Godkendelse af dagsorden
Godkendelse af dagsorden
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. februar 2002
1. Godkendelse af dagsorden
SOU 41/2002 J.nr. 4/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Borgmesteren foreslog, at punkterne 7 og 8 behandles efter pkt. 12, at pkt. 5 udsættes og at pkt. 16 behandles efter pkt. 2.
Borgmesteren foreslog, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med behandlingen af dagsordenens pkt. 2 Etablering af samlet tandplejeorganisation i Københavns Kommune, imødekom anmodning om foretræde fra personalet i Omsorgs-tandplejen.
Borgmesteren orienterede Sundheds- og Omsorgsudvalget om, at anmodning om foretræde fra personalet på Fælledgården i forbindelse med budget 2001 ikke var imødekommet, da anmodningen ikke havde relation til konkret sag herom på dagsordenen.
Endvidere foreslog borgmesteren følgende embedsmandsdeltagelser:
- Pkt. 2, 3, 4 og pkt. 16: Kontorchef Jens Egsgaard.
- Pkt. 7, 8, 9 og pkt. 10; Kontorchef Lars Bo Bülow.
- Pkt. 13; Kontorchef Karis Hagild.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2002
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte herefter dagsordenen med tilføjelse af, at udvalget, i relation til anmodning om foretræde fra Fælledgården, ønskede en sag på dagsordenen omkring udmøntningen af budget 2001 på daghjemmenes område.