Orientering om Beretning 2018 om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelse
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager beretning for 2018 om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelse (bilag 1) til efterretning.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges hvert år en beretning om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelse, der dels giver en status baseret på årets modtagne indberetninger på magtanvendelsesområdet, dels beskriver tiltag på området.
Beretningen forelægges til udvalgets orientering, så udvalget kan følge området.
Beretning 2018 indeholder tillige et afsnit om den nye tvangsbehandlingslov, og om de indledende erfaringer forvaltningen har indsamlet med den nye lovs anvendelse inden for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen område.
Løsning
Baggrund
Det er i serviceloven fastsat, at kommunen har en særlig omsorgspligt overfor borgere, som har en betydelig og varig nedsat psykiske funktionsevne, f.eks. demens eller andre varige hjernelidelser.
Omsorgspligten betyder, at plejepersonalet som sidste løsning kan have pligt til at handle, om nødvendigt ved brug af lovfastsat magtanvendelse, såfremt borgeren på grund af sin varige nedsatte psykiske funktionsevne ikke kan overskue konsekvenserne af sin adfærd, og derved bringer sig selv eller andre i fare.
Forud for indgrebet skal personalet have forsøgt at opnå frivillig medvirken ved brug af socialpædagogiske metoder og personcentreret omsorg. Hvis frivillighed ikke opnås anvendes magt for at undgå, at borger lider overlast og kommunen bliver skyldig i omsorgssvigt. Hvis det ikke er akut skal personalet først ansøge om og få tilladelse til at anvende magt overfor borgeren før magtanvendelse må finde sted. Såfremt det er akut, handler personalet uden ansøgning og tilladelse, men indberetter den akutte magtanvendelse straks efter til forvaltningens vurdering af lovligheden af den anvendte magt.
Det er et krav i serviceloven, at alle tilfælde af magtanvendelser skal være synlige og derfor skal indberettes til kommunen. Det er Sundheds-og Omsorgsforvaltningens juridiske afdeling, som fører tilsyn med magtanvendelsesområdet, hvilket betyder, at alle indberetninger underkastes en juridisk kontrol, om servicelovens krav for lovligt indgreb i voksnes selvbestemmelse er opfyldte.
Det er ligeledes Juridisk afdeling, der behandler ansøgninger om magtanvendelse fra enhederne samt giver tilladelse til at anvende magtanvendelse på basis af en vurdering af, om det er godtgjort, at mulighederne for frivillighed i det konkrete tilfælde er udtømte. Det er ligeledes forvaltningens juridiske afdeling som modtager og registrerer modtagne indberetninger om magtanvendelser.
Hvad er magtanvendelse?
Serviceloven fastsætter 6 forskellige indgreb i voksnes selvbestemmelse, når borgeren pga. varig nedsat psykisk funktionsevne ikke selv kan udøve forsvarlig egenomsorg, og den kommunale særlige omsorgspligt derfor træder ind for at undgå omsorgssvigt overfor borgeren.
De seks indgreb omfatter følgende:
-
Anvendelse af punktvis overvågning ved brug af særlige alarm/pejlesystemer,
-
Akut indgriben
-
Udførelse af personlig hygiejne
-
Kortvarig tilbageførelse eller tilbageholdelse
-
Fastspænding for at forebygge fald
-
Flytning uden samtykke til plejebolig
De seks indgreb beskrives nærmere i beretningen ved brug af eksempler på konkrete magtanvendelser.
Magtanvendelsesindberetninger
Forvaltningen har i 2018 modtaget og behandlet i alt 983 ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Antallet af registrerede magtanvendelser er steget gennem de sidste par år og 2018 er ingen undtagelse.
Der kan være flere årsager til stigningen i indberetningerne om anvendt magt. Dog er det væsentligt at bemærke, at langt hovedparten af de registrerede indgreb har været lovlig magtanvendelse, da kun 14 indgreb ud af de 983 ikke opfyldte servicelovens krav til magtanvendelse, hvilket var fordi betingelserne ikke var til stede, eller indgreb ikke var omfattet af serviceloven.
Det er vigtigt at pointere, at frivillig medvirken og socialpædagogisk metode altid skal gå forud for anvendelse af magt, som er en sidste løsning for at sikre borgerens omsorg. Ved konstatering af magtanvendelse, som ikke opfylder servicelovens krav, indskærper forvaltningen regelsættet og retssikkerhedsgarantierne overfor den lokale ledelse, og der iværksættes særlig støtte og undervisning af de omhandlede enheder. Personalet har derfor i 969 tilfælde af anvendt magt opfyldt den lovpligtige omsorgspligt for at undgå, at borgeren led omsorgssvigt.
Fordelingen af indberetninger
Majoriteten af indberettet magtanvendelser i 2018 omhandler personlig hygiejne, akut indgriben samt anvendelse af punktvis overvågning. Hver magtanvendelse er baseret på et plejefagligt skøn af borgerens konkrete behov i den aktuelle situation samt en afvejning af om frivillighed er udtømt. Borgerenes plejebehov kan variere, ligesom borgerens motivation for medvirken til den påkrævede indsats kan skifte, og således kan omsorgspligten være massivt til stede i perioder hos borgeren, og i andre perioder løses plejen uden indgreb overfor borgeren, fordi frivillighed lykkes. Der vil derfor være perioder, hvor indgreb "fylder" meget i opgørelsen over anvendt magt på en enhed det pågældende år. Tallene kan derfor ikke stå alene, som målestok for, hvordan magtanvendelsesområdet forvaltes af personalet, eller i et skøn over om der udøves for meget, for lidt eller tilpas magt i plejen af borgere med massivt plejebehov det pågældende år.
Fx har Nørrebro/Bispebjerg i 2018 indberettet 383 indgreb omkring personlig hygiejne, idet syv borgere med varigt nedsat psykisk funktionsevne i perioder havde massivt behov for indgreb omkring påkrævet personlig hygiejne.
Ligeledes var der i Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby 121 indgreb om fastspænding med stofsele for at forebygge fald overfor to borgere, som begge havde mistet evne til at forstå, at de ikke længere kunne gå, og derfor rejste sig ofte trods selen, som de havde på for at forebygge fald. Dette medfører, at hver gang selen forhindrede borgeren i at rejse sig tæller med i opgørelsen af magtanvendelser. Der arbejdes målrettet og intensivt med at varetage borgerenes tarv, og det bør bemærkes, at samtlige af de indberettede magtanvendelser inden for personlig hygiejne på Nørrebro/Bispebjerg samt anvendelse af seler på Vesterbro/Kgs Enghave/ Valby er juridisk vurderet til at opfylde servicelovens krav til magtanvendelse, og derfor er registeret som lovlig magt.
De 969 lovlige magtanvendelser fordeler sig således:
Når forvaltningen gennem de sidste fire år har registreret et stigende antal indberetninger og ansøgninger om magtanvendelse kan det skyldes, at der i enhederne er fokus på området samt at undervisning i regelsættet og rammerne for voksnes selvbestemmelse øger personalets kendskab til borgernes retssikkerhed, omsorgspligten samt til procedurer på området, hvorfor personalet er opmærksomme på at registrere, ansøge og indberette til forvaltningen.
Forvaltningen fortsætter derfor den løbende undervisning, lokalt, i rammerne for magtanvendelse således, at vidensniveauet vedligeholdes, og fordi personalet efterspørger undervisning og rådgivning på magtanvendelsesområdet.
Klager
Der har ikke i 2018 været klager over udført magtanvendelse, ligesom forvaltningen har fået medhold i indstillinger til Statsforvaltningen om flytning uden samtykke.
Erfaringsopsamling på anvendelse af ny lov om tvangsbehandling af somatisk sygdom hos varigt inhabile
I 2018 kom et ny område til, da det nu er muligt at tvangsbehandle somatisk sygdom hos en varigt inhabil, som pga. manglende sygdomsindsigt aktivt modsætter sig behandling af sygdom. Forud for enhver tvangsbehandling kræves en lægefaglig eller tandlægefaglig vurdering af behovet og nødvendigheden samt af hvilken tvangsbehandling, som evt. skal ordineres samt hvilken tvang som skal anvendes. Eksempler på tvangsbehandling inden for forvaltningsområdet kan være øjendrypning, behandling af urinvejsinfektion, insulingivning, sårbehandling, behandling af carries eller andre mund-tandsygdomme, blodprøvetagning og endelig medvirken til tvangsindlæggelse på somatisk sygehusafdeling til fx operation efter fald.
Selve tvangsbehandlingen kan finde sted i borgerens hjem, og kan udføres af plejepersonalet på vegne af lægen/tandlægen, hvis lægen/tandlægen delegerer udførelsen af tvangsbehandlingen til plejepersonalet efter udførlig instruktion samt sikring af, at plejepersonalet er kvalificeret til på vegne af lægen/tandlægen at udføre selve tvangsbehandlingen. I 2018 modtog forvaltningen, som led i erfaringsopsamling, 28 indberetninger om tvangsbehandling af somatisk sygdom hos demensramte borgere, hvor selve tvangsbehandlingen er udført af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens medarbejdere, hvoraf én var tandbehandling udført af omsorgstandplejen og 27 var somatisk behandling af sygdom udført af plejepersonalet.
Et fællestræk ved de modtagne 27 indberetninger om tvangsbehandling er, at det ikke er dokumenteret, at tvangsbehandling er ordineret af en læge eller om der har fundet lægelig delegation sted. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er belæg for at konstatere, at tvangsbehandlingen ikke skulle have været udført eller er udført forkert. Blot er det ikke dokumenteret om en læge har været inde over forinden tvangsbehandlingen fandt sted og om tvangsbehandlingslovens procedurer er overholdt.
Der er (i 2019) igangsat et udredningsarbejde, som skal undersøge, hvorledes enhederne støttes bedst i håndtering af det nye område samt i overholdelse af tvangsbehandlingsloven.
Høring
Beretning 2018 har været i høring i Københavns Ældreråd. Høringssvaret er vedlagt i bilag 2.
Ældrerådet giver bl.a. udtryk for, at der arbejdes målrettet og kompetent på området og støtter forvaltningens praksis, men understreger, at det er nødvendigt med løbende undervisning og fokus på magtanvendelsesregelsættet og at socialpædagogisk metode altid er afprøvet før indgriben.
Ældrerådet opfordrer til, at der laves en redegørelse for, hvorfor Nørrebro/Bispebjerg har markant flere indberetninger (end de andre lokalområder) samt at der altid er tilstrækkelig lægefaglig dokumentation for tvangsbehandling, hvorfor Ældrerådet også gerne ser, at dette område er i fokus.
Forvaltningen har med denne indstilling redegjort for de to temaer.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Beretning 2019 forelægges udvalget i 2. kvartal 2020.
Katja Kayser
/Lars Matthiesen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning