for at begrænse udgifterne til den kommunale medfinansiering er størst i forhold til den almene genoptræning og udgifterne til færdigbehandlede patienter. Områderne udgør imidlertid en lille del af de samlede medfinansieringsudgifter.

 

Økonomi

Budget til den kommunale medfinansiering i 2007 udgør 925 mill. kr. eksklusiv grundbidrag.

 

Videre proces

Direktionen forventer at præsentere sundhedsområdet som risikoområde i forbindelse med budget 2008 for Økonomiudvalget på udvalgets møde den 12. juni 2007.

 

Bilag

Ingen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen præsenterer et oplæg på mødet.

 

 

         Anne Mette Fugleholm                  / Jens Egsgaard

 


 

Til top