Mødedato: 20.06.2013, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102
Kvartalsrapport 1. kvartal 2013
Se alle bilag
Til top
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger Kvartalsrapport for 1. kvartal 2013.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
-
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Kvartalsrapport 1. kvartal 2013 (bilag 1) til efterretning.
Problemstilling
Formålet med kvartals- og årsrapporterne er at give Sundheds- og Omsorgsudvalget et samlet overblik over forvaltningens aktiviteter. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede senest Årsrapport 2012 på udvalgsmødet den 30. maj 2013.
Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2013 er udarbejdet efter samme model som de hidtidige kvartals- og årsrapporter. Udvalget behandlede en sag om målsanering og forenklet rapportering på mødet den 30. maj 2013. De ændringer, der blev beskrevet i den sag, implementeres i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2013 (som er baseret på data fra det nye omsorgssystem).
Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2013 er udarbejdet efter samme model som de hidtidige kvartals- og årsrapporter. Udvalget behandlede en sag om målsanering og forenklet rapportering på mødet den 30. maj 2013. De ændringer, der blev beskrevet i den sag, implementeres i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2013 (som er baseret på data fra det nye omsorgssystem).
Løsning
HJEMMEPLEJE
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt tidsfrister for sagsbehandlingen af ansøgninger om hjemmepleje, madservice og hjælpemidler. I 1. kvartal 2013 blev sagsbehandlingsfristerne overholdt i 87-90 % af sagerne om personlig pleje, praktisk hjælp, madservice og hjælpemidler. Dette er højere end det vejledende mål om overholdelse af sagsbehandlingsfristerne i 80 % af sagerne, som retssikkerhedsloven anbefaler. I 2012 var det en udfordring at overholde sagsbehandlingsfristen for tekniske hjælpemidler, og derfor har forvaltningen haft særlig fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden på dette område. Den særlige indsats har bevirket, at sagsbehandlingstiderne er forbedrede, således at 87 % af sagerne om tekniske hjælpemidler blev behandlet inden for sagsbehandlingsfristen i 1. kvartal 2013.
Det er en indikator i sundhedspolitikken Længe Leve København, at 20 % af de nyvisiterede borgere skal modtage aktiverende ydelser i 2014. I 1. kvartal 2013 gjaldt det for 17 % af de nyvisiterede borgere, hvilket er en stigning fra 12 % i 1. kvartal 2011. Desuden er det et mål i reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet, at alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. I 1. kvartal 2013 modtog 9 % af alle borgere med praktisk hjælp hverdagsrehabiliterende ydelser, hvilket er en stigning på 5 %-point siden 1. kvartal 2012.Udviklingen går således i den rigtige retning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at mindst to ud af tre hjemmeplejebesøg (66 %) skal varetages af borgerens primære eller sekundære hjælper for borgere med op til 12 timers hjælp om ugen. I jan./feb. 2013 blev 61 % af besøgene om dagen og 66 % af besøgene om aftenen leveret af borgerens primære eller sekundære hjælper. Andelen er steget lidt for daghjemmeplejen og faldet lidt for aftenhjemmeplejen siden 2011. Forvaltningen forventer, at andelene vil blive forbedret, når det nye omsorgssystem KOS II er fuldt implementeret, fordi KOS II i højere grad understøtter den tekniske planlægning af færre hjælpere i den enkelte borgers hjem.
SYGEPLEJE
Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2013 ændret det politiske mål for sygeplejeklinikker, således at målet nu er, at driften af sygeplejeklinikkerne kan finansieres gennem sparet vejtid på de besøg, der aflægges i klinikkerne. Der er i januar og februar 2013 aflagt 4.397 besøg i sygeplejeklinikkerne og klinikkerne har derved været fuldt finansieret af driften. Målet er således opfyldt. Fokus er fortsat at borgere, der evner det, skal modtage ydelser i sygeplejeklink samt at øge antallet af besøg i klinikkerne
PLEJEBOLIGER
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt, at ansøgninger om plejebolig skal behandles inden for 21 hverdage. I 1. kvartal 2013 blev 93 % af sagerne afsluttet inden for tidsfristen. Andelen af sager, der behandles indenfor sagsbehandlingsfristen, er steget fra 92 % i 1. kvartal 2011.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets har desuden fastsat et mål om, at alle godkendte ansøgere skal have et tilbud om en bolig inden for fire uger (4-ugersgarantien). I 1. kvartal 2013 blev 4-ugersgarantien overholdt i 97 % af sagerne - en stigning på 3 %-point siden 1. kvartal 2011.
I reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet er der fastsat et mål om, at svage ældre skal flytte tidligere i plejebolig. Inden for det seneste løbende år havde 1.297 borgere mere end 12 timers hjælp om ugen. Heraf var 27 % blevet godkendt til plejebolig. Denne andel har ligget på et nogenlunde stabilt niveau siden 2011 (løbende år). I 2012 har der været pres på plejeboligkapaciteten på grund af ombygningen af plejeboliger, og det har således ikke været prioriteret systematisk at starte dialogen om plejebolig med borgere, når de modtager over 12 timers hjælp om ugen. Der er i januar 2013 åbnet en række nye pladser, og der er dermed ikke længere samme pres på pladskapaciteten. Visitationerne har dog i 1. kvartal 2013 været særligt udfordrede på grund af implementeringen af det nye omsorgssystem KOS II, og de har derfor endnu ikke kunne sætte særligt fokus på at starte dialogen med borgerne tidligere. Forvaltningen er i gang med at se på hvordan visitationskriterierne kan tilpasses, så der i højere grad tages højde for faktorer som ensomhed mv.
HJEMTAGNING, GENOPTRÆNING OG FOREBYGGELSE
Ifølge Sundhedsaftalen 2011-2014 skal Københavns Kommune hjemtage færdigbehandlede patienter fra hospitalerne hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling. 31 borgere – svarende til 8 % af alle ventende borgere – ventede mere end 14 dage i 1. kvartal 2013. Til sammenligning var der 9 borgere, svarende til 2 %, som ventede mere end 14 dage i 1. kvartal 2011. Det samlede antal ventedage er steget med 27 % fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013. Der er således udfordringer med at nå sundhedsaftalens mål.
Desuden har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at der i gennemsnit maksimalt må være 11 færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning. I 2013 (løbende år) var der i gennemsnit 34 færdigbehandlede patienter per dag, der ventede på hjemtagning. Heraf var der 24 65+-årige patienter, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for at hjemtage. Antallet af 65+-årige færdigbehandlede patienter er steget fra 20 patienter per dag siden 2011 (løbende år) til 24 patienter per dag i 2013 (løbende år). Kommunen lever derved ikke op til målsætningen om maksimalt 11 ventende patienter per dag. Forklaringen på det stigende antal ventedage er dels, at der i 2012 som led i moderniseringsplanen var lukket for indtag på nogle plejehjem, uden at de nye plejehjem endnu var åbnet. Dette gav pres på plejeboligpladserne og dermed også på de midlertidige døgnpladser. Der var endvidere i januar 2013 stor overbelægning på hospitalerne, der havde flere indlæggelser end sædvanligt. Der var dermed flere færdigbehandlede end sædvanligt, der skulle hjemtages. Det er derudover en udfordring, at patienterne i nogle tilfælde erklæres færdigbehandlede af sygehusene uden reelt at være det. Som beskrevet ovenfor er der imidlertid åbnet en række pladser i januar 2013, og der er ikke længere samme pres på kapaciteten. Forvaltningen arbejder fortsat på at nedbringe antallet af færdigbehandlede patienter på hospitalerne ved at forbedre kapacitetsudnyttelsen på de midlertidige pladser og ved at tilrettelægge hjælpen i hjemmet, så flere borgere kan hjemtages til eget hjem i stedet for til en midlertidig plads.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et mål for ventetider til genoptræning. Borgere må maksimalt vente 15 hverdage på genoptræning efter Sundhedsloven (7 dage for accelererede forløb) og for træningsforløb efter Serviceloven højest 20 hverdage. Ventetiderne blev overholdt for 96-99 % af genoptræningsforløbene i 1. kvartal 2013, hvilket er en stigning i forhold til 1. kvartal 2011.
Det indgår i udmøntningen af sundhedspolitikken, at antallet af patientrettede forebyggelsesforløb skal stige til 2.000 årlige forløb i 2014. I 1. kvartal 2013 modtog 452 kronisk syge borgere et patientrettet forebyggelsesforløb. Hvis dette niveau fastholdes, er forvaltningen således allerede tæt på at nå målet for 2014.
Endvidere indgår det i sundhedspolitikken, at antallet af telemedicinske forløb med sår- og KOL-patienter skal stige til 800 forløb i 2014. I 1. kvartal 2013 var der påbegyndt 98 telemedicinske sår-, KOL- og type 2-diabetesforløb. Telemedicinsk behandling startede op i 2012 og har været i en opstartsperiode, men forvaltningen vurderer, at antallet af forløb vil stige markant i 2013 og 2014, således at målet om 800 forløb i 2014 kan nås.
Det indgår også i udmøntningen af sundhedspolitikken Længe Leve København, at 8.000 borgere i 2014 skal modtage borgerrettede forebyggelsestilbud vedrørende kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet. I 1. kvartal 2013 modtog ca. 1.830 borgere et sådant tilbud. Hvis niveauet fastholdes i den resterende del af 2013, er forvaltningen således tæt på at indfri målet for 2014.
Endelig fremgår det af Længe Leve København, at andelen af rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere via STOPLINIEN skal stige fra 33 % i 2010 til 40 % i 2014. I 1. kvartal 2013 udgjorde rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere i alt 49 % af alle rygestopsamtalerne, og målet for 2014 var således opfyldt i 1. kvartal 2013.
MEDARBEJDERE
Som led i Aktiv og Tryg Hele Livet har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at andelen af ansatte mænd skal udgøre mindst 20 % i 2015. Ultimo 1. kvartal 2013 udgjorde andelen af mænd i forvaltningen 16,6 %. Andelen er steget markant siden 1. kvartal 2012, men dette skyldes primært, at alle kommunens elever indgår i opgørelsen fra 2013, fordi Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har overtaget administrationen af elever i hele kommunen: Blandt de øvrige elever (pædagogstuderende mv.), er andelen af mænd højere end blandt SOSU-elever, og derfor er andelen af mænd samlet set steget. Det er på nuværende tidspunkt svært at sige, om målet om 20 % mænd i 2015 kan opnås. I henhold til Ligestillingspolitikken er der i 2013 påbegyndt et arbejde i regi af Det Centrale Ligestillingsudvalg, som omhandler fastsættelse af nye måltal for mænd i omsorgsfag. I den forbindelse vil initiativer til at fremme andelen af mænd i omsorgsfag også blive drøftet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt tidsfrister for sagsbehandlingen af ansøgninger om hjemmepleje, madservice og hjælpemidler. I 1. kvartal 2013 blev sagsbehandlingsfristerne overholdt i 87-90 % af sagerne om personlig pleje, praktisk hjælp, madservice og hjælpemidler. Dette er højere end det vejledende mål om overholdelse af sagsbehandlingsfristerne i 80 % af sagerne, som retssikkerhedsloven anbefaler. I 2012 var det en udfordring at overholde sagsbehandlingsfristen for tekniske hjælpemidler, og derfor har forvaltningen haft særlig fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden på dette område. Den særlige indsats har bevirket, at sagsbehandlingstiderne er forbedrede, således at 87 % af sagerne om tekniske hjælpemidler blev behandlet inden for sagsbehandlingsfristen i 1. kvartal 2013.
Det er en indikator i sundhedspolitikken Længe Leve København, at 20 % af de nyvisiterede borgere skal modtage aktiverende ydelser i 2014. I 1. kvartal 2013 gjaldt det for 17 % af de nyvisiterede borgere, hvilket er en stigning fra 12 % i 1. kvartal 2011. Desuden er det et mål i reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet, at alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. I 1. kvartal 2013 modtog 9 % af alle borgere med praktisk hjælp hverdagsrehabiliterende ydelser, hvilket er en stigning på 5 %-point siden 1. kvartal 2012.Udviklingen går således i den rigtige retning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at mindst to ud af tre hjemmeplejebesøg (66 %) skal varetages af borgerens primære eller sekundære hjælper for borgere med op til 12 timers hjælp om ugen. I jan./feb. 2013 blev 61 % af besøgene om dagen og 66 % af besøgene om aftenen leveret af borgerens primære eller sekundære hjælper. Andelen er steget lidt for daghjemmeplejen og faldet lidt for aftenhjemmeplejen siden 2011. Forvaltningen forventer, at andelene vil blive forbedret, når det nye omsorgssystem KOS II er fuldt implementeret, fordi KOS II i højere grad understøtter den tekniske planlægning af færre hjælpere i den enkelte borgers hjem.
SYGEPLEJE
Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2013 ændret det politiske mål for sygeplejeklinikker, således at målet nu er, at driften af sygeplejeklinikkerne kan finansieres gennem sparet vejtid på de besøg, der aflægges i klinikkerne. Der er i januar og februar 2013 aflagt 4.397 besøg i sygeplejeklinikkerne og klinikkerne har derved været fuldt finansieret af driften. Målet er således opfyldt. Fokus er fortsat at borgere, der evner det, skal modtage ydelser i sygeplejeklink samt at øge antallet af besøg i klinikkerne
PLEJEBOLIGER
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt, at ansøgninger om plejebolig skal behandles inden for 21 hverdage. I 1. kvartal 2013 blev 93 % af sagerne afsluttet inden for tidsfristen. Andelen af sager, der behandles indenfor sagsbehandlingsfristen, er steget fra 92 % i 1. kvartal 2011.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets har desuden fastsat et mål om, at alle godkendte ansøgere skal have et tilbud om en bolig inden for fire uger (4-ugersgarantien). I 1. kvartal 2013 blev 4-ugersgarantien overholdt i 97 % af sagerne - en stigning på 3 %-point siden 1. kvartal 2011.
I reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet er der fastsat et mål om, at svage ældre skal flytte tidligere i plejebolig. Inden for det seneste løbende år havde 1.297 borgere mere end 12 timers hjælp om ugen. Heraf var 27 % blevet godkendt til plejebolig. Denne andel har ligget på et nogenlunde stabilt niveau siden 2011 (løbende år). I 2012 har der været pres på plejeboligkapaciteten på grund af ombygningen af plejeboliger, og det har således ikke været prioriteret systematisk at starte dialogen om plejebolig med borgere, når de modtager over 12 timers hjælp om ugen. Der er i januar 2013 åbnet en række nye pladser, og der er dermed ikke længere samme pres på pladskapaciteten. Visitationerne har dog i 1. kvartal 2013 været særligt udfordrede på grund af implementeringen af det nye omsorgssystem KOS II, og de har derfor endnu ikke kunne sætte særligt fokus på at starte dialogen med borgerne tidligere. Forvaltningen er i gang med at se på hvordan visitationskriterierne kan tilpasses, så der i højere grad tages højde for faktorer som ensomhed mv.
HJEMTAGNING, GENOPTRÆNING OG FOREBYGGELSE
Ifølge Sundhedsaftalen 2011-2014 skal Københavns Kommune hjemtage færdigbehandlede patienter fra hospitalerne hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling. 31 borgere – svarende til 8 % af alle ventende borgere – ventede mere end 14 dage i 1. kvartal 2013. Til sammenligning var der 9 borgere, svarende til 2 %, som ventede mere end 14 dage i 1. kvartal 2011. Det samlede antal ventedage er steget med 27 % fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013. Der er således udfordringer med at nå sundhedsaftalens mål.
Desuden har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at der i gennemsnit maksimalt må være 11 færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning. I 2013 (løbende år) var der i gennemsnit 34 færdigbehandlede patienter per dag, der ventede på hjemtagning. Heraf var der 24 65+-årige patienter, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for at hjemtage. Antallet af 65+-årige færdigbehandlede patienter er steget fra 20 patienter per dag siden 2011 (løbende år) til 24 patienter per dag i 2013 (løbende år). Kommunen lever derved ikke op til målsætningen om maksimalt 11 ventende patienter per dag. Forklaringen på det stigende antal ventedage er dels, at der i 2012 som led i moderniseringsplanen var lukket for indtag på nogle plejehjem, uden at de nye plejehjem endnu var åbnet. Dette gav pres på plejeboligpladserne og dermed også på de midlertidige døgnpladser. Der var endvidere i januar 2013 stor overbelægning på hospitalerne, der havde flere indlæggelser end sædvanligt. Der var dermed flere færdigbehandlede end sædvanligt, der skulle hjemtages. Det er derudover en udfordring, at patienterne i nogle tilfælde erklæres færdigbehandlede af sygehusene uden reelt at være det. Som beskrevet ovenfor er der imidlertid åbnet en række pladser i januar 2013, og der er ikke længere samme pres på kapaciteten. Forvaltningen arbejder fortsat på at nedbringe antallet af færdigbehandlede patienter på hospitalerne ved at forbedre kapacitetsudnyttelsen på de midlertidige pladser og ved at tilrettelægge hjælpen i hjemmet, så flere borgere kan hjemtages til eget hjem i stedet for til en midlertidig plads.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et mål for ventetider til genoptræning. Borgere må maksimalt vente 15 hverdage på genoptræning efter Sundhedsloven (7 dage for accelererede forløb) og for træningsforløb efter Serviceloven højest 20 hverdage. Ventetiderne blev overholdt for 96-99 % af genoptræningsforløbene i 1. kvartal 2013, hvilket er en stigning i forhold til 1. kvartal 2011.
Det indgår i udmøntningen af sundhedspolitikken, at antallet af patientrettede forebyggelsesforløb skal stige til 2.000 årlige forløb i 2014. I 1. kvartal 2013 modtog 452 kronisk syge borgere et patientrettet forebyggelsesforløb. Hvis dette niveau fastholdes, er forvaltningen således allerede tæt på at nå målet for 2014.
Endvidere indgår det i sundhedspolitikken, at antallet af telemedicinske forløb med sår- og KOL-patienter skal stige til 800 forløb i 2014. I 1. kvartal 2013 var der påbegyndt 98 telemedicinske sår-, KOL- og type 2-diabetesforløb. Telemedicinsk behandling startede op i 2012 og har været i en opstartsperiode, men forvaltningen vurderer, at antallet af forløb vil stige markant i 2013 og 2014, således at målet om 800 forløb i 2014 kan nås.
Det indgår også i udmøntningen af sundhedspolitikken Længe Leve København, at 8.000 borgere i 2014 skal modtage borgerrettede forebyggelsestilbud vedrørende kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet. I 1. kvartal 2013 modtog ca. 1.830 borgere et sådant tilbud. Hvis niveauet fastholdes i den resterende del af 2013, er forvaltningen således tæt på at indfri målet for 2014.
Endelig fremgår det af Længe Leve København, at andelen af rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere via STOPLINIEN skal stige fra 33 % i 2010 til 40 % i 2014. I 1. kvartal 2013 udgjorde rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere i alt 49 % af alle rygestopsamtalerne, og målet for 2014 var således opfyldt i 1. kvartal 2013.
MEDARBEJDERE
Som led i Aktiv og Tryg Hele Livet har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at andelen af ansatte mænd skal udgøre mindst 20 % i 2015. Ultimo 1. kvartal 2013 udgjorde andelen af mænd i forvaltningen 16,6 %. Andelen er steget markant siden 1. kvartal 2012, men dette skyldes primært, at alle kommunens elever indgår i opgørelsen fra 2013, fordi Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har overtaget administrationen af elever i hele kommunen: Blandt de øvrige elever (pædagogstuderende mv.), er andelen af mænd højere end blandt SOSU-elever, og derfor er andelen af mænd samlet set steget. Det er på nuværende tidspunkt svært at sige, om målet om 20 % mænd i 2015 kan opnås. I henhold til Ligestillingspolitikken er der i 2013 påbegyndt et arbejde i regi af Det Centrale Ligestillingsudvalg, som omhandler fastsættelse af nye måltal for mænd i omsorgsfag. I den forbindelse vil initiativer til at fremme andelen af mænd i omsorgsfag også blive drøftet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Hanne Baastrup
/Thomas Karlsson
Hanne Baastrup
/Thomas Karlsson
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.