Brandsikring ved konvertering af beskyttede boliger
Brandsikring ved konvertering af beskyttede boliger
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 20. december 2007
8. Brandsikring ved konvertering af beskyttede boliger
SOU 333/2007 J.nr. 78/2007
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger overslag over forventelige udgifter som følge af skærpelse af brandkravene ved konvertering af beskyttede boliger til plejehjemslignende boliger.
INDSTILLING
OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til
efterretning, idet forvaltningen senere vil fremkomme med et konkret anlægsforslag
vedrørende brandsikringen af de konverterede beskyttede boliger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
sbeslutning i mødet den 20. december 2007 |
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er i en ombygningssag med konvertering af beskyttede boliger til plejehjemslignende boliger på plejecentret Poppelbo og Lærkebo i Bystævneparken blevet bekendt med en skærpelse af byggemyndighedernes holdning til de funktionsbaserede brandkrav.
I foråret 2006, forud for beslutningen om konverteringen af de beskyttede boliger, anmodede Sundheds- og Omsorgsforvaltningen byggesagsafdelingen i Center for Byggeri i Teknik- og Miljøforvaltningen om en generel vurdering af brandkravene.
Det blev på et møde i den anledning tilkendegivet, at en opretholdelse af, eller eventuelt etablering af brandforanstaltninger som i de tilstødende plejeboliger efter omstændighederne ville være tilstrækkeligt, og at der således ikke nødvendigvis skulle sprinkles.
Der er imidlertid nu i 2 konkrete sager i efteråret 2007 stillet krav om sprinkling, hvilket medfører betydelige merudgifter.
LØSNIng
I forbindelse med udmøntningen af Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning om konvertering af beskyttede boliger til plejehjemslignende boliger er forvaltningen blevet pålagt skærpede brandsikringskrav. I førnævnte, konkrete sager har Center for Byggeri nu vurderet, at konverteringen har medført en sådan forøgelse af plejetyngden med beboere, der i tilfælde af brand ikke er i stand til at evakuere sig selv, at dette medfører krav om etablering af sprinkling.
Da kravet og omfanget af sprinkling gøres afhængig af forholdene i den enkelte institution, har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på denne baggrund iværksat en samlet undersøgelse af de relevante institutioner, i samarbejde med forvaltningens tekniske rådgiver Juul & Hansen A/S, Center for Byggeri samt Københavns Brandvæsen.
Gennemgangen har resulteret i, at de skærpede brandkrav som udgangspunkt omfatter ca. 830 boliger fordelt på 11 institutioner.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler, at etablering af sprinkling igangsættes snarest muligt, i overensstemmelse med de stillede krav.
I den konkrete planlægning vil indgå en vurdering af den enkelte institutions fremtidige forhold til modernisering samt udgifterne til de væsentligste, påtrængende vedligeholdelsesarbejder.
Forvaltningen vil ansøge Center for Byggeri om tidsfristforlængelse for institutioner, som påtænkes ombygget inden udgangen af 2009.
Økonomi
De skønnede udgifter er opsummeret til 32,9 mio. kr. eksklusive moms.
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil fremkomme med et forslag til kapitalbevilling i løbet af første kvartal 2008 vedrørende de påtænkte arbejder.
Lene Sillasen / Lars Bo Bülow