Anvendelse af § 65-midler i Københavns Kommune - statusredegørelse

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. juni 2002

3. Anvendelse af § 65-midler i Københavns Kommune - statusredegørelse

SOU 161/2002 J.nr. 9/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at det videre arbejde i forhold til anvendelse af § 65 midler sker ud fra de opstillede mål

at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, at der nedsættes et rådgivende udvalg, kaldet "§ 65 udvalg", med opgaver og sammensætning som foreslået

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen i første halvdel af 2003 vender tilbage med en konkretisering af de opstillede mål om den fremtidige § 65 virksomhed

at Sundheds – og Omsorgsudvalget godkender, at behandling af nye ansøgere til § 65 midler afventer resultatet af det videre arbejde

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager denne status om anvendelse af § 65 midler til efterretning.

Servicelovens § 65 giver den enkelte kommune mulighed for at iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinier for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbudene. Formålet med tilbuddene er at øge og bevare brugernes muligheder for at klare sig selv.

I 1999 nedsatte Sundhedsforvaltningen et midlertidigt Ældreklubudvalg, der fik til opgave at udarbejde forslag til bedre struktur og rammer for kommunens ældreklubber i forhold til anvendelse af Servicelovens § 65.

Ældreklubudvalget konkluderede bl.a., at den gældende tilskudsform ikke er tilfredsstillende og der er enighed om at samle den økonomiske administration centralt i Sundhedsforvaltningen.

13. marts 2000 (SOU 93/2000) besluttede Sundheds – og Omsorgsudvalget bl.a. at der etableres et permanent udvalg benævnt "Ældreklubudvalget". Sundheds- og Omsorgsudvalget ønskede at blive orienteret om udvalgets arbejdet.

Ældreklubudvalget er endnu ikke nedsat, da Sundhedsforvaltningen har afventet en formel overførsel af budget og regnskab fra Pensions – og Omsorgskontorerne, samt en efterfølgende kortlægning af området. Dette er nu gennemført og viser, at der er et potentiale for udvikling af området, men at der ikke er entydig sammenhæng mellem de tildelte budgetmidler, antallet af medlemmer eller aktiviteter og at der er mangelfulde retningslinier for administrationen af området.

Det videre arbejde skal afstemmes med målsætningerne i Folkesundhedsplanen, Ældrepolitikken, Samarbejdspolitikken, samt den igangværende kortlægning af det samlede dagtilbud til ældre.

Sundhedsforvaltningen foreslår to overordnede målsætninger for den fremtidige tildeling af § 65 midler .

Sundhedsforvaltningen indstiller derfor at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at det videre arbejde i forhold til anvendelse af § 65 midler sker ud fra de opstillede mål og at Sundheds – og Omsorgsudvalget godkender at behandling af nye ansøgere til § 65 midler afventer resultatet af dette arbejde.

På baggrund af kortlægningens resultater og forslag til mål for den fremtidige anvendelse af § 65 midler indstiller Sundhedsforvaltningen endvidere, at Sundheds – og Omsorgsudvalget beslutter at der nedsættes et § 65 udvalg med opgaver og sammensætning som foreslået.

Endelig indstiller Sundhedsforvaltningen at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at Sundhedsforvaltningen i første halvdel af 2003 vender tilbage med en konkretisering af de opstillede mål om den fremtidige § 65 virksomhed og at status om anvendelse af § 65 midler tages til efterretning.

Servicelovens § 65 giver den enkelte kommune mulighed for at iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinier for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbudene. Formålet med tilbuddene er at øge og bevare brugernes muligheder for at klare sig selv.

I 1999 nedsatte Sundhedsforvaltningen et midlertidig Ældreklubudvalg, der fik til opgave at udarbejde forslag til bedre struktur og rammer for kommunens ældreklubber i forhold til Servicelovens § 65.

I rapporten "Pensionistklubber i Københavns Kommune" konkluderer Ældreklubudvalget bl.a., at den gældende tilskudsform ikke er tilfredsstillende og der er enighed om at samle den økonomiske administration, herunder behandlingen af nye ansøgninger, centralt i Sundhedsforvaltningen. Derudover foreslåes det at målgruppen er modtagere af socialpension og/eller efterløn, og at der nedsættes et permanent "Ældreklubudvalg".

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 13. marts 2002 (SOU 93/2000),

Aktuelt ydes der § 65 tilskud til aktivitetscentre, daghøjskoler, pensionistidræt, tilskud til pensionisters ophold på pensionisthøjskole, spiseklub, filmklubber, opgangsfællesskab og besøgstjeneste. Herudover er der en lang række større og mindre frivillige organisationer, foreninger og klubber som også modtager tilskud. To klubber samt en pensionisthøjskole ligger udenfor Københavns Kommune.

Der er 45 enheder, som ifølge enhedernes oplysninger, tilsammen har 7970 medlemmer og 51,5 lønnede medarbejdere, omregnet til fuldtidsstillinger + timelærere. En mindre del af personaleudgifterne, er finansieret af anden lovgivning. Den samlede nettoudgift i 2001 er i alt 21.013.395 kr., svarende til en udgift pr. medlem på i alt 2637 kr.

Pr. 1. januar 2001 blev budgettet til de enheder, som modtager tilskud fra Københavns Kommune efter Servicelovens §65 formelt overført fra Pensions- og Omsorgskontorerne til Sundhedsforvaltningen centralt. Aftalen med Pensions- og Omsorgskontorerne var dog, at de før den reelle overdragelse af området skulle afslutte regnskab 2000 og godkende budget 2001. Overdragelsen til Sundhedsforvaltningen centralt skete således successivt i løbet af 2001, i perioden mellem 1. april og 1. juni 2001. Økonomikontoret har herefter forestået administrationen af enhedernes økonomi, dvs. anvisning af á conto tilskud og behandling af ansøgninger om ekstraordinære bevillinger, samt indkaldelse og behandling af regnskab og budgetforslag. Desuden har Økonomikontoret bistået enhederne i diverse spørgsmål af økonomisk/administrativ karakter.

De gældende tilskudsregler, som Sundhedsforvaltningen administrerer efter, er få og mangelfulde. Og i vid udstrækning en videreførsel af de regler, der var gældende efter §60 i den gamle Bistandslov. Reglerne er

Det er Sundhedsforvaltningens erfaring efter ét års central administration af området, at administrationspraksis har været uensartet i de år, hvor området har været administreret decentralt, herunder også kriterierne for tildeling af ekstraordinære bevillinger.

I december 2001 ansatte Sundhedsforvaltningen en sundhedskonsulent, hvis opgaver bl.a. er at styrke indsatsen i forhold til områder, der modtager § 65 tilskud.

I januar 2002 påbegyndte sundhedskonsulenten en runde til de 45 enheder m.h.p. at kortlægge området. Resultatet af kortlægningen er beskrevet i bilag 2, " Statusredegørelse - Anvendelse af § 65 midler i Københavns Kommune ". Medlemstal, indhold, åbningstider mv. er enhedernes egne oplysninger.

Nedenfor er de vigtigste resultater opsummeret.

Hvert enkelt enhed repræsenterer et væld af initiativer, ressourcer og ildsjæle, der fortæller hver deres historie og har hver deres måde at løse opgaven på. Alle disse nuancer tilgodeses ikke nødvendigvis i karakteristikken.

Medlemstallet oplyses at være 7970 og svarer skønsmæssigt til ca. 11% af pensionisterne i København. De fleste er kvinder over 70 år. Ca. 5-10 % er mænd. Antallet af efterlønsmodtagere og modtagere af førtidspension er begrænset. Der er kun få medlemmer med anden etnisk baggrund. Alle medlemmer er fysisk selvhjulpne. Medlemstallet har de senere år været dalende eller stagnerende og gennemsnitsalderen er steget betydeligt.

I langt de fleste enheder er de fysiske rammer velholdte. Lokaliteternes størrelse hænger ikke sammen med medlemstal eller tilbud om aktiviteter. Ca. 95 % af enhederne har ledig lokalekapacitet, og dermed kapacitet til at øge antallet af medlemmer. Der er som oftest gode adgangsforhold og køkkenfaciliteter. Flere steder er der motionsrum og adgang til gymnastiksale.

Initiativer, der styrker fællesskabet vægtes generelt, ligesom der drages omsorg for hinandens ve og vel. Som regel er socialt samvær, kortspil, banko og foredrag omdrejningspunktet, hvor forebyggelsen er rettet mod socialt og mentalt funktionsstab. Billard og håndarbejde er der ligeledes mange steder. Motion og dans tilbydes i næsten halvdelen af enhederne. Undervisning i sprog, kultur, kreative fag, EDB, gymnastik og madlavning tiltrækker mange medlemmer.

Enhedernes åbningsdage og størrelse er ligeledes varieret. For ældreklubberne gælder det, at 19 klubber har åbent 5 dage eller mere, hvoraf der er ansat lønnede medarbejdere i 16 klubber. Åbningstiderne varierer fra 1 time om dagen til at have åbent alle dage og for enkelte også aften og weekender. Der er som oftest en sammenhæng mellem enhedernes åbningsdage og medlemmernes anvendelsesgrad. F.eks. benyttes klubber med åbent 5 dage om ugen som oftest 2-3 gange om ugen.

For ældreklubberne gælder endvidere at 9 klubber har under 50 medlemmer, 13 har mellem 50-100 medlemmer og 13 klubber har over 100 medlemmer.

Alle enheder har frivillige hjælpere/medarbejdere tilknyttet, først og fremmest i form af bestyrelser. Det er ofte vanskeligt at rekruttere frivillige medarbejdere. Der er ifølge enhedernes oplysninger, omregnet til fuldtidsstillinger 51,5 lønnede medarbejdere + timelærere.

De ansattes timetal varierer uden at der nødvendigvis er sammenhæng med antallet af medlemmer. Arbejdsopgaverne strækker sig fra daglig ledelse til forefaldende arbejde. Medarbejdernes baggrund for ansættelse og lønniveau er forskellige. Der foreligger ikke aftaler med Sundhedsforvaltningen om ansættelser og afskedigelser.

Tildeling af ressourcer til aktiviteter, lønnede medarbejdere og husleje varierer uden at der nødvendigvis er sammenhæng med antallet af medlemmer. Den årlige husleje varierer fra kr. 0 til over kr.1.000.000. Nogle af enhederne ejer selv eller har andele i ejendommen hvor lokalerne ligger.

Enhederne har også mulighed for at søge støtte til bl.a. fri folkeoplysning (Folkeoplysningsloven) og til initiativer der styrker samarbejdet mellem frivillige og det offentlige (Servicelovens § 115). Tilskudsmulighederne administreres af forskellige forvaltninger. Det kan konstateres, at der ikke er en ensartet anvendelse og koordination af tilskud fra Folkeoplysningsloven og Servicelovens § 115.

I hovedparten af ældreklubberne betaler medlemmerne 50-60 kr. pr. aktivitetsmåned, i andre tages betaling for de enkelte aktiviteter samt et mindre årligt kontingent. Ligeså varierer betalingen i de andre enheder.

Ud over budget og regnskab er der ikke lavet skriftlige aftaler med Sundhedsforvaltningen vedrørende drift, mål for arbejdet m.v.

For ældreklubberne, som udgør langt den største del af budgettet, gælder at Sundhedsforvaltningens nettoudgift 2001 varierer fra 129 – 16.982 kr. pr. medlem. I klubber uden lønnede medarbejdere varierer udgiften fra 50 – 1.079 kr. pr. medlem.

Sundhedsforvaltningen har indenfor de sidste 2 år modtaget 6 ansøgninger fra foreninger, væresteder og klubber, der anmoder om økonomisk støtte til deres virksomhed. Herudover har flere borgere telefonisk henvendt sig til forvaltningen og forespurgt om retningslinier m.h.p. at komme i betragtning til § 65 midler.

Ingen af ansøgerne har på nuværende tidspunkt fået tilsagn om støtte, idet Sundhedsforvaltningen afventer behandlingen af rundens resultater, samt etableringen af et nyt Ældreklubudvalg.

Det §65-støttede område bærer klart præg af gennem mange år at have levet relativ

uforstyrret under vekslende lokale administrative enheder. Det har medvirket til den store mangfoldighed og iderigdom, men også til den store uensartede fordeling af økonomiske ressourcer. Hertil kommer at der er en stagnation eller nedgang i medlemstallet og gennemsnitsalderen er stigende.

Udfordringen er derfor i det videre arbejde at holde den knivskarpe balance mellem at få mere forebyggelse for pengene uden samtidig at kvæle det frivillige initiativ lokalt. Forvaltningen anser området for en særdeles velegnet platform for udvikling af lokale partnerskaber.

Den fremtidige tildeling af § 65 midler skal ske i overensstemmelse med de målsætninger, der ligger i

Endvidere skal området koordineres med den samlede kortlægning, der er i gang på dagtilbudsområdet (daghjem, dagcentre, klubber, træningscentre m.v.) m.h.p. fremtidige konkrete strategier og målsætninger for dagtilbuddene.

Sundhedsforvaltningen anbefaler overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget derfor 2 overordnede mål for den fremtidige administration af § 65 midler:

Målet om ensartethed og gennemsigtighed begrundes med at grundlaget for tildelingen af ressourcer til de enkelte enheder er uklare. Uensartetheden i den nuværende tildeling af ressourcer samt den manglende entydige sammenhæng mellem de tildelte budgetmidler og antallet af medlemmer bør undersøges nærmere. Snitfladerne til andre lovgivninger skal tydeliggøres for på den måde at kunne anvende § 65 midlerne optimalt. For at skabe en bred vifte af tilbud til borgerne forslås endvidere, at enhedernes principper for betaling fra medlemmerne gøres mere fleksibel. Effekten af det aktiverende og forebyggende arbejde bør i samspil med enhederne synliggøres gennem samarbejdsaftaler for at følge udviklingen, således at tilbuddene udvikles og tilpasses borgernes aktuelle behov.

Der er et aktuelt behov for en større indsigt, for at kunne vurdere nye ansøgere.

Konkret indebærer det bl.a. at der skal fokuseres på følgende:

• Analyse af snitflader til andre lovgivninger, f.eks. servicelovens § 115 og Folkeoplysningsloven.

Servicelovens § 65 siger at en kommune kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, med det mål at øge og bevare brugernes muligheder for at klare sig selv. Som udgangspunkt for udvikling og fornyelse af § 65 midlers anvendelse skal der tænkes i aktiviteter der styrker og bevarer ældres funktionsevne, med henblik på at forebygge ensomhed og tab af funktionsevne. Snitflader til øvrige dagtilbud skal undersøges m.h.p. justering og koordination, og sammenhængen skal være tydelig og meningsfuld for borgeren. Initiativer til lokale netværksskabende aktiviteter skal understøttes i samarbejde med boligforeninger, frivillige organisationer og ældreråd.

Konkret indebærer det at der bl.a. skal fokuseres på følgende:

Sundhedsforvaltningen indstiller at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at det videre arbejde i forhold til anvendelse af § 65 midler sker ud fra de opstillede mål.

Beslutningen om nedsættelse af et rådgivende ældreudvalg er endnu ikke blevet udmøntet, idet Sundhedsforvaltningen har afventet kortlægningen af §65 området.

På baggrund af statusredegørelsen og de anbefalede mål for den fremtidige udvikling af anvendelsen af § 65 midler foreslår Sundhedsforvaltningen følgende:

Udvalgets fremtidige opgaver

I forhold til tidligere forslag til udvalgets opgaver er der følgende forslag til ændringer:

Punkt 1: " udarbejdelse" erstattes med " behandling", idet Sundhedsforvaltningen tager udgangspunkt i, at udvalget skal være rådgivende. Sundhedsforvaltninges ansvar er derfor, at udarbejde forslag til principper for tildelingen af tilskud til videre behandling i udvalget.

Punkt 5: "den bedst mulige ældrepleje" erstattes med " de bedst mulige tilbud med et forebyggende sigte ", idet Servicelovens § 65´s intention er at kommunen kan iværksætte eller yde støtte til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Sundhedsforvaltningen (herunder formand, stedfortræder ) 2

De frivillige organisationer i hver enkel bydel 15

Paraplyorganisationerne 2

Integrationsrådet 1

Ældrerådene 2

Pensions og Omsorgskontorerne 1

I alt 23

I forhold til tidligere forslag til sammensætning er der følgende forslag til ændringer/præciseringer:

Det indstilles på den baggrund at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, at der nedsættes et rådgivende udvalg, kaldet "§ 65 udvalg", med opgaver og sammensætning som foreslået.

Under forudsætning af, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at det videre arbejde i forhold til anvendelse af § 65 midler sker ud fra de opstillede mål, forventer Sundhedsforvaltningen at § 65 udvalget konstitueres snarest, idet udmøntningen af anbefalingerne skal forgå i samarbejde med de berørte parter og koordineres i dialog med § 65 udvalget og i sammenhæng med igangværende arbejde på hele dagtilbudsområdet.

På den baggrund indstilles at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at Sundhedsforvaltningen i første halvdel af 2003 vender tilbage med en konkretisering af de opstillede mål om den fremtidige § 65 virksomhed. Endvidere at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager denne status om anvendelse af § 65 midler til efterretning.

I konsekvens af ovenstående status anbefaler Sundhedsforvaltningen at Sundheds – og Omsorgsudvalget godkender at behandling af nye ansøgere til § 65 midler afventer resultatet af dette arbejde.

Jf. mål 1, skal der udarbejdes nye, klare og ensartede tilskudsregler, som sikrer at de økonomiske midler anvendes i overensstemmelser med målsætningerne for det aktiverende og forebyggende arbejde. Dette vil få som konsekvens, at der omprioriteres inden for den eksisterende ramme, når de nye tilskudsregler er vedtaget.

Derudover er området i lighed med Sundhedsforvaltningens øvrige foranstaltninger underlagt krav om effektivisering og omstillingsbidrag.

Der er i det fremsendte budget forslag for 2003, indeholdt en besparelse på 1.000.000 kr. for § 65 virksomheden. Budgettet er på 21, 235 mio. kr.

Udgangspunktet for det videre arbejde er de 2 formulerede overordnede mål. I det videre forløb i drøftelsen vil der være en høring og involvering i processen, i forhold til de enkelte enheder via § 65 udvalget og af ældrerådene.

Opprioritering af fysisk aktivitet kan udskyde tidspunkt for afhængighed af hjælp og på denne måde være med til at give ældre et bedre liv både fysisk, psykisk og socialt.

Bilag 1: Enheder der modtager tilskud fra § 65 midler, fordelt på bydele.

Bilag 2 : Statusredegørelse – Anvendelse af § 65 midler i Københavns Kommune".