Udarbejdelse af ældrepolitik - Ældrekonferencen (Ny indstilling)
Udarbejdelse af ældrepolitik - Ældrekonferencen (Ny indstilling)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 20. november 2000
2. Udarbejdelse af ældrepolitik - Ældrekonferencen (Ny indstilling)
SOU 400/2000 J.nr. 57/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om den nærmere planlægning af konferencen: "Et godt ældreliv – hvordan vil du leve som gammel?" til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
RESUME
Arbejdet med at formulere en ny ældrepolitik indledes med konferencen Et godt ældreliv – hvordan vil du leve som gammel?
Sundheds- og Omsorgsudvalget har en central rolle på konferencen. Der nedsættes en workshopledelse bestående af 1-2 politikere, et medlem fra direktionen og en proceskonsulent for hver workshop.
Workshopledelsens opgave er:
- at fungere som ledere af workshoppen og være med til at nedsætte arbejdsgruppen, der efter konferencen skal arbejde videre.
- at deltage på et af arbejdsgruppens møder midt i processen, dvs. februar 2001.
Der vil blive gennemført interviews med politikere, borgere, ældre, pårørende mv., for at samle indtryk og synspunkter til brug for de videre drøftelser på konferencen. Grinsted Public har i løbet af uge 45 kontaktet hvert enkelt medlem i Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på at aftale et interview.
Der afholdes et presseseminar den 20. november klokken 11.00 på Københavns Rådhus, hvor journalisterne introduceres til arbejdet med ældrepolitikken. Sundheds- og Omsorgsudvalget inviteres hertil.
Journalisterne er inviteret til konferencen, når de nye undersøgelser præsenteres.