Mødedato: 20.09.2012, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Mødeplan 2013

Sundheds- og Omsorgsudvalgets mødeplan 2013.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til udvalgets mødeplan for 2013.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende udvalgets mødeplan for 2013.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet mødeplan i samarbejde med BR-sekretariatet og de øvrige forvaltninger. Der er i forslaget så vidt muligt taget højde for, hvordan møderne er placeret i forhold til at sikre hurtig behandling af sagerne mellem de stående udvalg og Borgerrepræsentationen, ligesom mødeplanen er afstemt med Kultur- og Fritidsudvalget, der også har fast mødedag om torsdagen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler, at der i 2013 planlægges 13 ordinære møder, som er det samme antal som i 2012. Møderne vil blive holdt dels på Rådhuset og dels som led i besøg på forvaltningens institutioner. 

Med henblik på at optimere tilrettelæggelsen af budgetprocessen herunder en øget inddragelse af SUF-MED, Ældrerådet og Handicaprådet, er der i forslaget planlagt et budgetseminar den 6. marts 2013 fra kl. 15.00-18.00 for udvalgets medlemmer, SUF-MED, Ældrerådet og Handicaprådet, hvor det økonomiske grundlag for budgetlægningen, temaer for forslag til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer samt budgetønsker præsenteres og drøftes. Dette budgetseminar erstatter de tre 1- timers dialogmøder, som udvalget tidligere har haft med SUF-MED, Ældrerådet og Handicaprådet.

Derudover er der i forslaget for mødeplan fra den 3. april kl.12.00 til den 4. april kl. 12.00 planlagt et forhandlingsmøde til 1. behandling af budgettet. Som sædvanligt vil der på ultimo aprilmødet være mulighed for den formelle vedtagelse (2. behandling) af budgetforslaget.   

Det bemærkes, at udvalgets sidste møde er planlagt til onsdag den 18. december og ikke torsdag som normalt. Dette er koordineret med Kultur- og Fritidsudvalget, da det er det sidste udvalgsmøde i denne valgperiode, og der derfor er mulighed for et efterfølgende arrangement for udvalgets medlemmer.

Forslag til mødeplan 2013:

Dato

Tidspunkt

Bemærkning

24. januar

14.30-17.00

 

7. februar

14.30-17.00

 

28. februar

14.30-17.00

 

6. marts (budgetseminar med SUF-MED, Ældrerådet og Handicaprådet

15.00-18.00

Koordineret med BUU budgetseminar og udvalgsmøde

3. april – 4. april (forhandlingsmøde)

12.00-12.00

Koordineret med BUU og KFU udvalgsmøder

25. april

14.30-17.00

 

16. maj

14.30-17.30

 

30. maj

14.30-17.30

 

20. juni

14.00-16.00

 

15. august

14.00-17.00

Koordineret med KFU-møde

19. september

14.30-17.00

 

24. oktober

14.30-17.30

 

28. november

14.30-17.00

 

18. december

14.30-17.30

Koordineret med BUU-møde

 



Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Mødeplanen publiceres på kk.dk.

                    
                        Anne Skovbro

                                                            /Jesper Olsen

Beslutning

Udvalget godkendte indstillingen med ændring af mødetidspunktet den 3.april – 4. april kl. 13.00-13.00.

Til top