Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsats for selvmordstruede ældre
Orientering om Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsats for at forebygge selvmord blandt ældre.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om indsatsen for at forebygge selvmord blandt ældre til efterretning.
Problemstilling
På møde den 25. oktober 2012 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget et medlemsforslag (2012-150706) stillet af Socialdemokraterne. Udvalget anmodede Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om at følge op på den undersøgelse om indsatsen over for selvmordstruede ældre, som det daværende udvalg satte i gang i 2007. Opfølgningen skal give udvalget mulighed for at diskutere og vurdere, om Københavns Kommunes indsats over for denne gruppe ældre kan forbedres.
Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges hermed Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsats for selvmordstruede ældre.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens har en række fokusområder i forhold til at arbejde for en bedre livskvalitet og forebyggelse af selvmord. Der er fokus på at reducere ensomhed og social isolation og på at hjælpe ved forskellige former for tab, sygdom og livskriser. Samtidig har forvaltningen fokus på at vedligeholde og styrke medarbejdernes evne til at identificere forhøjet risiko for selvmord og beredskab til at handle herpå.
Selvmord blandt ældre københavnere
I 2007 undersøgte Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvilke aktiviteter, der fandtes i forhold til selvmordsforebyggelse, samt hvilken kompetenceudvikling, som ledere og medarbejdere vurderede, at der var behov for. Med henblik på at kvalificere undersøgelsen har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen afdækket, hvor mange ældre, der har begået selvmord i 2010 og 2011, og hvor mange af disse, der var i kontakt med Københavns Kommune forinden, samt hvilken viden kommunen i øvrigt havde om disse borgere.
Der er i alt 20 ældre (65+ år) københavnere, der begik selvmord i 2010 og 2011. Om disse 20 gælder, at ingen boede på plejehjem, at 70 % var mænd og 70 % var under 75 år. Endvidere var 16 enlige, hvoraf 15 havde været enlige i mindst to år. Omtrent dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord. Det bemærkes også, at de enliges andel er stor, men at næsten alle har været enlige i mere end to år.
Af ovennævnte 20 borgere havde ti af dem tilknytning til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og to til Socialforvaltningen.
De ti borgere, som havde tilknytning til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, har vist en række karakteristika, der giver en forhøjet selvmordsrisiko: Suicidal adfærd eller psykiske sygdomme, især depression, samt alvorlig sygdom som for eksempel cancer eller en kronisk sygdom eller anden sygdom, som påvirker den generelle sundhedstilstand, funktionsevne og udadvendte mobilitet. Denne påvirkning kan føre til isolation, angst, depression og misbrug, for eksempel af alkohol. Endelig er forekomsten af selvmord større blandt enlige end samboende. En række af ovenstående forhold optræder samtidigt, eksempelvis sygdom og psykisk lidelse. Det ses også, at fire af de ti borgere enten for år tilbage eller for nylig havde udvist suicidal adfærd, ligesom tre af disse havde været på hospitalet kort inden de begik selvmord. Det gælder dog, at materialet ikke giver mulighed for at afklare, hvorfor den enkelte borger begik selvmord.Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tiltag på området
Tilgængelig viden på området peger på, at der ikke findes én enkelt metode til forebyggelse af selvmord i forhold til alle aldre. Medlemsforslaget sammen med ovennævnte afdækning har ført til et øget fokus på at reducere selvmord blandt ældre borgere i Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens udgangspunkt er dels et fokus på borgere i risikosituationer i forhold til at begå selvmord, dels et fortsat fokus på medarbejdernes kompetencer. Det er afgørende, at driften udvikles, så den også når flere af borgerne i risiko for selvmord; også selvom det er en kompleks opgave at forebygge selvmord. I det følgende præsenteres en række tiltag.
Udvidet adgang til psykisk pleje og omsorg
Sygeplejersker har fra 1. april 2013 fået udvidet adgang til at give ”Psykisk pleje og omsorg”. Det øger Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mulighed for i en periode at give blandt andet psykisk pleje og omsorg til borgere og pårørende i forbindelse med alvorlig, kritisk eller kronisk sygdom samt ved livskriser, vejledning om tilbud i blandt andet forebyggelsescentre og patientforeninger, vejledning om adgang til professionel sorg- og krisehjælp samt akut psykiatrisk hjælp.
Støtte til aktivt hverdagsliv
I 2013 gives der mulighed for ”støtte til aktivt hverdagsliv”. Ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan således facilitere adgang til fællesskaber for eksempel lokale aktivitetstilbud eller spisetilbud eller være behjælpelige med at få en besøgsven. Det kan bidrage til at bryde ensomhed og isolation og hjælpe en borger videre efter en livskrise.
Forstærket palliativ indsats
Forstærket palliativ indsats ved i første omgang at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til blandt andet viden om smerter, cancer og planlægning af plejeforløb med henblik på palliation i borgerens eget hjem. Dette betyder, at borgere, typisk med en uhelbredelig cancer, kan få et omsorgsfyldt og smertefrit terminalt forløb.
Herreværelse på plejehjem
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har efter forespørgsel fra det nationale Center for selvmordsforskning sagt foreløbigt ja til et forskningsprojekt, som skal afsøge virkningen af at etablere herreværelser og livsglæde på nogle plejehjem. Herreværelserne skal understøtte netværksdannelse blandt mænd. Forskningsresultaterne har som formål at øge vores viden om hvilke tiltag, der kan reducere den højst kendte selvmordsrate, nemlig ældre mænds selvmordsrate.
Løbende kompetenceudvikling og fokus på området
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i december 2012 gennemført et kursus som det nationale Center for Selvmordsforskning stod for. Det omhandlede identifikation af tegn på selvmordsrisiko og den svære samtale. Ligesom i 2007 blev det konkluderet, at medarbejderne generelt er uddannede til at observere og følge op i relation til personlig krise og selvmordsrisiko. På det førnævnte kursus blev det ligeledes påpeget, at det vil forstærke de ansattes handleevne, hvis flere får en systematisk indføring i den vanskelige samtale.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har som særskilt tema i 2013 besluttet, at iværksætte kerneårsagsanalyse af selvmord og selvmordsforsøg i regi af utilsigtede hændelser. Således vil en bedre dokumentation støtte dette arbejde og dermed fremme den læring i organisationen, som er grundidéen i utilsigtede hændelser.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil derudover ansøge Socialstyrelsen om at introducere den undervisningspakke om forebyggelse af selvmord, som styrelsen i 2014 stiller til rådighed for kommunerne. Den vanskelige samtale vil blive et centralt tema.
Økonomi
Afholdes inden for rammerne.
Videre proces
Katja Kayser
/Jens Egsgaard