Revisionsbetænkning og midtvejsredegørelse - Regnskab 2006
Revisionsbetænkning og midtvejsredegørelse - Regnskab 2006
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. februar 2008
9. Revisionsbetænkning og midtvejsredegørelse - Regnskab 2006
SOU 27/2008 J.nr. 82/2007
Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres i
indstillingen om Revisionsudvalgets bemærkninger til regnskab 2006 samt i
bilag 1 om status på opfølgning (midtvejsredegørelse) i forhold til revisionsprotokollaterne
for 2006.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager forvaltningens orientering om revisionsbetænkning og midtvejsstatus i forhold til revisionsprotokollater for 2006 til efterretning. |
Sundheds- og
Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2008 Udvalget tog indstillingen til efterretning. Ikram Sarwar (A) forlod mødet under behandling af dette punkt. |
PROBLEMSTILLING
I Revisionsbetænkning 2006 fremhæver Revisionsudvalget otte generelle bemærkninger, to specifikke bemærkninger vedrørende Sundheds- og Omsorgsudvalgets område samt en bemærkning til en tværgående revisionsopgave. Den fulde ordlyd af disse fremgår af bilag 2.
Revisionsudvalget har generelt henstillet, at udvalgene orienteres om forvaltningernes opfølgning på revisionssager i starten af året efter behandlingen af protokollaterne. Udvalget skal tage stilling til forvaltningens orientering.
LØSNING
Revisionsudvalgets otte generelle bemærkninger vedrører forskellige forhold, som Revisionsdirektoratet har bemærket i flere forvaltninger.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ingen kommentarer hertil.
Revisionsudvalget har følgende kommentarer til de to bemærkninger på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område:
1. "Revisionsudvalget skal udtale alvorlig kritik af, at der i regnskab 2006 er konstateret et betydeligt bevillingsmæssigt merforbrug og en mangelfuld økonomistyring især på hjemmeplejeområdet".
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tager kritikken til efterretning og henviser til de mange iværksatte initiativer med henblik på at skabe balance i hjemmeplejen.
2. "Revisionsudvalget tilslutter sig Revisionsdirektoratets kritik og behovet for en styrkelse af forvaltningens interne kontrol".
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tager kritikken til efterretning og henviser til status for udarbejdelse af et nyt kontrolkoncept som fremgår af bilag 1.
Revisionsudvalget har følgende bemærkning til den tværgående revisionsopgave:
"Revisionsudvalget finder det stærkt beklageligt, at kommunen ikke har efterlevet lovgivningens krav om prisfastsættelse på hjemmeplejeydelser. Udvalget kan dog tilslutte sig, at der er tale om en kompliceret opgave, da indførelsen af frit valg har medført en række problemer af praktisk og lovfortolkningsmæssig karakter".
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tager Revisionsudvalgets bemærkning til efterretning og har efterfølgende sikret, at prisfastsættelse af hjemmeplejeydelser foretages i overensstemmelse med reglerne herom.
BILAG
1. Oversigt over status for de forskellige forhold Revisionsdirektoratet omtaler i revisionsprotokollaterne nr. 7/2006 og 8/2006.
2. Ekstrakt af de steder i Revisionsbetænkningen, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forhold omtales.
Hanne Baastrup
/ Lars Matthiesen