Godkendelse af bidrag til frikommuneforsøg 2019-2023: Udlejning af lokaler til almen praksis

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget;

1. at godkende, at frikommuneforsøg målrettet lokaler til almen praksis jf. bilag 1 oversendes til Økonomiudvalget som Sundheds- og Omsorgsudvalgets bidrag til Københavns Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg 2019-2023.

Problemstilling

Københavns Kommune er sammen med landets øvrige kommuner blevet inviteret af Økonomi- og Indenrigsministeriet til at ansøge om deltagelse i frikommuneforsøg i perioden 2019-2023 (bilag 2).

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende, at der ansøges om et frikommuneforsøg, der i en fireårig periode fritager Københavns Kommune fra Sundhedslovens bestemmelse om, at udlejning af lokaler til praktiserende læger skal ske på markedsvilkår. Formålet er at tiltrække praktiserende læger til Københavns Kommune, som er lægedækningstruet.

Løsning

Baggrund
Københavns Kommune er lægedækningstruet, og ifølge den langsigtede prognosemodel for kapacitetsplanlægning i almen praksis vil København frem mod 2023 have brug for 72 nye praktiserende læger som følge af befolkningsvækst og pension.

Den store population af ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme betyder, at flere opgaver overdrages fra de specialiserede hospitaler til kommunen og almen praksis som en del af udviklingen af det nære sundhedsvæsen. En forudsætning for opgaveløsningen er en tilgængelig almen praksis, der aktivt samarbejder med kommunen om behandling af borgerne i deres nærmiljø. Dertil vanskeliggør en utilgængelig almen praksis visionen i Københavns Kommunes sundhedspolitik om at sikre lige muligheder for at leve et godt og langt liv.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på mødet i november 2018 Strategi for lægedækning i Københavns Kommune for at sikre lægedækningen på sigt. I strategien fremgår tilvejebringelse af egnede lokaler som en kommunal handlemulighed, da egnede lokaler til flermandspraksis til et rimeligt huslejeniveau er en af de væsentligste motivationsfaktorer for at tiltrække praktiserende læger til byen.

Udfordringer med udlejning til almen praksis
Sundhedsloven §205 b foreskriver, at Københavns Kommune kan udleje lokaler til almen praksis, såfremt det foregår på markedsvilkår. Kommunal udlejning af lokaler til almen praksis kan enten ske ved, at kommunen indgår et lejemål, som fremlejes til almen praksis på markedsvilkår – også kaldet et tredjemandslejemål – eller ved at fremleje kommunale lokaler på markedsvilkår.

Det giver anledning til to problemstillinger, hvor huslejen skal fastsættes højere end kommunens faktiske udgifter ved lejemålet, hvilket gør det mindre attraktivt for de praktiserende læger at nedsætte sig:

1. Kommunen kan leje en bolig (fx i et alment boligbyggeri eller af en privat udlejer) og istandsætte den (eksempelvis for statslige puljemidler) med henblik på at etablere en flermandspraksis. Da istandsættelsen ifølge lovgivningen skal lægges oveni huslejen til almen praksis, bliver resultatet, at markedslejen bliver så høj, at den er en barriere for at tiltrække praktiserende læger til lejemålet.
   
   

2. Ved udlejning af kommunale lokaler er den kommunale husleje – dvs. den leje SUF betaler til Københavns Ejendomme (Keid) – oftest under den værdi, som huslejen ville blive fastsat til, hvis lokalerne skulle vurderes og udlejes på markedsvilkår. Når SUF er nødt til at øge huslejen til markedsværdi, overstiger den altså forvaltningens faktiske udgifter til lejemålet, samtidig med at den kan blive mindre attraktiv for almen praksis som lejer.
   

På den baggrund indstiller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at udvalget godkender, at Økonomi- og Udenrigsministeriet ansøges om tilladelse til at fravige kravet fremsat i Sundhedsloven §205b om, at tilvejebringelse og udlejning af lokaler til almen praksis sker på markedsvilkår. I stedet fastsættes huslejen på et niveau, som er svarende til kommunens udgifter.

Forsøget vil afprøves på kommunale lejemål samt på følgende tre typer af tredjemandslejemål på tværs af byen:

1. Lejemål, hvor der i forvejen er kommunale aktivitet - for at bidrage til at skabe sammenhængende patientforløb

2. Lejemål i almene boligområder, herunder ghettoområder - for at øge ligheden i sundhed

3. Lejemål i nye byudviklingsområder, der ikke er omkredset af eksisterende by og derved ikke har adgang til allerede nedsatte praktiserende læger - for at sikre lægedækningen.

Formålet med forsøget er at gøre det attraktivt at være praktiserende læge i København, hvilket vil resultere i, at flere læger forhåbentlig vil nedsætte sig de kommende år med bedre lægedækning til følge.

Idet frikommuneforsøget kun er for en fireårig periode, vil det ikke nødvendigvis dække de praktiserende lægers fulde lejeperiode. Huslejenedsættelsen vil derfor som udgangspunkt være et incitament til at nedsætte sig i byen, og såfremt resultaterne er gode, vil de kunne danne grobund for et forslag om lovændring.

Rammerne for frikommuneforsøg
Regeringen og KL indgik som led i økonomiaftalen for 2019 en aftale om at igangsætte en ny runde frikommuneforsøg. Med et frikommuneforsøg gives der mulighed for, at udvalgte kommuner får frihed til at afprøve nye, mere sammenhængende og effektive måder at løse de kommunale opgaver på. Formålet er at opnå ny viden og praktiske erfaringer baseret på den kommunale virkelighed.

Ministeriet kræver, i modsætning til tidligere, ikke etablering af forudgående frikommunenetværk, men ansøgningerne vil blive vægtet på baggrund af følgende tre kriterier:

1. Befolkningsgrundlag på over 60.000 borgere

2. Målbare målsætninger

3. Forsøget omhandler en af seks problemstillinger, som har sammenhæng eller effektivitet som fællesnævner.

Forvaltningen vurderer, at det fremlagte forsøg lever op til de opstillede kriterier, og forsøget vil blive iværksat på baggrund af problemstillingen vedrørende det nære sundhedsvæsen - overgange mellem kommunale og regionale sundheds- og plejetilbud.

Økonomi

Frikommuneforsøget med udlejning til under markedsvilkår til almen praksis vil ikke resultere i øgede udgifter eller aktuelle indtægtstab for Københavns Kommune. Men det vil medføre en mindre potentiel huslejeindtægt, end hvis arealet i stedet blev udlejet på almindelige markedsvilkår.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder på at etablere to lægehuse på henholdsvis Amager og Sluseholmen, hvortil der er givet statslige midler til etableringen. Frikommuneforsøget vil, såfremt det godkendes, kunne afprøves i disse sammenhænge. Ligeså vil en eventuel ny statslig pulje målrettet etablering af læge- og sundhedshuse kunne indgå i forsøget.

Videre proces

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender indstillingen, fremsendes ansøgningen til Økonomiforvaltningen og fremlægges for Økonomiudvalget i august 2019 og for Borgerrepræsentation i september 2019, inden fremsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet senest 1. oktober 2019.