Mødedato: 21.06.2007, kl. 16:00

Personalearrangement for hele Sundhedsforvaltningen

Personalearrangement for hele Sundhedsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 21. juni 2007

 

 

15.      Personalearrangement for hele Sundhedsforvaltningen

 

SOU 173/2007  J.nr. 75/2006

 

 

 

Der foreligger nu et konkret koncept for personalearrangementet. Det følgende er en orientering af Sundheds- og Omsorgsudvalget om konceptet.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.       at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om konceptet for personalearrangementet til efterretning.

 

Problemstilling

På baggrund af tidligere beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 7. december 2006 om at afholde et personalearrangement for medarbejderne i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreligger der nu et koncept og en tidsplan for arrangementets gennemførsel.

 

 

Løsning

Der er etableret en projektgruppe af frivillige fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Projektgruppemedlemmerne repræsenterer alle lokalområder i forvaltningen og forskellige jobfunktioner. Projektgruppen har udarbejdet et samlet koncept for personalearrangementet.

 

Projektgruppen har i konceptfasen generelt lagt vægt på følgende:

o    At Personaleeventen er en "belønning" til medarbejderne

o    At øge muligheden for at netværke og understøtte faglig udvikling

o    At styrke arbejdsmiljøet og det sociale liv på arbejdspladsen

o    Brug af forvaltningens egne lokaliteter, så medarbejderne har flere muligheder for at deltage; både med aktiviteter og som besøgende.

o    Vise mangfoldigheden af arbejdspladser i forvaltningen.

 

Konceptet indeholder en faglig eftermiddag, 'Tour de SUF', der tager udgangspunkt i forvaltningens lokaliteter og med faglige aktiviteter i lokalområderne støttet op af de lokale ledergrupper. Transporten foregår med busser i prædefinerede ruter. Der vil også indgå enkeltstående arrangementer. Middagen/festen foregår samlet, hvor alle vil være fælles om god mad, hygge og underholdning.

 

Efter personaleeventen vil der blive arbejdet evaluering/storytelling, hvor de gode historier fra eventen vil indgå i en samlet evaluering.

 

Konceptet har været præsenteret for ledere og medarbejdere og har fået bred opbakning.

 

Arrangement bliver afholdt i oktober 2007. Der arbejdes med datoer midt i oktober og locations som Bella Center, Forum og Tappehallerne.

Socialministeriets "Pulje for Bedre Ældrepleje 2007" er ansøgt for 3,2 millioner kroner til finansiering.

 

Økonomi

Udvalget har tidligere bevilliget 2,1 millioner kroner til projektet. Socialministeriets "Pulje for Bedre Ældrepleje 2007" bliver udmøntet 1. juli 2007.

 

Videre proces

 

Tidsplan

 

o    Projektgruppen holder en møderække i maj og juni. Følgende emner drøftes:

o       Tid og sted for arrangement.

o       Finpudsning af konceptet.

o       Udarbejdelse af rammer for faglige aktiviteter.

o       Planlægning af møder med lokale ledere.

o       Oplæg til musik og underholdning.

o       Afklaring af logistik og tilmelding.

 

o    Konceptet drøftes på HSU møde d. 6. juni.

o    Konceptet forelægges SOU 21. juni.

o    Juni/juli: Yderligere logistiske afklaringer.

o    Juli/august: Forskellige administrative og logistiske opgaver og rådgivning omkring aktiviteter.

o    August/september: Koordinering af "Tour de SUF" og opgaver i forhold til middag/fest.

o    Ultimo september/primo oktober: afholdelse af personaleeventen.

o    Opfølgende arbejde med evaluering/storytelling

 

Tidsplanen er skitseret efter, at der er et færdigt koncept midt juni.

 

Arrangement bliver afholdt i oktober 2007. Der arbejdes med datoer midt i oktober og locations som Bella Center, Forum og Tappehallerne. Tid og sted vil blive meldt ud på udvalgsmødet den 21. juni 2007.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil løbende blive orienteret om arrangementet.

 

 

Bilag

Ingen.

 

         Lene Sillasen                                  / Kit Claudi

 

 

 


 

Til top