Høring af forslag om skærpet miljøprofil for kommunens personvognskørsel
Høring af forslag om skærpet miljøprofil for kommunens personvognskørsel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 20. september 2007
7. Høring af forslag om skærpet miljøprofil for kommunens personvognskørsel
SOU 235/2007 J.nr. 59/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende høringssvar til forslag om en
skærpet miljøprofil for kommunens personvognskørsel, som Teknik- og
Miljøudvalget har sendt i udvalgshøring.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. & nbsp; at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte bilag 1 som udvalgets høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget om forslag til en skærpet miljøprofil for kommunens personvognskørsel. Sundheds- og
Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2007 Udvalget godkendte høringssvaret med en tilføjelse til høringssvaret om, at arbejdsgruppen gør arbejdet færdigt hurtigst muligt blandt af hensyn til, at hjemmeplejens bilpark skal i udbud. |
Problemstilling
Høringen følger af et medlemsforslag fra Det Radikale Venstre om at skærpe miljøkravene til kommunens taxi- og personvognskørsel. Kravene til personvognskørslen er sendt til høring i alle udvalg, mens kravene til taxikørslen kun er sendt til høring i Kultur- og Fritidsudvalget. Forslaget om en skærpet profil for personvognskørslen indebærer, at:
- Personbiler, som kommunen leaser eller anskaffer, skal have energimærke A.
- Energimærke B kan accepteres, hvis der foreligger særlige tekniske eller arbejdsmiljømæssige krav, der gør at en A-mærket bil ikke kan anvendes.
- Dieselpersonbiler skal have påmonteret partikelfilter (kun nyerhvervelser)
- Kravene skal træde i kraft snarest og senest 1.1.2008.
Energimærkerne fortæller hvor langt bilen kører på en liter brændstof og findes i kategorierne A-G, hvor en A-mærket bil kører længst på literen.
Løsning
Forvaltningen foreslår, at udvalget i høringssvaret til Teknik- og Miljøudvalget dels tilslutter sig den skærpede miljøprofil, da den giver såvel en miljømæssig som en økonomisk gevinst for kommunen som helhed, dels understreger væsentligheden af at de ansattes arbejdsmiljø ikke tilsidesættes til fordel for miljøkravene, og at udvalget derfor tilslutter sig nedsættelse af en arbejdsgruppe, der kan præcisere undtagelser fra kravene.
Økonomi
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at kravet ikke medfører budgetmæssige meromkostninger, men derimod på sigt giver en potentiel besparelse på mindst 2 mio. kr. pr. år for kommunen som helhed. Besparelserne følger af en forbedret brændstoføkonomi, lavere ejerafgift, lavere anskaffelsespris og lavere forsikringsomkostninger.
Videre proces
Sagen skal efterfølgende behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
1. Udvalgets høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget.
2. Høringsbrev fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
3. Beslutningsprotokol
fra Teknik og Miljøudvalgets møde den 15. august 2007.
Protokollens bilag 1 – 10 er fremlagt i Sundheds- og Omsorgsudvalgets
mødelokale før og under mødet.
Hanne Baastrup / Lars Matthiesen