Mødedato: 21.02.2002, kl. 15:00

Folkesundhedsplan for Københavns Kommune - Implementeringsplan for arbejdet med folkesundhed i Københavns Kommune 2002-2005

Folkesundhedsplan for Københavns Kommune - Implementeringsplan for arbejdet med folkesundhed i Københavns Kommune 2002-2005

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 21. februar 2002

 

5. Folkesundhedsplan for Københavns Kommune - Implementeringsplan for arbejdet med folkesundhed i Københavns Kommune 2002-2005

SOU 53/2002 J.nr. 79/98

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender implementeringsplanen for folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune 2002-2005.

 

RESUME

Med Borgerrepræsentationens vedtagelsen af en overordnet ramme for de kommende 4 års folkesundhedsarbejde i Københavns Kommune den 4. oktober 2001 (BR 397/01), er der nu grundlag for at påbegynde implementeringen heraf.

De overordnede målsætninger som er vedtaget skal implementeres via handleplaner for specifikke indsatsområder. For hvert indsatsområde skal der udarbejdes en handlingsplan. Handleplanerne bør som udgangspunkt koordineres af den forvaltning, der har ansvaret for det specifikke indsatsområde, og forelægges i eget udvalg.

Politisk drøftes handlingsplanen i fagudvalget, hvorefter den behandles af Sundheds- og Omsorgsudvalget, som har den koordinerende rolle.

Den administrative koordination påhviler Sund By styregruppen. Sund by styregruppen består af repræsentanter fra alle forvaltninger samt H:S og embedslægeinstitutionen.

De enkelte handleplaner (i alt 13) skal forelægges forvaltningernes respektive udvalg løbende.

Handleplanerne skal beskrive følgende indenfor planperioden:

  • Indsatsmål - Hvilke overordnede målsætninger skal der arbejdes hen imod? Hvilke aktiviteter til hvilken målgruppe skal der igangsættes for at opfylde målsætningerne?

  • Tidsplan Hvornår gennemføres hvilke faser i arbejdet.
  • Organisering Hvem er ansvarlige og hvem er samarbejdspartnere? Hvorledes organiseres arbejdet? Hvad gøres konkret i forhold til at sikre borgerinddragelse i arbejdet?
  • Ressourceforbrug Hvilke og hvor mange ressourcer skal der bruges for, at handlingsplanen skal kunne gennemføres?
  • Forventede resultater Hvilken sundhedsmæssig forbedring forventes der?

Det er aftalt, at rammerne for den enkelte handleplan, kan tilpasses de enkelte forvaltningers behov.

Ved udgangen af 2003, skal der gennemføres en samlet midtvejsevaluering og med udgangen af 2005 gennemføres en afsluttende evaluering. En del af den endelige evaluering skal være ekstern.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal indenfor eget område tage stilling til handleplaner vedrørende kost, ældre, etniske minoriteter, arbejdspladsen og unge i år 2002.

Det er forventningen, at der er udarbejdet handleplaner indenfor alle områder senest i foråret 2003.

Økonomien vil fremgå af de enkelte handleplaner for indsatsområderne

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Med Borgerrepræsentationens vedtagelsen af en overordnet ramme for de kommende 4 års folkesundhedsarbejde i Københavns Kommune den 4. oktober 2001 (BR 397/01), er der nu grundlag for at påbegynde implementeringen heraf.

Den overordnede ramme for folkesundhedsarbejdet der danner grundlag for implementeringen, består af en række overordnede målsætninger og indsatsmål.

De overordnede målsætninger er:

  • Folkesundhedsarbejde skal tage udgangspunkt i borgernes ret til forebyggelse.
  • Københavnernes middellevetid skal øges med udgangspunkt i de for tidlige dødsfald.
  • Den sociale ulighed i sundheden skal mindskes.
  • Københavnernes sundhed og livskvalitet skal fremmes.
  • De overordnede mål og målsætninger for folkesundhedsarbejdet skal afspejle sig i kommunens generelle politikker.

Indsatsmålene gælder for følgende indsatsområder:

  • Arenaer: Sundhedsvæsenet, arbejdspladsen, byens offentlige rum og byens miljø, skolen, daginstitutioner og lokalområderne.
  • Temaer: Tobak, alkohol, kost og motion.
  • Målgrupper: Unge, ældre, og etniske minoriteter.

Handleplaner

For hvert indsatsområde skal der udarbejdes en handlingsplan. Handlingsplanen er et styringsredskab, der udmønter de politiske prioriteringer, og bør derfor som udgangspunkt koordineres af den forvaltning, der har ansvaret for det specifikke indsatsområde, og forelægges i eget udvalg. Udarbejdelsen af handleplaner bør involvere de interessenter, der har medansvar for gennemførelse af aktiviteter. Handleplanerne skal beskrive følgende indenfor planperioden:

  • Indsatsmål - Hvilke overordnede målsætninger skal der arbejdes hen imod? Hvilke aktiviteter til hvilken målgruppe skal der igangsættes for at opfylde målsætningerne?

  • Tidsplan Hvornår gennemføres hvilke faser i arbejdet.
  • Organisering Hvem er ansvarlige og hvem er samarbejdspartnere? Hvorledes organiseres arbejdet? Hvad gøres konkret i forhold til at sikre borgerinddragelse i arbejdet?
  • Ressourceforbrug Hvilke og hvor mange ressourcer skal der bruges for, at handlingsplanen skal kunne gennemføres?
  • Forventede resultater Hvilken sundhedsmæssig forbedring forventes der?

Det er aftalt, at rammerne for den enkelte handleplan, kan tilpasses de enkelte forvaltningers behov.

Ved udgangen af 2003, skal der gennemføres en samlet midtvejsevaluering. Hvert indsatsområde skal bidrage til evalueringen med deres interne statusredegørelse. Statusredegørelserne skal behandles i de respektive udvalg forinden en samlet forelæggelse i form af en midtvejsevaluering for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Med udgangen af 2005 gennemføres en afsluttende evaluering. Den skal vurdere den samlede plans målopfyldelse. Udover en evaluering af de opnåede resultater skal der laves en procesevaluering. Dvs. en evaluering af organiseringen af arbejdet, de anvendte strategier og metoder samt borgerinddragelse og inddragelse af andre eksterne aktører.

En del af den endelige evaluering skal være ekstern.

Det politiske ansvar

Politisk drøftes handlingsplanen i fagudvalget, hvorefter den behandles af Sundheds- og Omsorgsudvalget, som har den koordinerende rolle. Koordinationen vedrører især at se til, at tidsrammerne for folkesundhedarbejdet overholdes, og at der er sammenhæng imellem de forskellige handleplaner, der fremlægges.

Det administrative ansvar

Den administrative koordination påhviler Sund By styregruppen. Sund by styregruppen består af repræsentanter fra alle forvaltninger samt H:S og embedslægeinstitutionen.

Styregruppen skal endvidere understøtte den tværgående dialog om folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune.

Tidsplan og organisering

Nedenfor er opstillet en tabel for organiseringen af arbejdet på indsatsområderne samt en tidsplan for udarbejdelse af handleplaner . Tabellen er udarbejdet på baggrund af møder med forvaltningerne og embedslægeinstitutionen og drøftet af styregruppen. Sundhedsforvaltningen afventer et møde med H:S for at afklare deres rolle i implementeringen.

Tabel 1: Udarbejdelse af handleplaner for Københavns Kommune 2002-2005

Indsatsområde

Tidsplan

Koordine-

rende forvaltning

Arbejdsgruppe

Samarbejds-

partnere

Sundhedsvæsenet

Vinter/forår 2003

SUF/H:S?

Ja

 

Arbejdspladsen

Sommer/

efterår 2002

SUF

Ja

ØF, H:S, FAF, BTF

Byens rum og miljø

Forår 2002

BTF

MFF

Nej

 

Skolen

Forår 2002

UUF

 

FAF, SUF

Daginstitutioner

 

FAF

Formen overvejes

ELI, SUF

Lokalområder

Vinter/forår 2003

SUF

Ja

MFF, ØF, FAF

Tobak

Vinter/forår 2003

SUF

Ja

H:S, FAF, UUF

Alkohol

Vinter/forår 2003

H:S/SUF

Ja

FAF, UUF, KFF

Kost

Forår 2002

SUF

Ja

(H:S), FAF, UUF

Motion

 

KFF

Formen overvejes

SUF, UUF, BTF,

MFF

Unge

Sommer/efterår 2002

SUF

Ja

UUF, ELI, KFF, FAF

Ældre

Forår/sommer 2002

SUF

Ja

(H:S)

Etniske minoriteter

Sommer/efterår 2002

SUF

Ja

UUF, ELI, FAF, (H:S), KFF

De enkelte handleplaner for indsatsområderne skal af forvaltningerne forelægges de respektive udvalg løbende.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal ifølge oversigten inden for eget område tage stilling til handleplaner vedrørende kost, ældre, etniske minoriteter, arbejdspladsen og unge i år 2002. Det er forventningen, at der er udarbejdet handleplaner indenfor alle områder senest i foråret 2003.

 

MILJØVURDERING

En konkret miljøvurdering må foretages i forbindelse med godkendelse af de enkelte handleplaner.

 

ØKONOMI

Økonomien vil fremgå af de enkelte handleplaner for indsatsområderne.

Ingen

 

 

BILAG

Ingen

 

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

 

 

Til top