Mødedato: 21.04.2005, kl. 15:00

Mortifikation af pantebrev - Valby Omsorgscenter

Mortifikation af pantebrev - Valby Omsorgscenter

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 21. april 2005

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Mortifikation af pantebrev - Valby Omsorgscenter

 

SOU  82/2005  J.nr. 8/2005

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Sundhedsforvaltningens garantistillelse for pantebrev i Valby Omsorgscenter i mortifikationsperioden på 484.374,20 kr. 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at Sundhedsforvaltningen bemyndiges til at påtage sig garantiforpligtigelsen på 484. 374, 20 kr. i Valby Omsorgscenter.

 

 

RESUME

I forbindelse med Valby Omsorgscenter skal have tinglyst en relaksationspåtegning på matr. Nr. 11b, Valby er det retligt forlangt at alle originale pantebreve fremlægges. Relaksation betyder i dette tilfælde afståelse af krav.  Dette vil sige at det juridisk bliver klart, at der ikke er skjulte krav (pantebreve, kaution mv.) på den tinglyste matrikel.

 

Til Københavns Kommune er der den 19. marts 1976 lyst et pantebrev på 444.380 kr. fra Valby Omsorgscenter. Dette pantebrev er bortkommet. For at Valby Omsorgscenter kan komme videre i relaksationsprocessen er mortifikation af det bortkomne pantebrev nødvendig. Mortifikation betyder i dette tilfælde juridisk ugyldiggørelse af dokumentet.

 

Ved mortifikation af pantebrev kræves garantistillelse med tillæg af 1 års renter jf. lov nr. 145 af 13. april 1938 om mortifikation af værdipapirer. Da Valby Omsorgscenter hører under Sundhedsforvaltningens ressort indstilles det, at Sundhedsforvaltningen yder kassemæssig dækning for pantebrev oprindeligt stort 444.380,00 kr. samt tillæg af 1 års renter kr.39.994,20 i mortifikationsperioden. Garantiperioden omfatter 1 år fra indrykning i Statstidende.

 

Da pantebrevet i sin tid blev lyst hørte Valby Omsorgscenter under Magistratens 3. afd. Derefter hørte Omsorgscentret under Valby Forsøgsbydel, for til sidst at ende under Sundhedsforvaltningen. Sundhedsforvaltningen har forespurgt i egen og andre forvaltninger i Københavns Kommune om pantebrevets tilstedeværelse uden positivt resultat.

 

Pantebrevet er i øvrigt indløst og Sundhedsforvaltningen har ikke registret fordringer på Valby Omsorgscenter.

 

Mortifikationsperioden vil starte fra indrykning i Statstidende i juli 2005.

 

SAGSBESKRIVELSE

Se resumé

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens pos itivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Den kassemæssige dækning for garantistillelsen anvises af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2005, konto 05.34.1. Garantien vil ikke medføre udgifter for Sundhedsforvaltningen.

 

 

HØRING

ingen

 

BILAG

- Garantierklæring

 

 

 

 

Jesper Fisker                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  /Lau Svendsen-Tune

 

 

 


 

Til top