Praksisplan for almen praksis 2004-08
Praksisplan for almen praksis 2004-08
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 21. april 2005
Sager til beslutning
3. Praksisplan for almen praksis 2004-08
SOU 72/2005 J.nr. 71/98
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives Københavns Kommunes medlemmer af
samarbejdsudvalget vedr. almen praksis mandat til at godkende praksisplan for
almen praksis i samarbejdsudvalget.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede den 16.
december 2004 (SOU 438/2003) forslag praksisplan for almen praksis.
Udviklingsplanen er 2. fase i planen.
Udviklingsplanen belyser og fremsætter
anbefalinger vedr. følgende fokusområder: Sammenhængende patientforløb i
forhold til H:S, samarbejde på ældreområdet, samarbejde på det socialmedicinske
område, samarbejde på ældreområdet, samarbejde på psykiatriområdet,
forebyggelse, kvalitetsudvikling, rationel farmakoterapi, it, organisering af
almen praksis, tilgængelighed i almen praksis samt fastholdelse og
rekruttering. Udviklingsplanen skal gælde fra 2004-2008. Den kommunale struktur
træder først i kraft den 1. januar 2007. Udviklingsplanen vil derfor gælde for
en 2 års periode i Københavns Kommune.
Sundheds- og Omsorgsudvalget ønskede i mødet
den 16. december 2004, at de praktiserende læger skulle samarbejde om
Sundhedscentre, og at samarbejdsudvalget skulle gennemføre en undersøgelse af
borgernes behov for ændrede åbningstider. Samarbejdsudvalget drøftede
udviklingsplanen på sit møde den 31. januar 2005. Førnævnte ønsker indgår nu i
planen. Udviklingsplanen blev herefter sendt til høring hos en række
samarbejdspartnere.
I høringssvarene lægges der særligt vægt på,
at it-kommunikationen mellem almen praksis og de øvrige aktører udvikles. Der
ses positivt på forslaget om at lave et kontaktudvalg på ældreområdet.
Ældrerådene og Ældre Sagen lægger vægt på, at tilgængeligheden i almen praksis
øges.
Implementeringen af praksisplanen
vil være udgiftsneutral. Eventuelt udgiftskrævende initiativer vil blive
forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget særskilt.
SAGSBESKRIVELSE
Praksisplanen skal
endvidere bygge på en række planforudsætninger. Praksisplanen udarbejdes på
baggrund af:
·
De
planforudsætninger, der i øvrigt anvendes ved amtets (Københavns Kommunes)
sundhedsvæsen, herunder arbejdsopgaver, arbejdsdeling og serviceniveau.
·
Faktiske
oplysninger bl.a. vedrørende indbyggerantal, befolkningens alders-, køns- og
erhvervsfordeling, geografisk udstrækning, trafikale forhold, erhvervs- og
handelsmønstre og placering af sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger.
·
Generelle
prognoser for befolkningsudviklingen m.v. inden for Københavns Kommune.
·
Øvrig
planlægning i Københavns Kommune.
·
Udarbejdelse af Praksisplan 2004:
Samarbejdsudvalget
vedtog den 23. juni 2003, at formålet med at udarbejde praksisplanen 2004 var:
·
At sikre en
hensigtsmæssig tilrettelæggelse af almen praksis i Københavns Kommune.
·
At fastlægge
udviklingsmål for almen praksis for de næste 4 år, jf. overenskomstens § 13,
stk. 2.
I Københavns Kommune
er der tradition for, at praksisplanen for almen praksis udover de formelle
krav indeholder anbefalinger vedr. en række tematiserede emner, der udstikker
pejlemærker for udviklingen af almen praksis. Praksisplanen skulle derfor
forsøge at gå bredere til værks end det, der lægges op til i overenskomsten.
Samarbejdsudvalget
nedsatte en styregruppe til at udarbejde forslag til praksisplan.
Samarbejdsudvalget
har valgt at udarbejde praksisplanen vedrørende almen praksis i tre tempi:
·
Kapacitetsplan. Kapacitetsplanen blev udarbejdet i efteråret
2003. Den omfatter beregning af lægedækning i Københavns Kommune på baggrund af
bl.a. arbejdsmængde og udviklingen i antallet af sikrede. Kapacitetsplanen
indeholder også en fastlæggelse af praksis for administration af flytninger og
nynedsættelser af praktiserende læger i Københavns Kommune. Kapacitetsplanen er
godkendt i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. december 2003 (SOU 384/2003),
og i Borgerrepræsentationen den 22. januar 2004 (BR 17/04).
·
Udviklingsplan.
Udviklingsplanen indeholder
en analyse af en række indsatsområder med relevans for udviklingen af almen
praksis. Hensigten er, at udviklingsplanen skal kunne "stå alene", og derfor
gentages enkelte af kapacitetsplanens opgørelser i udviklingsplanen.
·
Implementeringsplan. På baggrund af udviklingsplanen udarbejdes
en implementeringsplan, der skal konkretisere, hvordan udviklingsplanens anbefalinger
føres ud i livet. Det konkrete arbejde med udarbejdelse af et oplæg til en
implementeringsplan overlades til en implementeringsgruppe, der nedsættes under
samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget godkender implementeringsplanen. 1-2
gange årligt orienteres samarbejdsudvalget om status for implementeringen.
Udviklingsplan for almen praksis 2004-2008.
Den af samarbejdsudvalget nedsatte
styregruppe har udarbejdet et forslag til udviklingsplan. Udviklingsplanen
belyser og indeholder anbefalinger om en række udvalgte temaer.
Et nøgleord for mange af anbefalingerne er
sammenhæng og samarbejde, sådan at borgerne oplever, at de modtager en
sammenhængende indsats, når de møder almen praksis og andre aktører på
sundhedsområdet. Der er således især fokus på:
·
sammenhængende
patientforløb i forhold til Hovedstadens Sygehusfællesskab
·
samarbejde på
psykiatriområdet
·
samarbejde på
det socialmedicinske område (samarbejde mellem almen praksis og lokalcentrene
under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)
·
samarbejde på
ældreområdet. Det foreslås konkret, at der oprettes et kontaktudvalg på
ældreområdet, der skal forbedre samarbejdet mellem de praktiserende læger og
Sundhedsforvaltningens decentrale enheder på ældreområdet.
Et vigtigt instrument i udviklingen af et
sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen er informations- og
kommunikationsteknologi. Der er i udviklingsplanen derfor også fokus på:
·
fremme af
it-anvendelsen blandt de københavnske læger
I de kommende år vil den begyndende lægemangel
også præge almen praksis i kommunen. Andelen af de praktiserende læger, der er
over 55 år er særlig stor i kommunen. Kan tidspunktet for denne gruppe lægers
afgang udskydes, vil en del af problemet med lægemangel kunne blive løst.
Samtidig er det vigtigt, at det gøres attraktivt for unge læger at nedsætte sig
i Københavns Kommune. I udviklingsplanen er der derfor også fokus på:
·
tiltrækning af
yngre læger
·
fastholdelse af
ældre læger.
I Københavns Kommune sidder en stor del af de
praktiserende læger stadig i solopraksis. Der har gennem de seneste år været
fokus på organiseringen af almen praksis bl.a. diskussion af oprettelse af
sundhedscentre/sundhedshuse. Ligesom der også er fokus på etablering af
flerlægepraksis og øget brug af hjælpepersonale. Udviklingsplanen anbefaler
derfor bl.a.:
·
at understøtte
etablering af flerlægepraksis blandt andet med fokus på øget brug af
hjælpepersonale og initiativer til at finde egnede lokaler.
·
At
samarbejdsudvalget løbende drøfter sundhedscentre.
I udviklingsplanen er der også fokus på
større tilgængelighed for patienterne i almen praksis. Samarbejdsudvalget
fremsætter således anbefalinger, der skal sikre god tilgængelighed for
patienterne i almen praksis, bl.a.:
·
arbejde for
indførsel af tidsbestilling og receptfornyelse via internettet i almen
praksis - i samarbejde med
datakonsulenten.
·
iværksætte et projekt vedr. udbredelse af
brug af e-mail konsultationer i samarbejde med datakonsulenten.
I udviklingsplanen er kvalitetsudvikling også
et fokusområde, hvor det nyopr
ettede Center for Kvalitetsudvikling får en
central rolle og skal være med til at sikre koordinering af
kvalitetsudviklingsaktiviteterne.
De praktiserende lægers arbejde med
forebyggelse og sundhedsfremme spiller fortsat en central rolle, og udviklingsplanen
indeholder derfor også anbefalinger herom.
Endelig er der i udviklingsplanen også fokus
på medicinområdet. Målet er at påvirke forbruget af lægemidler, så principperne
for rationel farmakoterapi indgår som en overvejelse ved enhver ordination af
medicin til borgere i Københavns Kommune. Indsatsen baseres på information om
rationel farmakoterapi.
Forslag til udviklingsplan vedlægges som
bilag 1. På side 4-8 i udviklingsplanen er der et resumé af planen, samt en
oplistning af samtlige anbefalinger.
Godkendelse af forslag til udviklingsplan i
samarbejdsudvalget:
På møde i
Sundheds- og Omsorgsudvalget den 16. december 2004 ønskede udvalget, at det i
udviklingsplanen præciseres, at de praktiserende læger skal samarbejde om
sundhedscentre og at samarbejdsudvalget gennemfører en undersøgelse af borgernes
behov for ændrede åbningstider. Der var på samarbejdsudvalgsmødet
den 31. januar enighed om, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønsker indgår i
forslag til udviklingsplanen.
Det blev besluttet,
at der under samarbejdsudvalget nedsættes en styregruppe, der får til opgave at
tilrettelægge undersøgelsen om åbningstider. Samarbejdsudvalget besluttede
herefter at sende planforslaget i høring. Høringssvarene foreligger nu. Høringsparterne
og kopi af høringssvar fremgår af bilag 2. De indkomne høringssvar resumeres i
bilag 3 sammen med Sundhedsforvaltningens kommentarer og i afsnittet om høring.
De indkomne bemærkninger vil indgå i
implementeringen af praksisplanen. Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at
høringssvarene ikke giver anledning til, at der skal ændres i forslag til
udviklingsplan. Der er på baggrund af de indkomne høringssvar sket enkelte
redaktionelle rettelser i planforslaget.
Implementeringen
Det er samarbejdsudvalget vedr. almen praksis, der er ansvarlig for implementering af udviklingsplanen. Der nedsættes en implementeringsgruppe under samarbejdsudvalget, der er ansvarlige for implementering. Implementeringsgruppen sammensættes med repræsentanter fra praksisudvalg, Sundhedsforvaltningen og Center for Kvalitetsudvikling.
Samarbejdsudvalget
vil blive orienteret om status 1-2 gange årligt. H:S vil gerne deltage i
implementeringsgruppen. Dette ønske vil Sundhedsforvaltningen rejse i samarbejdsudvalget.
Den nye
kommunale struktur træder som bekendt i kraft den 1. januar 2007. Den nye
regionale struktur og betydningen for Københavns Kommune vil indgå i implementeringsarbejdet
og tages op i de relevante organer, der forbereder regionsdannelsen.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Implementeringen af praksisplanen vil være
udgiftsneutral. Eventuelt udgiftskrævende initiativer vil blive forelagt
Sundheds – og Omsorgsudvalget særskilt.
HØRING
Udviklingsplanen har været i høring i
perioden den 10. februar til 15. marts 2005. Enkelte høringspartnere har fået
forlænget høringsfristen frem til den 4. april 2005. Høringssvarene er omtalt
overfor.
Udviklingsplanen har været sendt i høring
hos:
De praktiserende læger i Københavns Kommune,
Københavns Lægeforening, Embedslægeinstitutionen for Københavns og
Frederiksberg Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Bygge- og
Teknikforvaltningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S Direktionen), Ældrerådene
i Københavns Kommune, Ældrerådenes Fællesudvalg i Københavns Kommune,
Integrationsudvalget i Københavns Kommune, Integrationsrådet i Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Sundhedsafdelingen, Center for
Kvalitetsudvikling i almen praksis, Københavns Kommune og Ældre Sagen.
I det følgende gennemgås de indkomne
høringssvar ud fra planens fokusområder.
Sammenhængende
patientforløb i forhold til H:S
Embedslægeinstitutionen finder, at
praksiskonsulentordningen har en væsentlig funktion på sygehusområdet. H:S
anfører, at der generelt sættes højere fokus på, hvordan samarbejdet mellem
praksis og hospitaler kan styrkes gennem eksisterende fora. Ældrerådenes
fællesudvalg finder det positivt, at udviklingen af sammenhængende
patientforløb med den praktiserende læge som nøgleperson fremmes også i forhold
til inddragelse af primærsektor i patientforløbene.
Samarbejde på ældreområdet
Ældrerådenes fællesudvalg og
Embedslægeinstitutionen ser positivt på, at der etableres et kontaktudvalg, der
skal fremme samarbejdet omkring de ældre. Ældrerådenes fællesudvalg anbefaler
konkret, at der bliver lavet lokale udvalg med lokale repræsentanter fra
Ældrekontor, Pensions og Omsorgskontor, praktiserende læge, praksiskonsulent på
hospitalet og de lokale ældreråd med det formål at fremme kommunikationen.
Ældrerådene anbefaler, at der etableres en
praksiskonsulentordning på ældreområdet.
H:S fremhæver den praktiserende læge som
central i samarbejdet omkring den ældre patient og anfører, at der er god gavn
af praksiskonsulentordningen på det geriatriske område på H:S
hospitalerne.
Samarbejde på det socialmedicinske område
Familie- og Arbejdmarkedsforvaltningen
anfører, at der bør fokuseres på it-baserede værktøjer i kommunikation og som
samarbejdsmiddel mellem almen praksis og aktørerne på det sociale område.
Embedslægeinstitutionen fremhæver ligeledes it som et vigtigt værktøj i
kommunikationen.
Forebyggelse
Integrationsrådet støtter anbefalingen om, at
der etableres en indvandrerkonsulentfunktion, og at det undersøges, om der er
behov og mulighed for at tilbyde flygtninge og indvandrere en forebyggende
helbredsundersøgelse.
Embedslægeinstitutionen anfører, at
hjælpepersonale kan udføre en væsentlig del af de forebyggende undersøgelser,
og at dette f.eks. kan ske i et sundhedscenter.
H:S finder, at de praktiserende læger og
hospitaler skal have oversigter over de tilgængelige forebyggelsestilbud, der
findes i de 2 sektorer. H:S finder ligeledes, at indvandrerorganisationerne bør
inddrages i arbejdet ligesom, der bør tilbydes kurser til de praktiserende
læger i kontinuerlig indsats over for kronisk syge ledsaget af rehabiliteringspatienter
som fysisk patienter, undervisning/aktivering af patienter, diætvejledning m.v.
Kvalitetsudvikling
Embedslægeinstitutionen tilslutter sig
planens mål og anfører, at hygiejne kunne være en standard, der blev arbejdet
med. H:S finder det positivt, at der lægges op til, at der skal defineres klare
mål for kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis i København, og at Center
for Kvalitetsudvikling kommer til at fungere som videnscenter for
kvalitetsudvikling i kommunen. Praktiserende læge John Sahl Andersen finder, at
forskning i almen praksis burde have været berørt i planen. Center for
Kvalitetsudvikling anfører, at oprettelsen af det almenmedicinske hus på det
tidligere Kommunehospital burde være nævnt i planen.
Rationel farmakoterapi
H:S anfører, at de praktiserende læger bør
inddrages i arbejdet med rekommandationslister i de 2 sektorer.
It
H:S, Embedslægeinstitutionen og Familie og
Arbejdsmarkedsforvaltningen lægger alle vægt på, at der arbejdes med udvikling
af itværktøjer til kommunikation mellem sektorerne for at fremme samarbejde,
tilgængelighed og kommunikation.
Organisering af almen praksis
Ældrerådenes Fællesudvalg lægger vægt på, at
der sættes fart i udviklingen fra enkeltmandspraksis til egentlige lægehuse,
som det kendes mange steder i landet.
Tilgængelighed i almen praksis
Ældrerådenes Fællesudvalg lægger vægt på, at
de praktiserende læger i større udstrækning end hidtil går på hjemmebesøg. Ældresagen kan genkende problemstillingen om
vanskelighederne ved at opnå telefonisk kontakt med hinanden de mange aktører
imellem. Ligesom borgerne også oplever vanskeligheder. De lange ventetider på
at komme til behandling, selv i almen praksis, er med til at forlænge de samlede
behandlingsforløb.
Rekruttering og fastholdelse.
H:S anfører, at der er betydelig mangel på
tutorlæger i Københavns og Frederiksberg kommuner (praktiserende læger der
deltager i uddannelsen af læger), og at dette bør være et særligt indsatsområde
i praksisplanen.
Høringssvarene er vedlagt som bilag 2. I
bilag 3 gives et kort resumé af svarene sammen med Sundhedsforvaltningens
kommentarer. Svarene giver ikke anledning til, at der ændres i planforslaget.
De indkomne svar vil indgå i implementeringen.
BILAG
Bilag 1: Udviklingsplan
Bilag 2: Kopi af høringssvarene.
Bilag 3 Notat om de indkomne høringssvar:
Ib Haurum
/Jens
Egsgaard