Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. april 2005
Sager til beslutning
3. Praksisplan for almen praksis 2004-08
SOU 72/2005 J.nr. 71/98
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives Københavns Kommunes medlemmer af
samarbejdsudvalget vedr. almen praksis mandat til at godkende praksisplan for
almen praksis i samarbejdsudvalget.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2005
Indstillingen
anbefales.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede den 16.
december 2004 (SOU 438/2003) forslag praksisplan for almen praksis.
Udviklingsplanen er 2. fase i planen.
Udviklingsplanen belyser og fremsætter
anbefalinger vedr. følgende fokusområder: Sammenhængende patientforløb i
forhold til H:S, samarbejde på ældreområdet, samarbejde på det socialmedicinske
område, samarbejde på ældreområdet, samarbejde på psykiatriområdet,
forebyggelse, kvalitetsudvikling, rationel farmakoterapi, it, organisering af
almen praksis, tilgængelighed i almen praksis samt fastholdelse og
rekruttering. Udviklingsplanen skal gælde fra 2004-2008. Den kommunale struktur
træder først i kraft den 1. januar 2007. Udviklingsplanen vil derfor gælde for
en 2 års periode i Københavns Kommune.
Sundheds- og Omsorgsudvalget ønskede i mødet
den 16. december 2004, at de praktiserende læger skulle samarbejde om
Sundhedscentre, og at samarbejdsudvalget skulle gennemføre en undersøgelse af
borgernes behov for ændrede åbningstider. Samarbejdsudvalget drøftede
udviklingsplanen på sit møde den 31. januar 2005. Førnævnte ønsker indgår nu i
planen. Udviklingsplanen blev herefter sendt til høring hos en række samarbejdspartnere.
I høringssvarene lægges der særligt vægt på,
at it-kommunikationen mellem almen praksis og de øvrige aktører udvikles. Der
ses positivt på forslaget om at lave et kontaktudvalg på ældreområdet.
Ældrerådene og Ældre Sagen lægger vægt på, at tilgængeligheden i almen praksis
øges.
Implementeringen af praksisplanen
vil være udgiftsneutral. Eventuelt udgiftskrævende initiativer vil blive
forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget særskilt.