Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende forslag til handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018 (bilag 1)
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager udkast til budgetpakke på demensområdet til efterretning (bilag 2).

Københavns Kommune står over for en række udfordringer på demensområdet:

• Det anslås, at den samlede andel af borgere med demens i kommunen er minimum 6.000, heraf vurderes 40 % at være diagnosticeret med demens, hvorfor der er københavnske borgere, som ikke modtager en målrettet demensfaglig indsats.
• Som følge af den demografiske udvikling vil der i fremtiden blive flere yngre borgere med demens, hvilket sætter nogle andre krav til kommunens tilbud til særligt borgere i eget hjem. Dertil kommer den ændrede pårørendegruppe, som vil stille nye krav til kommunens tilbud (borgere under 65 år med demens betegnes ifølge national og international forskning på demensområdet som yngre).
• Ca. 60-80 % af borgerne på plejecentre har demens eller demenslignende symptomer og det er derfor en udfordring at skabe et godt fælles miljø mellem kognitivt velfungerende beboere og beboere med demens eller demenslignende symptomer.

På den baggrund besluttede Sundheds- og Omsorgudvalget den 15. januar 2015, at der skulle udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik.

Center for Omsorg har udarbejdet et forslag til en handleplan, som skal sætte den overordnede ramme for kommunens indsats på demensområdet de næste fire år. Handleplanen er udarbejdet på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde i januar, et seminar med 50 medarbejdere fra driften samt løbende kvalificering med sparring fra relevante ledere og demensfaglige medarbejdere i Københavns Kommune.

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder, som skal sikre, at borgere med demens og deres pårørende kan leve et aktivt og trygt hverdagsliv med god livskvalitet længst muligt.

Fokusområde 1: Borgere med demenssymptomer opspores og udredes for demens

I Københavns Kommune er der en udredningsprocent på ca. 40 % svarende til, at ca. 2500 ud af de ca. 6000 borgere, som formodes at have en demenssygdom, i dag er udredt og har en demensdiagnose. Symptomerne på demens kan ved den rette medicinske behandling, rehabiliterende indsats og støtte mindskes og forhales og dermed give borgeren bedre forudsætninger for at mestre sit liv længere.

Demenssygdomme har flere årsager. Fx har alder og sociale og sundhedsmæssige faktorer, som livsstil og miljø, indflydelse på risikoen for at udvikle demens. Omvendt kan faktorer såsom længerevarende uddannelse, sociale, mentale og fysiske aktiviteter samt kost virke forebyggende. Københavns Kommune ønsker derfor at: 

• demens forebygges på lige linje med andre kroniske sygdomme og livsstilssygdomme 
• borgere med demenssymptomer opspores tidligt i deres sygdomsforløb
• borgere med demenssymptomer tilbydes udredning med henblik på at igangsætte den rette behandling, støtte og omsorg.

Københavns Kommune vil også skabe et mere demensvenligt samfund, hvor borgerne kender de tidlige tegn på demens og kan handle på dem. Et samfund, hvor man som nabo, salgsassistent, kollega eller forbipasserende i trafikken kender de udfordringer, som demens medfører, og ved hvordan man kan støtte og hjælpe, hvis man møder et menneske med demens i det offentlige rum.

Fokusområde 2: Borgere med demens og deres pårørende får tilbudt den rette støtte og omsorg tidligt i forløbet

I Københavns Kommune stiger andelen af borgere med demens mellem 60-79 år løbende, hvorfor flere vil få en diagnose, mens de bor i eget hjem. De pårørende har et aktivt liv og er måske stadig på arbejdsmarkedet. Københavns Kommune ønsker derfor at: 

• borgere med demens fastholder og bevarer deres sociale, kognitive og fysiske funktionsniveau længst muligt 
• borgere med demens og deres pårørende sikres et aktivt og trygt hverdagsliv tidligt i forløbet 
• den stigende gruppe af borgere med anden etnisk baggrund end dansk med demens tilbydes den rette hjælp, støtte og omsorg

Fokusområde 3: Borgere med demens i plejebolig har et godt og meningsfuldt hverdagsliv

Når borgerens behov for pleje og omsorg stiger, vil borgeren oftest flytte i en almindelig plejebolig. I dag vurderes det, at minimum 60 % af borgerne i plejebolig har demens eller demenslignende symptomer. Københavns Kommune vil derfor understøtte, at de almindelige plejecentre får mulighed for bedre at imødekomme borgere med forskellige behov ved at:

• borgere med demens i plejebolig får kompetent støtte, pleje og omsorg
• borgere med adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens modtager den rette støtte, pleje og omsorg
• Københavns Kommune opsøger og deltager i forskningsprojekter, som genererer ny evidensbaseret viden på demensområdet.

Fokusområde 4: Borgere med demens bor i plejecentre, som er bygget og indrettet efter deres behov

For borgere med demens har den fysiske indretning af plejecentret og plejeboligen ofte stor betydning for deres trivsel og velbefindende. Københavns Kommune vil derfor have fokus på, hvordan man kan indrette plejecentrene mere demensvenligt, så de imødekommer borgernes behov nu og i fremtiden. Dette vil Københavns Kommune gøre ved at: 

• indrette eksisterende plejecentre demensvenligt for at understøtte en tryg og overskuelig tilværelse for borgere med demens
• indtænke demensvenlig indretning i de planlagte moderniseringer af plejecentrene
• undersøge muligheden for at etablere et modeldemenscenter, som på alle niveauer og løbende tager højde for den nyeste viden i forhold til indretning af boliger til borgere med demens.

De fire fokusområder indeholder alle borgerrettede mål, indsatser der skal igangsættes for at nå disse mål samt indikatorer til at følge op på målene.

Ældrerådet har den 20. maj 2015 afgivet høringssvar vedrørende Demenshandleplanen (se bilag 3).

Flere af indsatserne i handleplanen igangsættes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Andre indsatser kræver tilførsel af ressourcer for at blive realiseret. Forvaltningen har derfor udarbejdet forslag til budgetønsker, som kan indgå i den videre budgetproces. Budgetønsker for 2016 forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med handleplanen jf. bilag 2.

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til handleplan på demensområdet, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen igangsætte de indsatser, der ikke kræver yderligere tilførsel af ressourcer og afvente budgetforliget i forhold til de resterende indsatser.

Såfremt handleplanen godkendes, forelægges det endelige forslag til budgetnotat for Sundheds- og Omsorgsudvalget på møde den 24. juni 2015 med henblik på, at indgå ved budgetforhandlingerne for 2016.
  


            Lars Gregersen

                                                        
                                                                                    Nanna Skriver

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at der skal fokus på om stigningen i antallet af demente også på sigt vil medføre et øget behov for demenspladser.