Midtvejsevaluering om faldforebyggelse

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 21. februar 2002

3. Midtvejsevaluering om faldforebyggelse

SOU 34/2002 J.nr. 88/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager midtvejsredegørelsen vedr. den faldforebyggende indsats i kommunen til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på møde den 15. marts 1999 (SOU 24/99) handleplan for den forebyggende indsats i Københavns Kommune over fald og lårbenshalsbrud hos ældre borgere, herunder at der skulle udarbejdes en midtvejsredegørelse.

Handleplanens indsatsområder er: Plejehjem, hjemmepleje (nuværende P&O-kontorer og hjemmeplejeafdelinger) hospitaler, hjemmeboende ældre og praktiserende læger. Indsatsen er bygget op omkring undervisning af personalet, registrering af fald, analyse af årsager, handling og opfølgning.

På plejehjemmene er faldforebyggelse forankret planmæssigt, idet der er kontaktpersoner til sundhedskonsulenten, der er gennemført undervisning og der registreres fald. Endvidere tilbydes gratis hoftebeskyttere til alle relevante beboere. En database er udarbejdet m.h.p. at følge antallet af fald, lårbenshalsbrud og brugere af hoftebeskyttere fremover.

Hjemmeplejen har modtaget håndbøger om faldforebyggelse i hjemmet, og i 5 bydele har der været undervisning. Grundet den igangværende omstilling har det ikke været muligt at fortsætte processen. En administrativ model for tilbud om gratis hoftebeskyttere har været afprøvet, men måtte opgives, da der ikke kunne opbygges en optimal organisering af ordningen. Herefter er ordningen afprøvet ved træningscentre med positive resultater. Andre muligheder undersøges fortsat, så alle borgere over 65 år i kommunen, der er i risiko for lårbenshalsbrud kan få tilbudet.

De geriatriske klinikker i H:S har gennemført undervisning af personalet og der registreres permanent fald og brud, som inddateres i en klinisk database. På Hvidovre Hospitals skadestue er henvendelser fra ældre efter fald undersøgt m.h.p. at målrette forebyggelsen på tværs af primær/sekundær sektor.

I forhold til hjemmeboende ældre er der etableret tilbud om vedligeholdende træning – nærgymnastik- i foreløbig 3 større ældreboligkomplekser.

Den enkleste måde at evaluere faldforebyggelseseffekten på er at følge antallet af lårbenshalsbrud. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at antallet af lårbenshalsbrud hos ældre i Københavns Kommune i perioden 1995-2000 er reduceret med 25%. Korrigeret for demografiske ændringer er reduktionen på 10%. Det tilsvarende tal på landsplan er 4%. Der er betydelige gevinster ved at reducere antallet af lårbenshalsbrud, såvel vedrørende livskvalitet som samfundsmæssige besparelser.

I perioden 2002-2003 skal den igangværende indsats fastholdes og videreudvikles.

Endvidere vil det være vigtigt mere systematisk at inddrage hjemmeplejeområdet, P&O-kontorerne samt praktiserende læger i faldforebyggelsen.

En samlet afrapportering af indsatsen 1999-2003 vil ske primo 2004.

I forbindelse med København Sund By-planen 1994-1998 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at gennemføre et 4-årigt projekt "Forebyggelse af fald blandt ældre borgere i Københavns Kommune".

Sund By-planen 1994 - 1998 er forløberen for Folkesundhedsplanen, som sammen med "Sundhedsplan for Københavns Kommune 1998 - 2001" udgør udmøntningen af de betemmelser, som Københavns Kommune ifølge Lov om offentlig sygesikring, om planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet med forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt, er forpligtet til at udarbejde.

Formålet med projektet var at samle den bedst dokumenterede viden om faldforebyggelse, og omsætte den til praktiske modeller m.h.p. implementering i personalets hverdagspraksis på tværs af fag og sektorer i kommunen.

Projektperioden afsluttedes med en rapport indeholdende en lang række konkrete anbefalinger til den videre indsats inden for hjemmepleje, plejehjem og relevante hospitalsafdelinger, samt forslag til undervisningsmateriale til medarbejderne. Erfaringer, resultater og anbefalinger fra projektperioden blev omskrevet til 3 håndbøger: Faldforebyggelse i hjemmet, Faldforebyggelse på plejehjemmet og Faldforebyggelse på hospitalet, og udgivet af det nationale Sund By Netværk. Sundheds- og Omsorgsudvalget tog på møde den 14. september 1998 (SOU 88/98) orienteringen om projektet til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på møde den 15. marts 1999 (SOU 24/99) handleplan for den forebyggende indsats i Københavns Kommune over fald og lårbenshalsbrud hos ældre borgere, herunder at der skulle udarbejdes en midtvejsredegørelse.

I 1999 ansattes en projektkonsulent til at videreføre den påbegyndte indsats. Handleplan 1999-2003 beskriver implementeringen med detaljerede indsatsmål for de enkelte år.

Indsatsens grundmodel er at tage udgangspunkt i

• plejehjem

• hjemmeplejen

• hospitaler
• hjemmeboende ældre
• praktiserende læger

Det er veldokumenteret, at 1/3 - 1/2 af disse ældre kan forvente mindst et fald i løbet af et år, og at risikoen for et nyt fald er fordoblet året efter.

Fremgangsmåden er:

• organisering af faldforebyggelsen på den enkelte arbejdsplads med kontakt-

personer til sundhedskonsulenten

• undervisning af personalet

• registrering af den konkrete faldulykke
• analyse af årsagerne

• handling og opfølgning

Da årsagerne til ældres faldulykker oftest er komplekse, må en effektiv forebyggelse som regel overskride faggrænser og sektorer for at lykkes.

Vilkårene for at implementere en forebyggende tankegang i personalets hverdagspraksis har været præget af de store omstillinger inden for både plejehjem, hjemmepleje og geriatri.

På plejehjemsområdet er indsatsen godt forankret. Der registreres fald periodisk eller permanent, og gratis hoftebeskyttere er siden 1999 blevet tilbudt relevante ældre på alle plejehjem (beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget 7. december 1998 (SOU 67/98)). Brugerandelen blandt beboerne var i 2001 på 8%, hvilket er lidt under det skønnede antal. De samlede udgifter til hoftebeskyttere i perioden er 982.500 kr. For fremover at kunne følge udviklingen i antallet af fald og antallet af lårbenshalsbrud er der udarbejdet en database, hvor fald, lårbenhalsbrud og brugere af hoftebeskyttere kan inddateres.

I hjemmeplejen er en systematisk indsats ikke kommet i gang som planlagt. Dog er der distribueret undervisningsmateriale, og personalet i 5 bydele har modtaget undervisning i forskellig udstrækning. Indtil 2000 blev nye medarbejdere introduceret til faldforebyggelse, herefter decentraliseredes introduktionskurserne. Undervisning af de medarbejdere, der foretager forebyggende hjemmebesøg, er planlagt med opstart januar 2002. Tilbud om gratis hoftebeskyttere er blevet afprøvet i 2 hjemmeplejeafdelinger, men måtte indstilles, da det ikke var muligt at organisere ordningen tilfredsstillende. Herefter er andre kanaler blevet undersøgt for at nå hjemmeboende i risiko for lårbenshalsbrud. Træningscentre, daghjem og aflastningspladser tilbyder nu afprøvning af hoftebeskyttere, og nye muligheder afsøges.

I geriatrien er faldforebyggelse lagt i faste rammer under ledelse af en arbejdsgruppe under H:S Sundhedsfagligt Råd for Geriatri, med deltagelse af Sundhedsforvaltningen. Alle fald og brud registreres og inddateres i en klinisk database. Skadestuen på Hvidovre Hospital har i samarbejde med Sundhedsforvaltningen gennemført en undersøgelse af henvendelser fra ældre, der er faldet. Undersøgelsen vil bl.a. belyse, hvordan registreringen kan målrettes forebyggelse af fald, og hvilke samarbejdsrutiner med hjemmeplejen der kan være relevante.

I forhold til ældre hjemmeboende borgere er der udviklet et nyt tilbud om vedligeholdende træning: nærgymnastik, hvor gangbesværede ældres behov for nærhed og kontinuitet, til en fornuftig pris, søges imødekommet. Foreløbig er der oprettet 8 hold i 3 større ældreboligkomplekser.

Effektmåling af indsatsen er blevet gennemført ved at få data vedr. antallet af lårbenshalsbrud fra Statens Institut for Folkesundhed og fra H:S's analysekontor. Tallene viser, at udviklingen i forekomsten af lårbenshalsbrud i Københavns Kommune i perioden 1995-2000 er faldet med 25%. Korrigeres for den demografiske udvikling er reduktionen 10%. For landet som helhed var der i perioden en reduktion på 4%. Tallene er endvidere korrigeret for dobbeltregistreringer.

Der er betydelige gevinster ved at reducere antallet af lårbenhalsbrud, såvel når det vedrører livskvalitet, som når det drejer sig om samfundsmæssige besparelser.

Perspektivet for faldforebyggelsen de kommende år: Den hidtidige indsats skal fastholdes og udvikles, og hjemmepleje/P&O-kontorer skal inddrages mere systematisk. Også praktiserende læger skal inddrages i indsatsen.

• Bevare og styrke ældre borgeres funktionsevne, fysisk, mentalt og socialt

• Sikre ældre borgere lettilgængelig viden om aldring, og viden om lokale

handlemuligheder

• Udvikle forebyggende og aktiverende tilbud til etniske ældre

• Øget samarbejde mellem H:S, almen praksis og Sundhedsforvaltningen

• Fortsætte implementeringen af hoftebeskyttere (mål: min. 10% af beboerne

er brugere)

• Implementere database til registrering af fald, lårbenshalsbrud og hoftebe

skyttere på alle plejehjem

• Kortlægge tilbud om fysisk aktivitet/træning på plejehjemmene

• Gennemføre undervisning i hjemmeplejeafdelingerne og registrering af fald

• Forebyggelse af fald skal indgå i intern undervisning og introduktion af nye

medarbejdere

• Opfølgning af nødkald og henvendelse til skadestue i forbindelse med fald

• Undervisningstilbud til medarbejdere, der foretager forebyggende hjemme

besøg

• Planlægge indsats i forhold til ældres medicinforbrug i samarbejde med

medarbejdere, der foretager forebyggende hjemmebesøg og praktiserende

læger

• Udvikle modeller vedr. patientientinformation/kurser om (fald)forebyggelse

• Etablere samarbejde vedr. udlevering af gratis hoftebeskyttere til patienter i

risiko for lårbenshalsbrud

• Fortsætte skadestueprojektet på Hvidovre Hospital m.h.p. udvikling af sam-

arbejde med hjemmeplejen, registrering af ulykker, information af patienter

m.m.

• Medvirke i pilotprojekt vedr. afprøvning af vibrationsplatform udgående fra

ortopædkirurgisk afdeling m.h.p. øget muskelstyrke hos svage ældre

• Udbrede tilbud om nærgymnastik til alle større ældreboligkomplekser, æl

dreklubber, dagcentre, plejehjem m.v. – det skal være let at vedligeholde el-

ler forbedre sin fysiske funktionsevne

• Udvikle smidige, fagligt velfunderede administrative modeller for tilbud om

gratis hoftebeskyttere, indtil alle hjemmeboende ældre med behov for og øn

ske om at bære hoftebeskyttere kan få dette tilbud

• Afprøve seniorliv-kurser i bydelene, herunder styrkelse af bor

gernes selvorganisering

• Forsøgsvis etablering af faldklinik eller anden mulighed for rådgivningstil

bud for borgerne, evt. i samarbejde med træningscentrene

• I samarbejde med medarbejdere, der foretager forebyggende hjemmebesøg

sætte fokus på ældres medicinforbrug

Konklusion: Københavns Kommune har placeret sig som foregangskommune i landet vedr. forebyggelse af fald og af lårbenshalsbrud, og der er påvist effekt af indsatsen. Der er skabt kontinuitet i det forebyggende arbejde fra projekt til implementering. Denne kontinuitet skal fortsættes i den videre implementering af dokumenteret viden, koblet til politisk besluttede mål på ældreområdet.

På baggrund af ovenstående indstiller Sundhedsforvaltningen at midtvejsredegørelsen tages til efterretning

Der er store sundhedsmæssige konsekvenser i form af øget livskvalitet, jf. ovennævnte.

Driftudgifter i perioden 1999-2001:

Løn, materialer, aktiviteter: 3 x 500.000 kr 1.500.000 kr

Indkøbte hoftebeskyttere 982.500 kr

I alt 2.482.500 kr

De økonomiske midler for perioden 2002 og 2003 vil blive fundet inden for Sundhedsforvaltningens budget.

Skønnet samfundsmæssig besparelse i perioden 1995-2000:

Det har været muligt at få et skøn over den samfundsmæssige besparelse i perioden 1995-2000, d.v.s. hovedparten af inkluderende projektperioden 1994-1998.

Den samlede reduktion af lårbenhalsbrud i perioden var 323. Groft skønnes 17% heraf at skyldes en tilsvarende reduktion af antallet af ældre. Tilbage er en reduktion på 268 lårbenhalsbrud. Sættes det sparede antal lårbenshalsbrud hos hjemmeboende til ca. 2/3 (ca. 1/3 af bruddene sker hos plejehjemsbeboere), og besparelsen pr. brud til 100.000 kr (det mest anvendte skøn for omkostningen for et lårbenshalsbrud i primær sektor), vil den samlede besparelse i perioden skønsmæssigt ligge på omkring 180 x 100.000 kr =18 mio. kr.

Herfra skal trækkes udgifterne, som i perioden 1995-2000 er:

Indkøbte hoftebeskyttere til plejehjemsbeboere i perioden 982.500 kr

Løn/materiale/aktiviteter: 500.000 kr. i 6 år 3.000.000 kr

I alt 3.982.500 kr

Der er behov for en nøjere gennemgang af de samfundsmæssige besparelser. Det indgår derfor, at Sundhedsforvaltningen i forbindelse med udgangen af 2003 får foretaget en ekstern vurdering af de samfundsmæssige besparelser.

Tab af livskvalitet ved lårbensbrud er derimod en stor omkostning, den enkelte mærker. Kun få undersøgelse har forsøgt at sætte tal på mistet livskvalitet.

Midtvejsredegørelse for Faldforebyggelse blandt ældre i Københavns Kommune

1999 - 2003

Ib Haurum