Orientering om tilbuddet 'Madklippekort'
På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 21. august 2020 ønskede udvalget en uddybende orientering om den såkaldte Madklippekort-ordning.
Madklippekort-ordningen er en mulighed for, at ældre hjemmeboende borgere, som ikke selv kan lave mad, får et mindre tilskud til at købe mad udvalgte steder.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller:
1) at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om tilbuddet ’Madklippekort’ til efterretning
Problemstilling
Madklippekortet er et visiteret tilbud til borgere, der pga. nedsat funktionsevne ikke selv kan stå for madlavningen, men som er i stand til selv at hente mad uden for hjemmet. Nærværende sagsfremstilling beskriver ordningen.
Løsning
Målgruppen for madklippekortet er en relativt begrænset gruppe af borgere, som er tilstrækkeligt friske til selv at hente mad hos en restauratør, men som ikke kan lave den selv. Det kan være ældre, som ikke tidligere i deres liv har været vant til at lave mad, eller hvor livsstilsfaktorer, fx sociale eller kognitive udfordringer gør, at de ikke længere er i stand til at lave maden. Madklippekortet giver borgeren mulighed for at købe mad én gang om dagen på en restaurant eller i en forretning, der sælger mad ud af huset, og som har tilmeldt sig ordningen i Københavns Kommune. Københavns Kommune bevilger 12,50 kr. i tilskud pr. måltid.
Madklippekortet supplerer forvaltningens to øvrige madtilbud, ’spisetilbud’ og ’madservice med udbringning’. Spisetilbud giver hjemmeboende borgere, der visiteres hertil, mulighed for i selskab med andre at spise på visse plejehjem og aktivitetscentre. Til madservice med udbringning visiteres borgere, der pga. nedsat funktionsevne ikke selv kan tilberede mad eller bevæge sig ud af hjemmet efter maden.
Ordningen startede i 2012 som et pilotprojekt på Amager, med fokus på at give borgerne i målgruppen mere valgfrihed. Tilbuddet blev i 2013 udbredt til resten af byen. Ordningen må ikke forveksles med servicelovens regler om fritvalgsbevis, jf. nedenfor.
Regelgrundlag og krav til leverandørerne
Borgere visiteres til madklippekortet efter Servicelovens § 83, og leverandører kan tilmelde sig ordningen ved Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Der stilles ikke kvalitetsmæssige krav til leverandørens mad ved tilmelding, fordi vurderingen ved ordningens oprettelse var (og stadig er), at det vil være svært for leverandørerne at leve op til kommunens høje kvalitetskrav - herunder krav til madens næringsindhold. Der stilles krav til leverandører omkring administration og fakturering, når borgere køber mad via madklippekortsordningen.
Madklippekortet er ikke et fritvalgsbevis. Jf. servicelovens § 91 er kommuner forpligtede til at give borgere frit valg mellem to eller flere leverandører, og hvis kommunen ikke har to leverandører af madservice, er de forpligtede til at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis for at leve op til denne forpligtelse. Fritvalgsbeviset giver borgere, som er visiteret til madservice, adgang til selv at indgå aftale med en cvr-registreret virksomhed om levering af mad. Den leverede mad skal leve op til nogle af kommunen stillede kvalitetskrav, som beskrives i kommunens kvalitetsstandarder. Københavns Kommune tilbyder borgere, visiteret til madservice med udbringning, frit valg mellem to leverandører, og bruger derfor ikke fritvalgsbeviset på nuværende tidspunkt.
Madklippekortet er dermed ikke et tilbud, som understøtter frit valg i relation til madservice med udbringning. Dels fordi det ikke lever op til de formelle krav for fritvalgsbeviser, dels fordi det retter sig mod en anden målgruppe end madservice med udbringning, og dermed ikke er et alternativ hertil. Forskellen på de forskellige madtilbud illustreres nedenfor:
*Fritvalgsbeviset ville give en tredje mulighed for frit valg til denne målgruppe.
Borgere og leverandører, der anvender ordningen
Målgruppen for madklippekortet er som nævnt borgere, som oplever begrænsninger i forhold til praktiske opgaver, fx madlavning. Madklippekortet bevilges både til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens og Socialforvaltningens
borgere.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har siden 2017 haft ca. 50 borgere om året, mens Socialforvaltningen har haft ca. 17 borgere årligt på ordningen. Antallet af borgere, der visiteres hertil, falder lidt. Det formodes at skyldes dels et fokus på at støtte borgerne i at kunne så meget som muligt selv, dels at flere borgere sammen med visitator vælger alternativet om et spisetilbud på et nærliggende plejehjem eller aktivitetscenter.
Til sammenligning er der i dag visiteret 1.524 borgere til madservice med udbringning og 221 borgere til spisetilbud.
I 2020 er der 5 leverandører tilmeldt ordningen fordelt på Vesterbro/Valby, Nørrebro/Nordvest og Amager. Leverandørerne producerer typisk smørrebrød, pizza og ”klassisk” dansk mad.
Økonomi
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen finansierer de tilskud, der udbetales til måltider på Madklippekortet. Der er i 2017 anvendt 29.220 kr., i 2018 20.655 kr. og i 2019 19.345 kr. på Madklippekort-ordningen.
Videre proces
Forvaltningen vil vende tilbage til udvalget, såfremt der foreslås ændringer ifht. de ovenfor nævnte ordninger eller der fx skulle komme ændrede statslige regler på området.
Katja Kayser
/Helle Schnedler