Høring vedrørende redegørelse om "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune".

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. juni 2002

6. Høring vedrørende redegørelse om "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune".

SOU 156/2002 J.nr. 24/2002

Sundhedforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at indstillingen fremsendes som udvalgets høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget.

Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har i fællesskab udarbejdet en redegørelse om eliteidræt som supplement til den idrætspolitiske redegørelse. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den18. april 2002 at sende redegørelsen i høring forud for den politiske drøftelse. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede samtidig, at de enkelte politiske partier fik mulighed for at vedlægge et udtalelse, der sendes med ud i høring. Redegørelsen om "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune" samt de politiske udtalelser er vedlagt som bilag.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets tilgang til eliteidræt er set i et folkesundhedsmæssigt perspektiv. Mål for folkesundheden blev vedtaget i Borgerrepræsentationen d.4. okt. 2001 (BR 397/01). Det vedtagne mål for motionsområdet er, at Københavnerne skal være mere fysisk aktive.

Det er vigtigt, at den eliteidrætspolitiske debat ses i sammenhæng med andre vedtagne mål for Københavns Kommune på idrætsområdet og på Folkesundhedsområdet. Sundhedshedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig synspunktet i den idrætspolitiske redegørelse 2001, der siger, at det ikke kun er idrætten, der er sat på dagsordenen i København, men også folkesundheden.

Det er Sundhedsforvaltningens udgangspunkt, at prioritering af eliten ikke nødvendigvis er en fraprioritering af bredde, idet eliteidrætten som rollemodel kan være inspirerende for bredde-idrætten. Det er vigtigt, at der er ligeværdighed tilstede mellem bredden og eliten f.eks. i udvikling af partnerskabstanken. Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig denne holdning.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget opfordrer til, at der tænkes langsigtet med henblik på at udbygge faciliteter frem for, at elitetræning sker på bekostning af børn og unge eller andre motionister. Sundhedsforvaltningen ser således, at elite og bredde kan indgå i et positiv samspil, der kan skabe bedre ramme for begge grupper. Hvis der tænkes i fleksible rammer og udnyttelse af byens åbne rum, er det muligt at gøre københavnerne mere aktive.

Sundhedsforvaltningen finder det afgørende, at der i det videre arbejde med en samlet eliteidrætspolitik for Københavns Kommune formuleres klare mål og principper for arbejdet. Det gælder bl.a. principper for forholdet mellem bredde og elite og principper for partnerskab og samarbejde med erhvervslivet. Folkesundhedsaspektet må spille sammen med elitesatsningen, der kan bane vejen for bedre og flere faciliteter, som kan udnyttes mere optimalt. Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig denne anbefaling.

Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har i fællesskab udarbejdet en redegørelse om eliteidræt som supplement til den idrætspolitiske redegørelse. Borgerrepræsentationen har i maj 2000 vedtaget, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år. Det sker næste gang i 2003.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 18. april 2002 at sende redegørelsen om eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune i høring forud for den politiske drøftelse. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede samtidig, at de enkelte politiske partier fik mulighed for at vedlægge et udtalelse, der sendes med ud i høring. Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet har udtalt sig. Redegørelsen om "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune samt de politiske udtalelser er vedlagt som bilag.

Høringssvaret skal være Kultur- og Fritidsforvaltningen i hænde senest torsdag den 18. juli 2002.

Redegørelsen "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune" er udarbejdet på baggrund af et forslag i Borgerrepræsentationen den 29. marts 2001 (BR 113/01) om at sætte fokus på eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune.

Redegørelsen indeholder resultaterne af en undersøgelse lavet på baggrund af 30 klubber. Undersøgelsen fokuserer på faciliteter, økonomi og sponsorering. Med afsæt i undersøgelsen fremsættes forslag til udbygning af kommunens idrætsanlæg og forslag til forskellige finansieringsmodeller. Der er særligt fokus på "partnerskab om idræt", der skal åbne op for et samarbejde mellem brugerne af idrætsanlæggene, Københavns Idrætsanlæg, andre forvaltninger, private investorer m.v.

Redegørelsen ser også på samspillet mellem erhvervslivet og kultur- og idrætslivet i København og samarbejdet mellem Team Danmark og Københavns Kommune.

I redegørelsen forslås en række initiativer, der skal sættes i gang i 2002. De initiativer skal koordineres med de eksisterende vedtagelser på idrætsområdet. Det gælder f.eks. ordningen i den Idrætspolitiske redegørelse 2001 om "prime-time for børn og unge", der sikre børn og unge fortrinsret til træning i tidsrummet 17:00-20:00.

I foråret 2003 fremlægges forslag til en samlet idrætspolitik for Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets tilgang til eliteidræt er set i et folkesundhedsmæssigt perspektiv. Mål og indsatsområder i Folkesundhedsplanen (Plandokument 2000) udgør Københavns Kommunes grundlag for folkesundhedsarbejdet frem til 2005. Målene blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 4. okt. 2001 (BR 397/01).

Det vedtagne mål for motionsområdet er:

Indsatsen på motionsområdet skal i sampil med 12 andre indsatsområder medvirke til at opfylde de overordnede målsætninger for folkesundheden frem til 2005.

Fysisk aktivitet har en markant positiv sundhedsmæssig påvirkning af kroppen – især når det gælder hjertesygdomme, knogleskørhed og overvægt. Fysisk aktivitet spiller også positivt sammen med andre livsstilsfaktorer som tobak, alkohol og kost. Der offentliggøres løbende undersøgelser, der støtter de sundhedsmæssige argumenter for fysisk aktivitet, både med hensyn til fysisk og psykisk velvære. F.eks. er det nu vist, at mennesker med en sundere livsstil også har en bedre oplevelse af deres egen sundhed.

Den sundhedsmæssige gevinst af fysisk aktivitet er størst, når borgerne flytter sig fra at være inaktive til at være aktive. De officielle anbefalinger siger, at voksne skal være aktive ½ time om dagen, mens børn skal være aktive 1 time om dagen. Niveauet for fysisk aktivitet i Købehavns Kommune er lavere end i resten af landet, men mange vil gerne være mere fysisk aktive. Det er altså basis for en positiv udvikling.

I Københavns Kommunes Idrætspolitiske Redegørelse fra 2001 udarbejdet af Kultur- og Fritidsforvaltningen er folkesundhedplanen indarbejdet som en tilgang til idrætssvage grupper. Der skal ydes en særlig indsats for de ikke-aktive for at forbedre den sociale ulighed i sundhed og få længere liv med højere livskvalitet. Den idrætspolitiske redegørelse siger også, at der skal ydes en særlig indsats overfor børn og unge bl.a. ved indførelse af "prime-time", hvor børn og unge under 18 år har fortrinsret til idrætsfaciliteterne mellem 17:00-20:00.

Det er vigtigt, at den eliteidrætspolitiske debat ses i sammenhæng med andre vedtagne mål for Københavns Kommune på idrætsområdet og på folkesundhedsområdet. I den idrætspoltiske redegørelse står der, at det ikke kun er idrætten, som er sat på dagsordenen i København men også folkesundheden. Sundhedsforvaltningen ser det som naturligt, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig dette– også når det gælder eliteidræt.

Sundhedsforvaltningen finder diskussion af sammenhæng mellem bredde og eliteidræt relevant. Selv om sammenhængen næppe er entydig, som det fremgår af redegørelsen, er det Sundhedsforvaltningens udgangspunkt, at prioritering af eliten ikke nødvendigvis er en fraprioritering af bredde, idet eliteidrætten som rollemodel kan være inspirerende for bredde-idrætten. Det er vigtigt, at der er ligeværdighed tilstede mellem bredden og eliten. Det gælder f.eks. i udvikling af partnerskabstanken, hvor det er væsentligt at sikre bredden adgang til faciliteter, der ikke er kommunalt finansierede. Partnerskabstanken lægger op til et samarbejde mellem Københavns Idrætsanlæg, eliteklubber, kommunale institutioner, private investorer m.v., som fordrer en god lokal forankring. Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig denne holdning.

Eliten i København behøver mere træningstid og bedre faciliteter for at kunne gøre sig gældende. Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget opfordrer til, at der tænkes langsigtet med henblik på at udbygge faciliteter frem for, at elitetræning sker på bekostning af børn og unge eller andre motionister. Bedre og alternativ udnyttelse af de eksisterende faciliteter og flere bevægelsesklare områder er ligeledes områder, hvor der kan hentes træningstid.

Sundhedsforvaltningen ser således, at elite og bredde kan indgå i et positivt samspil, der kan skabe bedre ramme for begge grupper. Hvis der tænkes i fleksible rammer og udnyttelse af byens åbne rum er det muligt at gøre københavnerne mere aktive.

Sundhedsforvaltningen finder det afgørende, at der i det videre arbejde med en samlet eliteidrætspolitik for Københavns Kommune formuleres klare mål og principper for arbejdet. Det gælder bl.a. principper for forholdet mellem bredde og elite og principper for partnerskab og samarbejde med erhvervslivet. Det er vigtigt, at folkesundheden ikke nedprioriteres i jagten på mesterskaber og medaljer. Folkesundhedsaspektet må spille sammen med elitesatsningen, der kan bane vejen for bedre og flere faciliteter, som kan udnyttes mere optimalt. Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig denne anbefaling.

Der er mulighed for, at eliteidrætspolitikken kan have en positiv effekt på såvel byens fysiske rammer som befolkningens livsstil.

Redegørelsen om Eliteidrættens vilkår har ingen økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Ingen

Bilag 1: Redegørelse om "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune", Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, april 2002.

Bilag 2: Udtalelser fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre samt liste over høringsparter.

/Ib Haurum