Mål for folkesundhedsarbejdet
Mål for folkesundhedsarbejdet
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 21. april 2005
Sager til beslutning
2. Mål for folkesundhedsarbejdet
SOU 87/2005 J.nr. 79/98
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter de
foreløbige mål,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at
målene sendes til høring hos relevante samarbejdspartnere.
RESUME
Denne indstilling beskriver målene for
Folkesundhed Københavns arbejde i 2006. Målene er opstillet indenfor områderne
børn og unge, voksne samt ældre. Målene er foreløbige, idet der skal tages
højde for, at der senere på året foreligger resultater fra evalueringen af
folkesundhedsplanen 2000-2005 samt Sundhedsprofilen 2004. Hertil kommer at der
i løbet af 2005 udarbejdes strategier for fire store områder; Alkohol, Motion,
Tobak og Hiv/aids. Der planlægges afholdt et temamøde med Sundheds- og
Omsorgsudvalget herom i august måned, hvor det fremtidige folkesundhedsarbejde
diskuteres. På baggrund af dette møde skal de endelige mål for 2006 godkendes.
Målene for 2006 er med enkelte ændringer en
videreførelse af målene for 2005. Fastholdelsen af målene for 2005 skyldes, at
Sundhedsforvaltningen som ovennævnt afventer resultaterne af evalueringen af
folkesundhedsplanen og sundhedsprofilen. Endvidere er de eksisterende mål på
området stadig relevante for folkesundhedsarbejdet set
i lyset af befolkningens
sundhedstilstand generelt, og at arbejdet skal baseres på langsigtede indsatser
for at opnå en forbedret sundhed hos borgerne. De opstillede mål for de tre
programplaner, Børn og unge, Voksne og Ældre har alle som i 2005 fokus på
fysisk aktivitet, overvægt og kost. Derudover har Børne- og ungeprogrammet
specielt fokus på rusmidler og tobak, mens Voksenprogrammet har specielt fokus
på alkohol og tobak samt indsatser målrettet etniske minoriteter. Ældreprogrammet
fokuserer udover fysisk aktivitet på faldforebyggelse og skabelse af sundhedsfremmende
og forebyggende miljøer for ældre.
Efter vedtagelsen af målene for Folkesundhed
Københavns arbejde i 2006 skal der udarbejdes succeskriterier. De endelige
programplaner med mål og succeskriterier for 2006 for Børn og unge, Voksne og
Ældre vil derefter blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i efteråret
2005.
På den baggrund indstiller
Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter de foreløbige
mål for Folkesundhed København 2006.
Da forudsætningen for en succesfuld
implementering af indsatser på folkesundhedsområdet er bred enighed med
samarbejdspartnerne foreslås det, at målene sendes til høring hos relevante
samarbejdspartnere.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I
forhold til den vedtagne planlægningsproces for folkesundhedsarbejdet (SOU
358/2003) skal Sundheds- og Omsorgsudvalget hvert år fastsætte målene for det
kommende års arbejde i Folkesundhed København. Nærværende indstilling beskriver
målene for Folkesundhed Københavns arbejde i 2006 og uddyber målene og de
områder, der særligt vil være fokus på i 2006. Målene er foreløbige, da der
skal tages højde for at der senere på året foreligger resultater fra
evalueringen af folkesundhedsplanen 2000-2005 samt Sundhedsprofilen 2004.
Hertil kommer at der i 2005 udarbejdes en strategi for områderne Alkohol,
Motion, Tobak og Hiv/aids. Disse strategier vil givetvis bringe anbefalinger om
fremtidige aktiviteter på folkesundhedsområdet. Der planlægges derfor afholdt
en temadag med Sundheds- og omsorgsudvalget, hvor det fremtidige
folkesundhedsarbejde diskuteres. Herefter skal der ske en endelig godkendelse
af målene for 2006.
De
opstillede mål indgår i Folkesundhed Københavns programplaner for Børn og Unge,
Voksne og Ældre. I efteråret 2005 vil programplanerne med de endelige mål samt
succeskriterier for 2006 blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget. Arbejdet
med udarbejdelsen af programplanerne vil finde sted i perioden maj til november.
Mål
for Folkesundhed København 2006
De
politisk vedtagne mål på folkesundhedsområdet udløber med udgangen af 2005
samtidig med Folkesundhedsplanens planperiode. Dette betyder, at der på folkesundhedsområdet
formelt set ikke er opstillet politisk vedtagne mål for arbejdet i 2006. Når
resultaterne for evalueringen af folkesundhedsplanen samt sundhedsprofilen
foreligger i sommeren 2005 lægges der derfor op til en grundlæggende diskussion
om folkesundhedsområdet, som også skal ses i lyset af kommunalreformen. Et af
formålene med evalueringen af folkesundhedsplanen er netop, at den skal angive
anbefalinger for de fremtidige prioriteringer, arbejdets organisering og
planlægning af folkesundhedsindsatsen fremover. Herudover indeholder
evalueringen også analyser af fx sundhedsudviklingen og sygdomsbyrden i
kommunen. Desuden vil resultaterne af den igangværende
sundhedsprofilundersøgelse give værdifulde oplysninger om københavnernes
sundhedstilstand, som skal inddrages i det fremtidige arbejde.
Indtil
diskussionen om det fremtidige folkesundhedsarbejde har fundet sted, er det
derfor hensigtsmæssigt at fastholde de eksisterende mål for
folkesundhedsområdet for at sikre kontinuitet i folkesundhedsarbejdet Endvidere er de eksisterende mål på området stadig relevante
set i lyset af befolkningens sundhedstilstand generelt, og at arbejdet skal
baseres på langsigtede indsatser for at opnå en forbedret sundhed hos borgerne.
Målene fra Folkesundhedsplanen og målene i de udarbejdede handleplaner
for områderne Unge, Ældre, Etniske minoriteter, Motion, Kost og Skolen
fastholdes derfor i 2006. Endvidere fastholdes de opstillede mål fra 2005, med
enkelte ændringer, for Folkesundhed Københavns tre programplaner Børn og Unge,
Voksne og Ældre.
Selvom målene fra 2005 fastholdes er der en række områder, som får
fornyet fokus i folkesundhedsarbejdet i 2006. Dette drejer sig om følgende
områder:
§
Alkohol. På alkoholområdet skal der udover de
opstillede mål fra 2005 fokuseres på, at anbefalingerne fra den
alkoholpolitiske handleplan, som er under udarbejdelse, afspejles i
Folkesundhed Københavns succeskriterier for 2006. Udarbejdelsen af en
alkoholpolitisk handleplan blev vedtaget af BR i forbindelse med budgettet for
2005.
§
Motion. På motionsområdet skal der i 2006 større fokus på at motion som
forebyggende element skal indtænkes i alle forvaltningers aktiviteter (En by i
bevægelse) og her skal Sundhedsforvaltningen sikre den nødvendige koordinering
og erfaringsudveksling på tværs af forvaltningerne. Sundhedsforvaltningens
koordinerende rolle i forhold til en øget fokus på motion blev vedtaget af
Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgettet fo
r 2005.
§
Tobak. På tobaksområdet skal der udover de opstillede mål fra 2005 være fokus på,
at resultaterne af den reviderede kommunale rygepolitik, som er under
udarbejdelse, afspejles i succeskriterierne for 2006. Udarbejdelsen af den
reviderende rygepolitik foregår i et samarbejde mellem de 7 forvaltninger, hvor
Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen har sekretariatsfunktionen.
§
Hiv/aids. I forhold til målene fra 2005 vedrørende
seksuelt overførbare sygdomme opstilles der i 2006 et nyt mål om, at
hiv/aids planen for Københavns Kommune, som er under udarbejdelse, skal
udmøntes i konkrete indsatser for at styrke indsatsen på hiv/aids området.
Dette mål udspringer af, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgettet
for 2005 vedtog, at der skal udarbejdes en langsigtet plan for en styrkelse af
indsatsen på hiv/aids området.
Udover ovenstående
fokusområder for 2006 vil de prioriteringer som Sundheds- og Omsorgsudvalget
pointerede på temamødet 1. april 2004 stadig være retningsgivende for
folkesundhedsarbejdet. Dette drejer sig om den tværgående koordination mellem
forvaltningerne, involvering af professionelle omkring målgrupperne, at forebyggelses
indsatserne tilbydes de der har behov, at indsatserne giver effekt for flest
muligt samt at Sundhedsforvaltningen arbejder på at bringe folkesundhed på
dagsordenen i de øvrige forvaltninger.
I nedenstående
præsenteret målene for de enkelte programplaner for Børn og Unge, Voksne og
Ældre.
Børn og unge
På børne- og ungeområdet
videreføres de kommunale mål for 2005 på områderne Rusmidler (herunder tobak),
Fysisk aktivitet og Kost og overvægt. Dette indebærer indsatser rettet såvel
mod småbørn, skolebørn og unge og betyder fx fortsat fokus på indsatser i
relation til unges rusmiddelvaner.
På området for kost og overvægt udgår målene om udarbejdelse af
kostpolitik for hele skoleområdet, udarbejdelse af mad-, måltids og
bevægelsespolitik for Københavns Kommunes fritidsordning, fritidshjem og
klubber samt målet om at implementering af delhandleplanen for kost og
motionsindsatser i forhold til unge. Målene udgår, da de udmøntes i løbet af
2005. I stedet opstilles der i 2006 mål om, at der skal udarbejdes en
fedmestrategi, som også har fokus på børn og unge, samt at Folkesundhed
København skal medvirke ved implementering af mad- og måltidsstrategi på
skoleområdet. Disse mål er en videreførelse af målene i handleplanen for kost
og motion.
I 2006 er der desuden
som i 2005 opstillet mål, som vægter fysisk aktivitet for skolebørn og unge fra
bydele med lav idrætsdeltagelse med særligt fokus på køn og etnicitet.
Samlet foreslås følgende
mål i Børne- og Ungeprogrammet i 2006:
Børn
|
|
Fysisk
aktivitet |
1.
Videreudvikling af
systematisk tilbud om opkvalificering af personalet i de københavnske
børnehaver mhp. at igangsætte fysisk aktivitet 2.
Forsat udvikling og
iværksættelse af indsats for børn på 1.- 6. klassetrin i bydel med lav
idrætsdeltagelse med særlig fokus på køn og etnicitet |
Kost
& overvægt |
1.
Strategi for
forebyggelse af fedme skal også fokusere på børn 2.
Folkesundhed København
skal medvirke ved implementering af mad- og måltidsstrategi på skoleområdet |
Unge |
|
Fysisk aktivitet Avitet |
1.
Forsat udvikling og
iværksættelse af indsats overfor elever i folkeskolens ældste klasser i bydel
med lav idrætsdeltagelse med særlig fokus på køn og etnicitet |
Kost
& overvægt |
1.
Strategi for
forebyggelse af fedme skal også fokusere på unge |
Tobak |
1.
Gennemførelse af
indsatser i folkeskolen og på ungdomsuddannelser mhp. at forebygge rygestart |
Alkohol |
1.
Styrkelse af
inddragelsen af forældre i indsatser rettet mod folkeskoleelever |
Seksuelt
overførbare sygdomme |
1.
Gennemførelse af
indsats rettet mod etniske unge med fokus på at øge vidensniveauet, øge brug
af prævention og forhindre uønskede graviditeter |
Unges
adfærd og trivsel |
1.
Styrkelse af sociale
kompetencer, samt indsats i forhold til alkohol, rygning og illegale stoffer:
Gennemførelse af handleplanens resterende indsatser ifht. ungdomsskoler
og festmiljøer |
Voksne
På voksenområdet er det
overordnede fokus at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme, som fører til
dårlig livskvalitet og kortere levetid. Indsatserne koncentrerer sig om fysisk aktivitet,
rygning, overvægt og alkohol.
2005 målene for
Voksenprogrammet fastholdes med enkelte ændringer i 2006. På tobaksområdet
udgår målet, om at borgerrettede kurser og rådgivning overdrages med udgangen
af 2005 under relevante hensyn til driftsøkonomi og faglighed. Dette skyldes,
at overdragelsen færdiggøres inden udgangen af 2005. Vedrørende temaet seksuelt
overførbare sygdomme tilføjes et mål om udmøntning af konkrete indsatser for at
styrke indsatsen på hiv/aids området.
Samlet foreslås følgende
mål i voksenprogrammet i 2006:
Voksne |
|
Fysisk aktivitet |
1.
Styrket tværsektoriel
indsats i kommunen for at fremme alle københavneres fysiske aktivitet 2.
Gennemførelse af
indsatser der fokuserer på inaktive og udsatte københavnere |
Kost
& overvægt |
1.
Udarbejdelse af
strategi for forebyggelse af fedme |
Alkohol |
1.
Voksnes alkoholforbrug
skal begrænses ved udarbejdelse og gennemførelse af en tværsektoriel og
koordineret indsats i kommunen |
Tobak |
1.
Fremme af røgfri
miljøer i Københavns Kommune 2.
Uddannelse af
sundhedspersonale til at gennemføre fx motiverende samtaler gennem samarbejde
med H:S, praktiserende læger og Tandlægeforeningen 3.
Koordinering af tilbud
om rygestop til gravide i de forskellige dele af sundhedssektoren i
samarbejde med H:S og praktiserende læger |
Etniske
minoriteter |
1. Der skal udvikles indsatser målrettet etniske minoriteter på
områderne kost, motion og tobak |
Arbejdspladsen |
1.
Der skal iværksættes
sundhedsfremmende indsatser for udsatte grupper på arbejdsmarkedet |
Borgere
udenfor arbejdsmarkedet |
1.
Der skal iværksættes
metodeudvikling af indsatser rettet mod borgere udenfor arbejdsmarkedet |
Seksuelt
overførbare sygdomme |
1. Kontinuerlig indsats for at tilpasse og Koordinere sprøjte-, kanyle- og kondomudleveringen
via samarbejde med brugergrupper, leverandører og andre interessenter på
området – herunder de øvrige forvaltninger
2.
Hiv/aids planen for
Københavns Kommune skal udmøntes i konkrete indsatser for at styrke indsatsen
på hiv/aids området |
Ældre
På ældreområdet vil, der
som i 2005, være fokus på fysisk aktivitet samt forebyggelse af fald og
lårbenshalsbrud. Desuden prioriteres tværgående indsatser med målet om, at
ældre københavnere får mulighed for lokalt at skabe eller indgå i sundhedsfremmende
og forebyggende miljøer. Samtidig vil der forsat være fokus på at integrere
forebyggelse i driftsorganisationen på ældreområdet. I forhold til målene fra
2005 udgår målet for kost, da kostområdet for ældre nu indgår som en del af Sundhedsforvaltningens
opgavesæt. Der vil dog stadig, som en del af faldforebyggelsen, være fokus på
kost i Folkesundhed Københavns ældreprogram.
Samlet foreslås følgende
mål i ældreprogrammet i 2006:
Ældre |
|
Fysisk aktivitet
|
1. Ældre københavnere skal have mulighed for vedligeholdende træning i deres nærmiljø
med fokus på sammenhæng til øvrige trænings- og motionstilbud |
Fald
|
1. 1. Ældre københavnere skal have mulighed for og
støtte til aktivt at forebygge fald og hoftebrud |
Tværgående
indsatser
|
1.
Ældre københavnere skal have mulighed for lokalt at skabe eller indgå i
sundhedsfremmende og forebyggende miljøer |
På
baggrund af ovennævnte beskrivelse indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds-
og Omsorgsudvalget drøfter de foreløbige mål for Folkesundhed København 2006.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over
sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
De indsatser, der skal
igangsættes på baggrund af målene for Folkesundhed København 2006, vil blive
gennemført for de budgetmidler, der er tildelt Folkesundhed København i 2006.
HØRING
Da forudsætningen for en
succesfuld implementering af indsatser på folkesundhedsområdet er bred enighed
med samarbejdspartnerne foreslås det, at målene sendes til høring hos relevante
samarbejdspartnere.
BILAG
Ingen.
Ib Haurum
/Jens
Egsgaard