Praksis for tildeling af personlige tillæg til folkepensionister (og førtidspensionister) i Københavns Kommune (Ny indstilling)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 20. november 2000

4. Praksis for tildeling af personlige tillæg til folkepensionister (og førtidspensionister) i Københavns Kommune (Ny indstilling)

SOU 401/2000 J.nr. 40/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder den konkrete udmøntning af de vejledende retningslinier for tildeling af personlige tillæg, som fremgår af indstillingen – med ikrafttræden til 1. marts 2001, samt

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder forslag om et vejledende, supplerende minimums-rådighedsbeløb for beboere på plejehjem.

Til budget 2001 har Sundhedsforvaltningen (og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) foreslået ændring af hidtidig praksis for tildeling af personlige tillæg, således at der ikke længere alene tages udgangspunkt i pensionisternes bruttoindtægter. Tildeling af personlige tillæg skal herefter fra 2001 ske på grundlag af en mere konkret vurdering af pensionisternes nettoindtægter sammenholdt med pensionisternes rimelige, faste udgifter. Med vedtagelsen af budget 2001 er den foreslåede ændring tiltrådt.

Det foreslås endvidere, at der for beboere på plejehjem fastsættes et vejledende, supplerende minimums-rådighedsbeløb på 1.200 kr. månedlig (for enlige pensionister) til dækning af udgifter til tøj og sko, frisør, ikke-tilskudsberettiget medicin, jule- og fødselsdagsgaver til pårørende, aviser og blade, tobak, slik og lignende. Tilsvarende beløb for pensionistpar på plejehjem foreslås fastsat til 2.000 kr. månedlig.

Socialministeren har – som led i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten - den 11. oktober 2000 fremsat forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (L54 - Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser). Lovforslaget betyder at reglerne for personlige tillæg ændres med virkning fra 1. marts 2001 samtidig med at der indføres et helbredstillæg.

Helbredstillægget supplerer sygesikringens tilskud til folke- og førtidspensionisters helbredsbetingede udgifter. Tillægget udgør 85 pct. af pensionistens egen andel af udgifter, hvortil sygesikringen yder tilskud. Helbredstillægget udbetales efter den personlige tillægsprocent og forudsætter, at pensionistens og en eventuel ægtefælles / samlevers likvide formue ikke overstiger en formuegrænse, der pr. 1. marts 2001 er på 50.100 kr. Helbredstillæg skal således bevilges og beregnes efter faste, landsdækkende regler.

Hjælp til andre formål (herunder supplement til helbredstillæg) kan fortsat ydes som personligt tillæg efter en konkret, individuel vurdering. Personlige tillæg skal ifølge forslaget udbetales uafhængig af pensionistens personlige tillægsprocent. Sundhedsforvaltningen forudsætter den vejledende formuegrænse på 50.000 kr. opretholdt / ajourført til 50.100 kr. pr. 1. januar 2001.

Helbredstillægget vedrører udgifter til visse typer af medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Forslaget vil således i vidt omfang få betydning for kommunens vejledende retningslinier for personlige tillæg.

Under henvisning hertil skal Sundhedsforvaltningen foreslå, at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for personlige tillæg generelt opretholdes uændret indtil lovændringens ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001. Den til budget 2001 vedtagne ændring af praksis, hvorefter personlige tillæg skal tildeles efter en mere konkret, individuel vurdering vil således træde i kraft samtidig med de faste regler om helbredstillæg.

Udskydelsen af ikrafttrædelsestidspunktet vurderes at være nødvendig af hensyn til muligheden for at skabe sammenhæng i informationerne til pensionisterne samt muligheden for at skabe de administrative forudsætninger for pensions- og omsorgskontorernes implementering af de ændrede regler om personlige tillæg og (nye) helbredstillæg.

Udgifterne til personlige tillæg hører til det lovbundne område – med 50 procents statsrefusion.

Der er i budget 2001 ikke forudsat ændringer i udgiftsniveauet som følge af forslaget om at overgå til en mere individuel økonomisk vurdering ved tildeling af personlige tillæg.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af lovforslaget (L54).

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i mødet den 28. august 2000 i forbindelse med behandlingen af indstillingen "Praksis for tildeling af personlige tillæg til folkepensionister (og førtidspensionister)", at indstillingen skulle sendes til orientering og høring i ældrerådene. Indstillingen har været sendt til orientering og høring i ældrerådene og Ældre Sagens Lokalkomité for København samt Ældremobiliseringen. De modtagne høringssvar giver generelt udtryk for tilfredshed med de foreslåede ændringer.

Sundhedsforvaltningen og Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i fællesskab tidligere udarbejdet forslag til præcisering af retningslinierne for tildeling af personlige tillæg. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i møderne henholdsvis den 17. januar 2000 og 9. februar 2000 besluttet at udsætte sagen og behandle den i forbindelse med behandlingen af budget 2001.

Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i møderne henholdsvis den 28. august 2000 og 9. august 2000 tiltrådt, at Københavns kommune følger aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om, at kommunerne bør anvende en vejledende formuegrænse på 50.000 kr. pr. husstand ved tildeling af personlige tillæg, således at den nye grænse træder i kraft 1. september 2000.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i mødet den 28. august 2000 i forbindelse med behandlingen af indstillingen "Praksis for tildeling af personlige tillæg til folkepensionister (og førtidspensionister)", at indstillingen skulle sendes til orientering og høring i ældrerådene.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i mødet den 25. oktober 2000 besluttet at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for medicinkort, tandbehandling og kiropraktorbehandling opretholdes uændret indtil en eventuel lovændrings ikraftræden, som forventes 1. marts 2001. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forudsættes at forelægge supplerende indstilling om at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for personlige tillæg generelt opretholdes uændret indtil lovændringens ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001.

Med vedtagelsen af budget 2001 ændres hidtidig praksis for tildeling af personlige tillæg, således at der ikke længere alene tages udgangspunkt i pensionisternes bruttoindtægter. Tildeling af personlige tillæg skal herefter fra 2001 ske på grundlag af en konkret vurdering af pensionisternes nettoindtægter sammenholdt med pensionisternes rimelige, faste udgifter.

Socialministeriet har – som tidligere nævnt - især siden refusionsomlægningen pr. 1. juli 1998 tilkendegivet, at personlige tillæg bør ydes på grundlag af individuelle skønsmæssige vurderinger. Denne forudsætning er yderligere slået fast med fremsættelsen af lovforslaget (L54).

Retten til personligt tillæg forudsætter således, dels at der er tale om en nødvendig og rimelig udgift, dels at pensionisten ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

Det findes herefter nødvendigt, at indføre en rådighedsvurdering ved tildeling og udmåling af personlige tillæg – såvel for de særlige som for øvrige formål.

Med vedtagelsen af budget 2001 indføres endvidere et rådighedsbeløb på 4.000 kr. månedlig for enlige og 6.600 kr. månedlig for gifte og samlevende pensionister – som en vejledende grænse ved tildeling af personlige tillæg.

Rådighedsbeløbet er det beløb pensionisten i almindelighed skal kunne disponere over, når der fra indtægterne (pension og andre indkomster efter skat, boligydelse og varmetillæg) er trukket rimelige, faste udgifter til husleje, varme og el samt telefonabonnement, licens og forsikringer. Af rådighedsbeløbet skal pensionisten afholde øvrige leveomkostninger, herunder kost, tøj, toiletartikler, fritidsaktiviteter og transport, opsparing til diverse formål, mv. I det omfang pensionisten kan afholde en konkret udgift uden at rådighedsbeløbet kommer under den vejledende grænse, ydes der ikke hjælp.

I bilag 1 er opstillet eksempler på hvad et vejledende rådighedsbeløb på henholdsvis 4.000 kr. for enlige og 6.600 kr. for gifte/samlevende skal dække, idet bemærkes, at der naturligvis vil være tale om forskelle i forbrugsmønsteret hos de enkelte pensionister.

Til sammenligning er der i bilag 2 opstillet eksempler på indtægts- og udgiftsniveauet (faste udgifter) for henholdsvis en enlig folkepensionist og et folkepensionistpar – i begge tilfælde uden ekstraindtægter af nogen art.

Det fremgår af eksemplerne, at en enlig folkepensionist uden ekstraindtægter har et månedligt beløb på ca. 4.500 kr. til disposition efter betaling af sædvanlige faste udgifter. Tilsvarende fremgår det, at et folkepensionistpar uden ekstraindtægter har et månedligt disponibelt beløb på ca. 6.900 kr. til disposition efter betaling af sædvanlige faste udgifter.

Det bemærkes, at der er tale om eksempler, som bygger på gennemgang af et antal sager. Høje huslejeudgifter vil for eksempel kunne medføre et mindre disponibelt beløb, ligesom for eksempel faste udgifter til sygeforsikring og falck-abonnement. Sådanne udgifter vil også blive anerkendt som rimelige faste udgifter ved rådighedsvurderingen.

Pensionister på plejehjem vil som udgangspunkt blive vurderet efter samme regler som hjemmeboende pensionister ved ansøgning om personlige tillæg. Til belysning af de økonomiske vilkår for pensionister på plejehjem henvises til bilag 3 og 3a. Af bilagene fremgår blandt andet, at de økonomiske vilkår for disse pensionister – med de takster der er vedtaget for plejehjemmenes (valgfrie) ydelser – ikke afviger markant fra hjemmeboende pensionisters forhold. Taksterne vil fortsat blive fastsat således, at den tilsigtede ligestilling mellem beboere på plejehjem og hjemmeboende pensionister opretholdes.

Forvaltningen vil ikke udelukke at plejehjemsbeboere i særlige situationer - eksempelvis en pensionist med brøkpension eller en pensionist, der er blevet alene i en ægteparbolig - vil kunne være vanskeligere stillede end hjemmeboende pensionister. I sådanne situationer vil pensions- og omsorgskontorerne kunne gå ind og vurdere om der er behov for at yde supplerende personligt tillæg ud over de vejledende retningslinier (eksempelvis bortse fra vejledende egenbetalinger) - eventuelt yde et egentligt supplerende tillæg til nedbringelse af særligt høje udgifter i en periode.

Sundhedsforvaltningen skal derfor foreslå, at der fastsættes et vejledende, supplerende minimums-rådighedsbeløb på 1.200 kr. månedlig for enlige pensionister på plejehjem til dækning af udgifter til tøj og sko, frisør, ikke-tilskudsberettiget medicin, jule- og fødselsdagsgaver til pårørende, aviser og blade, tobak, slik og lignende. Tilsvarende beløb for pensionistpar på plejehjem foreslås fastsat til 2.000 kr. månedlig.

Hvis en pensionist ligger over det vejledende rådighedsbeløb, medfører det ikke i sig selv et afslag, men at tilskuddet nedsættes, eller at der fastsættes en større egenbetaling.

Eksempel: En enlig pensionist søger om hjælp til briller. Pensionisten har for eksempel 4.400 kr. månedlig til rådighed - efter afholdelse af rimelige faste udgifter. Udgiften til en standardbrille incl. glas (Kommunen har prisoverenskomst med optikerne) udgør for eksempel 1.400 kr. Pensionisten vil herefter få udbetalt et tilskud på 1.000 kr. (1.400 kr. – de 400 kr. pensionistens konkrete rådighedsbeløb overstiger det vejledende rådighedsbeløb).

Socialministeren har – som led i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten - den 11. oktober 2000 fremsat forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (L54 - Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser). Lovforslaget betyder at reglerne for personlige tillæg ændres med virkning fra 1. marts 2001 samtidig med at der indføres et helbredstillæg.

Helbredstillægget supplerer sygesikringens tilskud til folke- og førtidspensionisters helbredsbetingede udgifter. Tillægget udgør 85 pct. af pensionistens egen andel af udgifter, hvortil sygesikringen yder tilskud. Helbredstillægget udbetales efter den personlige tillægsprocent og forudsætter, at pensionistens og en eventuel ægtefælles / samlevers likvide formue ikke overstiger en formuegrænse, der pr. 1. marts 2001 er på 50.100 kr. Helbredstillæg skal således bevilges og beregnes efter faste, landsdækkende regler.

Hjælp til andre formål (herunder supplement til helbredstillæg) kan fortsat ydes som personligt tillæg efter en konkret, individuel vurdering. Personlige tillæg skal ifølge forslaget udbetales uafhængig af pensionistens personlige tillægsprocent. Sundhedsforvaltningen forudsætter den vejledende formuegrænse på 50.000 kr. opretholdt / ajourført til 50.100 kr. pr. 1. januar 2001.

Helbredstillægget vedrører udgifter til visse typer af medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Forslaget vil således i vidt omfang få betydning for kommunens vejledende retningslinier for personlige tillæg.

Under henvisning hertil skal Sundhedsforvaltningen foreslå, at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for personlige tillæg generelt opretholdes uændret indtil lovændringens ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001. Den til budget 2001 vedtagne ændring af praksis, hvorefter personlige tillæg skal tildeles efter en mere konkret, individuel vurdering vil således træde i kraft samtidig med de faste regler om helbredstillæg.

Udskydelsen af ikrafttrædelsestidspunktet vurderes at være nødvendig af hensyn til muligheden for at skabe sammenhæng i informationerne til pensionisterne samt muligheden for at skabe de administrative forudsætninger for pensions- og omsorgskontorernes implementering af de ændrede regler om personlige tillæg og (nye) helbredstillæg.

Særlige formål – omfattende tilskud til medicin, tandbehandling, fodpleje, briller og husleje. Til budget 2001 forudsættes de nuværende vejledende retningslinier opretholdt .

Med vedtagelsen af budget 2001 vil tildeling af personlige tillæg også til de særlige formål ske efter en konkret, individuel økonomisk vurdering på grundlag af budget- og formueskema (rådighedsvurdering).

Under henvisning til fremsættelsen af lovforslag (L54) om helbredstillæg mv. foreslår Sundhedsforvaltningen dog, at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for personlige tillæg generelt opretholdes uændret indtil lovændringens ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001. Den til budget 2001 vedtagne ændring af praksis, hvorefter personlige tillæg skal tildeles efter en mere konkret, individuel vurdering vil således træde i kraft samtidig med de faste regler om helbredstillæg.

Det vil sige:

Medicin: Der udstedes fortsat medicinkort med 100 procent tilskud til egenbetalingen pr. 1. januar 2001 og frem til 28. februar 2001. Ifølge en overgangsregel vil pensionister, som inden 1. marts 2001 har opnået ret til medicinkort med 100 procent tilskud, bevare denne ret indtil 1. marts 2003. Nye ansøgere om medicinkort vil fra 1. marts 2001 få udstedt et helbredstillægskort med 85 procent dækning af medicinudgifterne.

Eventuel hjælp (supplement) til pensionisternes egen andel af medicinudgifter og til udgifter til medicin, hvortil der ikke ydes sygesikringstilskud, ydes fra 1. marts 2001 efter en konkret, individuel økonomisk vurdering på grundlag af budget- og formueskema. (Alt under forudsætning af vedtagelsen af lovforslaget L54).

Tandbehandling: Kommunens vejledende retningsliner - herunder den vejledende egenbetaling på 300 kr. - opretholdes uændret til den 28. februar 2001. Tilskud til sygesikringsdækket tandbehandling ydes efter 1. marts 2001 efter reglerne om helbredstillæg, dvs. med 85 procent tilskud.

Eventuel hjælp (supplement) til pensionisternes egen andel af udgifter til tandbehandling og til udgifter til tandbehandling, hvortil der ikke ydes sygesikringstilskud, ydes fra 1. marts 2001 efter en konkret, individuel økonomisk vurdering på grundlag af budget- og formueskema. Ved ydelse af (supplerende) hjælp til tandbehandling opretholdes den vejledende egenbetaling på 300 kr. (Alt under forudsætning af vedtagelsen af lovforslaget L54).

Fodpleje: Fodplejekort udstedes uændret pr. 1. januar 2001 og frem til 28. februar 2001. Det vil sige med tilskud til 12 årlige behandlinger à 80 kr. Fra 1. marts 2001 anlægges en rådighedsvurdering ved udstedelse af fodplejekort. Det vil ligeledes i løbet af år 2001 være nødvendigt at revurdere tidligere udstedte fodplejekort ud fra en rådighedsvurdering med henblik på eventuelt udløb pr. 1. januar 2002.

Tilskud efter kommunens fodplejekort dækker kun fodbehandling, hvortil der ikke ydes sygesikringstilskud, og vil således ikke være omfattet af reglerne om helbredstillæg. Fodbehandling, hvortil sygesikringen yder tilskud, vil derimod være omfattet af reglerne om helbredstillæg med 85 procent tilskud til pensionistens egen andel af udgifterne.

Briller og husleje: Ingen ændringer (tilskud til briller ydes med faste beløb til stel og glas mv.), men der anlægges en rådighedsvurdering med virkning fra 1. marts 2001, der kan medføre, at tilskuddet nedsættes.

Øvrige formål. I overensstemmelse med den tidligere indstilling forudsættes det i budget 2001, at der på området øvrige formål (brøkpension, ekstraforplejning, ferieophold, flyttehjælp, reparation af TV, mv.) sker en sanering af de forholdsvis detaljerede retningslinier.

Med vedtagelsen af budget 2001 vil der ligeledes i overensstemmelse med den tidligere indstilling blive indført en konkret individuel økonomisk vurdering med budget og formueskema. Det vil ikke være i overensstemmelse med regelsættet, at fastsætte et andet (lavere) vejledende rådighedsbeløb for hjælp til disse formål, men dels vil pensionistens formueforhold i højere grad blive inddraget i vurderingen dels forudsættes en strammere vurdering af behov og formål, dvs. udgiftens rimelighed.

Under henvisning til fremsættelsen af lovforslag (L54) om helbredstillæg mv. foreslår Sundhedsforvaltningen dog, at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for personlige tillæg generelt opretholdes uændret indtil lovændringens ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001. Den til budget 2001 vedtagne ændring af praksis, hvorefter personlige tillæg skal tildeles efter en mere konkret, individuel vurdering vil således træde i kraft samtidig med de faste regler om helbredstillæg.

Blandt de øvrige formål vil ydelse af hjælp til behandling ved kiropraktor og psykolog blive omfattet af reglerne om helbredstillæg, i det omfang der ydes sygesikringstilskud til behandlingen.

I bilag 4 er medtaget en oversigt over nuværende retningslinier og ændringer for de enkelte formål – idet bemærkes, at Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget allerede har tiltrådt, at Københavns kommune anvender en vejledende formuegrænse på 50.000 kr. pr. husstand ved tildeling af personlige tillæg fra den 1. september 2000.

Der er ikke med budget 2001 tilsigtet besparelser på området. Omlægningen tilsigter at Københavns Kommunes administration af personlige tillæg i højere grad lever op til Socialministeriets krav om en konkret, individuel økonomisk vurdering i den enkelte sag. Denne forudsætning er yderligere slået fast med fremsættelsen af lovforslaget (L54).

Efter lovforslaget (L54) skal helbredstillæg ydes efter faste regler og udbetales efter den personlige tillægsprocent. Hjælp til andre formål - herunder eventuel supplement til pensionistens egen andel af helbredsbetingede udgifter - skal ydes efter en konkret, individuel vurdering og udbetales uafhængig af den personlige tillægsprocent.

For at skabe sammenhæng i informationerne til og forståelsen hos pensionisterne bør iværksættelsen af den konkrete, individuelle vurdering udskydes, således at den træder i kraft samtidig med lovændringen, med forventet ikrafttræden 1. marts 2001.

Forslagene om en mere individuel økonomisk vurdering vil medføre administrativt merarbejde i de lokale pensionskontorer, idet der såvel i sager med løbende tilskud som i sager om enkeltydelser skal indhentes budget- og formueskema og sagerne skal vurderes nøjere. Der må ligeledes påregnes et øget antal klagesager. Det administrative merarbejde vil være størst i opstartsfasen.

En del af de løbende tilskud, fx fodplejekort og hjælp til ekstraforplejning, vil først kunne tages op til revurdering på grundlag af en rådighedsvurdering i løbet af år 2001.

Lovforslaget (L54) om helbredstillæg vil måske på sigt kunne trække i modsat retning, dvs. medføre administrative lettelser. Eventuelle lettelser vil dog afhænge af, i hvor høj grad pensionisterne vil søge om personligt tillæg til supplement af egen andelen af de helbredsbetingede udgifter.

Umiddelbart vil indførelsen af helbredstillæg medføre en væsentlig administrativ belastning, idet pensionisterne ifølge lovforslaget skal ansøge om helbredstillæg. Dette gælder også pensionister, som allerede har medicinkort. Pensions- og omsorgskontorerne, Familie- og Arbejdmarkedsforvaltningens lokale centre og Forsøgsbydelenes pensionskontorer vil således i løbet af januar og februar måned 2001 skulle behandle op til 40.000 ansøgninger om helbredstillæg. Denne administrative merbelastning taler også for, at iværksættelsen af den konkrete, individuelle vurdering bør udskydes, således at den træder i kraft samtidig med lovændringen, med forventet ikrafttræden 1. marts 2001.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i mødet den 28. august 2000 i forbindelse med behandlingen af indstillingen "Praksis for tildeling af personlige tillæg til folkepensionister (og førtidspensionister)", at indstillingen skulle sendes til orientering og høring i ældrerådene. Indstillingen har været sendt til orientering og høring i ældrerådene og Ældre Sagens Lokalkomité for København samt Ældremobiliseringen. De modtagne høringssvar (11 svar i alt) giver generelt udtryk for tilfredshed med de foreslåede ændringer. Ældre Sagens Lokalkomité for København har specielt om rådighedsbeløb for beboere på plejehjem tilkendegivet, at Københavns Kommune ligger pænt i forhold til en sammenligning kommunerne imellem. Organisationen ser dog gerne, at der alligevel fastsættes supplerende regler om rådighedsbeløb for beboere på plejehjem.

Sundhedsforvaltningens høringsskrivelse, de modtagne høringssvar samt Sundhedsforvaltningens svar vedlægges til orientering som bilag 5.

Udgifterne til personlige tillæg hører til det lovbundne område – med 50 procents statsrefusion.

Der er i budget 2001 ikke forudsat ændringer i udgiftsniveauet som følge af forslaget om at overgå til en individuel økonomisk vurdering ved tildeling af personlige tillæg.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af lovforslaget (L54).

Ældrerådene samt organisationerne Ældre Sagen og Ældremobiliseringen er hørt.

Bilag 1 Fastsættelse af vejledende rådighedsbeløb som vejledende grænse ved tildeling af personlige tillæg

Ib Haurum

/ Jesper Maarbjerg