Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. juni 2002

2. Sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002

SOU 79/2002 J.nr. 50/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende sundhedsberedskabsplanen for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget sender sundhedsberedskabsplanen til høring hos en række interessenter til brug for behandlingen i Borgerrepræsentationen.

Københavns Kommune skal ifølge sygesikringsloven udarbejde en samlet plan for sundhedsberedskabet i København. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, det primære sundhedsberedskab og lægemiddelberedskabet.

I Københavns Kommune påhviler ansvaret for sygehusberedskabet H:S. Sundhedsforvaltningen har ansvaret for det primære sundhedsberedskab, som omfatter praksissektoren (praktiserende læger, speciallæger og psykologer), plejehjemmene og hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen har også ansvaret for lægemiddelberedskabet, hvor hovedaktørerne er apotekerne i praksissektoren, hospitalsapotekerne og leverandører og producenter af lægemidler og lægemiddelartikler.

Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen godkendte i efteråret 2001 rammerne for sundhedsberedskabsplanen. Sundhedsforvaltningen fremlægger på baggrund heraf et forslag til en egentlig sundhedsberedskabsplan (SOU 344/2001, BR 499/01).

Med henblik på at sikre et sammenhængende sundhedsberedskab ikke kun i København men i hele det storkøbenhavnske område har Københavns og Frederiksberg Kommuner med bistand fra H:S udarbejdet en samlet plan for det primære sundhedsberedskab. Derudover har Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt og H:S samarbejdet om en fælles plan for lægemiddelberedskabet, som dækker primærsektoren og sygehussektoren i Storkøbenhavn.

Formålet med sundhedsberedskabsplanen er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, dyr, ejendom og miljø ved et fælles koordineret samarbejde i tilfælde af ulykker, akut opstået sygdom og tilskadekomst, katastrofer, krise eller krig. Sundhedsberedskabsplanen for de to kommuner består af fire dele:

Her beskrives kommunikations- og kommandoveje mellem de aktører, som indgår i sundhedsberedskabet. Endvidere en præcisering af opgaver og ansvar for direktionerne i Københavns- og Frederiksberg kommuner. Og sidst men ikke mindst en beskrivelse af, hvordan en krisestab og et presseberedskab kan organiseres.

Denne del af planen omhandler plejehjemmenes opgaver i tilfælde af ekstraordinær udskrivning fra hospitalerne. Derudover omhandler planen situationer, hvor beboere skal evakueres fra et plejehjem pga. brand eller forsyningssvigt.

Denne del af planen beskriver, hvordan de praktiserende læger, speciallæger, lægevagten m.fl. kan inddrages i en beredskabssituation, hvor der som udgangspunkt bygges på den eksisterende organisering i almen praksis.

Planens afsnit om lægemiddelberedskabet omfatter en kortlægning af det eksisterende lægemiddelberedskab. Endvidere skitseres det, hvordan apotekerne kan inddrages i en ekstraordinær situation.

Når sundhedsberedskabsplanen for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 er politisk godkendt i Borgerrepræsentationen, vil de to kommuner påbegynde den videre tilrettelæggelse og implementering af en række opgaver, som bl.a. omhandler afholdelse af beredskabskurser for medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjemmene, indgåelse af en række "hvilende aftaler" med leverandører af diverse beredskabsartikler, etablering af kriseterapeutisk beredskab i praksissektoren m.v.

De samlede udgifter forbundet med implementeringen af sundhedsberedskabsplanen i Københavns og Frederiksberg Kommuner beløber sig til 700.000 kr. Her udgør kurser for personale på plejehjem og i hjemmeplejen den største økonomiske post med ca. 650.000 kr. Derudover kommunikationsudstyr på ca. 50.000 kr. til at kommunikere med de praktiserende læger via e-mail, telefax og sms i beredskabssituationer.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at sundhedsberedskabsplanen sendes til høring hos en række interessenter inden den politiske behandling i Borgerrepræsentationen.

Sygesikringsloven forpligter landets amter og kommuner til at udarbejde sundhedsberedskabsplaner en gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, det primære sundhedsberedskab og lægemiddelberedskabet.

I Københavns Kommune påhviler ansvaret for sygehusberedskabet H:S. Sundhedsforvaltningen har ansvaret for det primære sundhedsberedskab, som omfatter praksissektoren (praktiserende læger, speciallæger og psykologer), plejehjemmene og hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen har også ansvaret for lægemiddelberedskabet, hvor hovedaktørerne er apotekerne i praksissektoren, hospitalsapotekerne og leverandører og producenter af lægemidler og lægemiddelartikler.

Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen godkendte i efteråret 2001 rammerne for sundhedsberedskabsplanen. Sundhedsforvaltningen fremlægger på baggrund heraf et forslag til en egentlig sundhedsberedskabsplan (SOU 344/2001, BR 499/01).

Sundhedsberedskabsplanen for Københavns og Frederiksberg Kommuner består af fire dele og omhandler kommunikation og presseberedskab i en ekstraordinær situation, opgaverne for hjemmepleje, plejehjem og almen praksis i en beredskabssituation og sidst en kortlægning af lægemiddelberedskabet samt apotekernes rolle i beredskabet.

Med henblik på at sikre et sammenhængende sundhedsberedskab ikke kun i København men i hele det storkøbenhavnske område har Københavns og Frederiksberg Kommuner med bistand fra H:S udarbejdet en samlet plan for det primære sundhedsberedskab. Derudover har Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt og H:S samarbejdet om en fælles plan for lægemiddelberedskabet, som dækker primærsektoren og sygehussektoren i Storkøbenhavn (Bilag 1)

Når sundhedsberedskabsplanen for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002 er politisk godkendt i Borgerrepræsentationen, vil de to kommuner påbegynde den videre tilrettelæggelse og implementering af en række opgaver, som bl.a. omhandler afholdelse af beredskabskurser for medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjemmene, indgåelse af en række "hvilende aftaler" med leverandører af diverse beredskabsartikler og etablering af kriseterapeutisk beredskab i praksissektoren. Det er forventningen, at dette vil blive afviklet i efteråret 2002.

Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt og H:S har fælles snitflader omkring sundhedsberedskabet og skal i en krise- eller katastrofesituation skulle kunne fungere side om side. Formålet med den fælles sundhedsberedskabsplan er,

For at opfylde formålet med sundhedsberedskabsplanen er det forudsætningen,

Inspirationen til dette formål med sundhedsberedskabsplanen er hentet i Beredskabsstyrelsens håndbog om sundhedsberedskabet og i Beredskabsplanen om Naturkatastrofer, som er udarbejdet af Københavns og Frederiksberg Politi.

Det strategiske udgangspunkt for sundhedsberedskabsplanen er et opgør med den traditionelle krigsplanlægning og det traditionelle krigsberedskab. Der argumenteres i planen for, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation i verden stiller krav til det moderne samfund om at kunne forholde sig til alle typer af ulykker og kriser som eksempelvis sammenbrud i informationsteknologien, giftudslip, forøget radioaktivitet, voldsomt vejr eller epidemier. Og med terroraktionen i New York den 11. september 2001 står verden over for en ny type global sårbarhed, som sundhedsberedskabet også skal tage højde for i sin planlægning. Dertil kommer at sundhedsberedskabet skal være så fleksibelt, at det både kan imødegå såvel varslede som uvarslede hændelser.

Sundhedsberedskabet skal fra den 1. juli 2002 og til den 31. december 2002 kunne håndtere det scenarie, som hedder EU-formandskabet.

Derfor har Københavns og Frederiksberg Kommuner som led i sundhedsberedskabsplanlægningen i fællesskab iværksat et beredskab, som skal kunne håndtere eventuelle ekstraordinære situationer, der kan opstå som følge af uroligheder under EU-topmøderne.

Det er vurderingen, at EU-topmøderne kan få konsekvenser for hjemmeplejen i situationer, hvor voldelige demonstrationer og politiafspærringer hindrer medarbejderne i at nå frem og udføre deres arbejde. Som led i forberedelserne til EU-formandskabet er hjemmeplejen i færd med at udarbejde retningslinier for, hvordan de kan håndtere ekstraordinære situationer. Denne planlægning sker på baggrund af en skabelon, som Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune og Socialdirektoratet i Frederiksberg kommune har udarbejdet til formålet (fremgår af bilag 1).

Københavns og Frederiksberg Kommuner har endvidere udpeget en række plejehjem, der i forbindelse med eventuelle uroligheder eller optøjer skal være parat til at modtage ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne eller evakuerede beboere/borgere. I Københavns Kommune er udvalgt Sølund og Plejecentret Hasselbo.

Repræsentanter fra Københavns og Frederiksberg Kommuner indgår under EU-formandskabet i en administrativ stab på Hovedbrandstationen, som koordinerer kommunens samlede beredskab under højrisikomøderne. Opgaven for den administrative stab vil bl.a. være at varsle hjemmeplejen i de to kommuner, hvis politiet på grund af uroligheder i en bydel eller et område skønner det uforsvarligt for hjemmeplejen at nå frem og udføre deres arbejde.

Den fælles sundhedsberedskabsplan for Københavns og Frederiksberg Kommuner, som omfatter det primære sundhedsberedskab og lægemiddelberedskabet består af fire dele (bilag 1).

I planen er der fortsat en række udestående opgaver, som skal implementeres i efteråret. De er i følgende gennemgang af planen markeret med kursiv.

Det kortlægges i planen, hvor politi, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK i H:S), Embedslægeinstitutionen og Lægemiddelstyrelsen ringer hen, hvis de får brug for assistance fra plejehjem og hjemmepleje, lægepraksis og apoteker til at udføre opgaver i en ekstraordinær situation

Det fremgår, at der i Københavns og Frederiksberg Kommuner er tre indgange til at alarmere det primære sundhedsberedskab, hvor indgangen afhænger af, om katastrofen involverer hjemmeplejen/plejehjemmene, de praktiserende læger eller apotekerne.

Alarmeringen kan ske til:

• Døgnplejens Basecenter, når det vedrører hjemmepleje og plejehjem
• Praksiskontoret i Sundhedsforvaltningen (om dagen), lægevagten (om natten), når det vedrører de praktiserende læger
• De fire vagtapoteker, når det vedrører apotekerne.

I nedenstående figur er kommunikationsvejene for København skitseret. Øverst de fire myndigheder, som typisk vil skulle alarmere det primære sundhedsberedskab i København. Herefter kommunikationsvejene videre til det operative beredskab i hjemmeplejen, på plejehjemmene, de praktiserende læger og apotekerne.

I forlængelse heraf indeholder planen en nærmere beskrivelse af, hvordan kommunikations- og kommandovejene er tænkt i de to kommuner samt en præcisering af opgaver og ansvarsplaceringen for det operative beredskab og direktionerne i de to kommuner (se nærmere beskrivelse og figurer i kapitel 4, bilag 1). Det skal fremhæves, at direktionerne i Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning og Socialdirektoratet i Frederiksberg Kommune hver især har det overordnede ansvar for det primære sundhedsberedskab i deres kommune. Direktionernes primære opgaver er at informere pressen, borgmesteren og det øvrige politiske niveau. En pressehåndtering som i øvrigt sker i samspil med centralforvaltningens operative beredskab herunder pressemedarbejdere.

En forudsætning for at løse disse opgaver er, at direktionerne altid informeres umiddelbart og direkte. Denne informationsstrategi følger både de varslede og de uvarslede hændelser. Hvis der ikke kan etableres kontakt til direktionerne eller forvaltningerne med det samme, varetager Døgnplejens Basecenter, Lægevagten eller Svane Apotek opgaverne på direktionernes vegne, indtil der er opnået kontakt.

Sidst i kommunikationsafsnittet følger en beskrivelse af, hvordan en krisestab og et presseberedskab kan organiseres. Det understreges, at det i ekstraordinære hændelser er vigtigt, at der etableres et presseberedskab til i samarbejde med medierne at sikre hurtig og korrekt information til offentligheden. Formålet med presseberedskabet er dels at modvirke unødig usikkerhed og uro i forbindelse med hændelsen og samtidig aflaste det involverede personale, telefonsystemer og øvrige funktioner i primærsektoren.

I forbindelse med ulykker og ekstraordinære hændelser som udover hjemmepleje, plejehjem, praktiserende læger m.v. også omfatter hospitaler og Embedslægeinstitutionen er det ligeledes vigtigt, at der sker en koordinering af myndighedernes udmeldinger. Dette for at undgå modstridende meldinger. Der skal i sådanne situationer etableres en fælles pressestab, som koordinerer pressehåndteringen.

I det videre forløb skal der i efteråret 2002 ske følgende:

Denne del af planen beskriver opgaverne for plejehjemmene, hjemmeplejen, Pensions- og Omsorgskontorerne og Frederiksberg Kommune i situationer, hvor det bliver nødvendigt at overflytte patienter fra hospitalerne til plejehjemmene og hjemmeplejen for at få plads til nye patienter. Planen omhandler desuden situationer, hvor beboere skal evakueres fra et plejehjem pga. brand eller forsyningssvigt eller, hvor det af praktiske årsager skønnes hensigtsmæssigt at evakuere ældre hjemmeboende borgere, der normalt hører under hjemmeplejen.

Udskrivningen fra hospitaler kan omfatte alle indskrevne patienter, uanset alder, der ikke er akut pleje- og behandlingskrævende. Øvelser viser, at ca. 50% af de 3200 patienter, der i gennemsnit er indlagt på hospitalerne i H:S, kan udskrives inden for 1-3 døgn. Heraf kan 60% (960 patienter) overføres til eget hjem uden hjælp udover medicin og/eller hjælpemidler, 20% (320 patienter) kan udskrives til eget hjem med brug for hjemmepleje, og de resterende 20% (320 patienter) kan overføres til et plejehjem.

Evakuering af beboere pga. brand, forsyningssvigt m.v. på et plejehjem vil næppe overstige 150 beboere, da sandsynligheden for, at mere end én bygning bliver beskadiget er lille. Evakuering af hjemmeplejens borgere vil kun blive iværksat i ekstraordinære beredskabssituationer og vil ikke udgøre et større antal borgere.

Det fremgår også, at Københavns og Frederiksberg Kommuner har udpeget en række plejehjem, der akut kan etablere ekstra pladser til udskrevne patienter eller evakuerede beboere/borgere. Den ekstra kapacitet på plejehjemmene udgør samlet ca. 1000 pladser. Kapaciteten er således tilstrækkelig i en kortere beredskabsperiode. Som udgangspunkt skal de udskrevne eller evakuerede borgere indkvarteres på et plejehjem i deres egen kommune. Der kan dog opstå situationer, hvor en anden prioritering er hensigtsmæssig.

Plejehjemmets ledelse og personale er ansvarlig for at give den nødvendig pleje og omsorg til de ekstra patienter/beboere, herunder sygepleje, medicinering, bespisning mv. Det fremgår af planen, at det enkelte plejehjem skal håndtere en beredskabssituation med de eksisterende personaleressourcer, eftersom personalet kun skal varetage basale opgaver. Personale fra andre plejehjem og hjemmeplejen skal kunne indkaldes som assistance.

De udpegede plejehjem og hjemmeplejen skal udarbejde interne beredskabsplaner. Sundhedsforvaltningen og Frederiksberg Kommune er ansvarlig for, at plejehjemmene og hjemmeplejen modtager uddannelse og vejledning i udarbejdelsen af beredskabsplanerne.

I hjemmepleje og plejehjemskapitlet er det også beskrevet, hvordan behovet for ekstra ressourcer i en ekstraordinær situation kan håndteres. Det er tanken, at Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune og Sundhedsdirektoratet i Frederiksberg Kommune vil indgå en række "hvilende aftaler", som kan aktiveres i en beredskabssituation. Fordelene ved at indgå disse hvilende aftaler er flere: For det første minimerer aftalerne behovet for kommunale investeringer i beredskabslagre af forskellige artikler. Aftalerne giver i stedet mulighed for at rekvirere senge, sengelinned, tæpper og medicinsk udstyr m.v. i en ekstraordinær situation. Derudover er der kun økonomiske omkostninger forbundet med de hvilende aftaler, hvis de aktiveres i en beredskabssituation.

I det videre forløb skal der ske følgende:

Denne del af planen beskriver opgaverne for praksissektoren i tilfælde af større ulykker (traumesituationer) samt ved ekstraordinær udskrivning af et antal patienter fra hospitalerne til plejehjem. Praksissektoren omfatter følgende faggrupper: Praktiserende læger, speciallæger, praktiserende psykologer samt fysioterapeuter.

I tilfælde af ekstraordinær udskrivning af et antal patienter fra hospitalerne til plejehjem er det lægerne i plejehjemmets lokalområde, der har til opgave at yde lægehjælp til patienterne.

Ved en større ulykke anbefaler planen, at H:S lukker skadestuerne for selvhenvendere, så skadestuerne er i stand til at klare behandlingen af ulykkens svært tilskadekomne samt svært tilskadekomne fra andre samtidige ulykker (f.eks. trafikulykker). Selvhenvenderne henvises til behandling i praksissektoren. Planen anbefaler, at der i tilfælde af lukning skadestuer for selvhenvendere oprettes en form for visitation, der skal hjælpe selvhenvenderne videre til praktiserende læger.

Ved lukning af skadestuerne for selvhenvendelse i under 24 timer vurderes der ikke at være behov for at inddrage radiologer og kirurger i beredskabet, idet mindre skader f.eks. godt kan vente med at blive behandlet. Ved lukning af skadestuerne for selvhenvendelse i over 24 timer, vil det være hensigtsmæssigt at inddrage kirurgerne og radiologerne i beredskabet, idet der kan blive behov for røntgenadgang og mulighed for at få udført mindre operationer.

Det anbefales i planen, at nødberedskabet blandt de praktiserende læger kommer til at bygge på den eksisterende struktur i almen praksis. Udgangspunktet er således, at de praktiserende læger arbejder i deres egen praksis. I tilfælde af en større katastrofe vil de praktiserende lægers vigtigste opgaver derfor være at blive i deres praksis og varetage en beroligende og rådgivende funktion i forhold til deres patienter og at behandle patienterne fra de lukkede skadestuer. Åbningstiden i almen praksis kan i givet fald udvides.

Lægevagten vil varetage nødberedskab i vagttiden (kl. 16.00-08.00 samt weekender og helligdage), dog eventuelt suppleret med udvidet åbningstid i et antal lægepraksis. Lægevagtskonsultationerne kan ligeledes ved behov udvide deres åbningstid. Det vil være muligt at indkalde flere vagtlæger.

Beredskabet i primærsektoren omfatter kriseterapeutisk opfølgning og efterbehandling. Der foreligger dog fra centralt hold ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan beredskabet skal udmøntes. Det er derfor muligt at bygge sit beredskab på de i dag eksisterende tilbud (praktiserende læger, henvisning til psykolog og psykiater) eller man kan vælge at lave et særligt tilbud til de berørte.

I efteråret 2002 vil der for Københavns og Frederiksberg Kommuner blive udarbejdet et kriseterapeutisk beredskab til borgerne. Der er indgået aftaler med præsterne i Storkøbenhavn om, at de indgår i beredskabet.

I denne del af planen beskrives lægemiddelberedskabet, som skal forstås som et beredskab af lægemidler, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution af lægemidler, som må forudses at ville opstå i en katastrofesituation i fredstid, samt i en krise- eller krigssituation.

I lægemiddelberedskabet indgår lægemidler, blod, blodprodukter og medicinske gasarter, samt lægemiddelartikler (utensilier), der anvendes i forbindelse med indgivelse af lægemidler. Forsyningen skal dække såvel den primære sundhedstjeneste som sygehusvæsenet.

Der er 61 private apoteker geografisk fordelt mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Apotekerne har ikke opbygget et decideret beredskabslager, men skal med deres almindelige varelagre kunne dække behovet for lægemidler i ekstraordinære situationer. Det enkelte apotek er leveringsdygtig i op mod 1 uge for de meget solgte produkter og i op til 3 måneder for mere sjældne varenumre. Apotekets lagre kan hurtigt suppleres fra medicinalgrossisternes lagre, som rækker til ca. 1 måneds brug.

Det vurderes, at de private apoteker kan klare sig med eksisterende lagre i tilfælde af ekstraordinær udskrivning af patienter fra hospitalerne.

Det forudsættes, at uddeling af medicin til ekstraordinært udskrevne sker via de instanser, som de er udskrevet til (plejehjem, hjemmepleje).

Det forudsættes ligeledes, at patienterne medbringer de nødvendige recepter fra hospitalet, så de ikke behøver kontakte egen læge for at få en recept.

Lægemiddellagrene på H:S Apoteket og Centralapoteket i Københavns Amt suppleret med grossistlagrene betyder, at beholdningen af antibiotika, præparater til lokalbedøvelse og smertestillende midler samt øvrige lægemidler, der typisk anvendes i forbindelse med et stort antal tilskadekomne, er tilstrækkeligt til at dække behovet i forbindelse med en given katastrofe.

I tilfælde af en nødsituation kan produktionen i både H:S's produktionsafdeling og Centralapoteket i Københavns Amt øjeblikkeligt koncentreres om få nødvendige lægemiddelformer, f.eks. infusionsvæsker eller injektionsvæsker, og kapaciteten kan, under forudsætning af tilstrækkelige ressourcer som vand, damp og el, fordobles.

I tilfælde af ressourceudfald koncentreres hele produktionen af infusionsvæsker til brug i H:S og Københavns Amt derfor på Frederiksberg Hospital.

I forbindelse med en situation med mange tilskadekomne personer, er det udelukkende røde blodlegemer der anvendes. Blodbanken i H:S skønner, at der skal en katastrofe af et meget betydeligt omfang til, før man ikke kan dække behovet for røde blodlegemer.

Medicinske gasarter er eksempelvis ilt, atmosfærisk luft og lattergas. Beholdningen af ilt på de centrale anlæg på hospitalerne kan dække fra 3-10 dages normalt forbrug. Transportable iltflasker findes i forskellig mængde og størrelser i en mængde, der kan dække behovet for ilt til udrykning og afdelingsforbrug fra 2 døgn til en måned. Nye forsyninger af ilt kan fås inden for 2 timer.

Der er en del borgere i eget hjem, der anvender ilt. Falck leverer ilten. De har et lager svarende til 1-2 døgn og får leveret dagligt fra en leverandør i Storkøbenhavn. Det anbefales at udvide lagerkapaciteten af ilt til anvendelse hos hjemmeboende borgere.

Sundhedsforvaltningen anbefaler på denne baggrund,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender sundhedsberedskabsplanen for Københavns og Frederiksberg Kommuner 2002.

Sagen om sundhedsberedskabsplanen giver ikke anledning til bemærkninger. Håndtering af miljøberedskabet er behandlet i Den Civile Beredskabsplan for Københavns Kommune 2001.

De økonomiske omkostninger forbundet med implementeringen af sundhedsberedskabsplanen relaterer sig primært til kurser for personale på plejehjem og i hjemmeplejen. Det er vurderingen, at der er behov for at igangsætte et forløb, hvor én til to medarbejdere fra hver institution deltager i kurser eller temadage af 1-2 dages varighed. Formålet med disse kurser er dels at udbrede kendskabet til sundhedsberedskabsplanen og samtidig sikre, at der internt på de enkelte plejehjem og i den enkelte hjemmeplejeenhed udarbejdes beredskabsplaner for det daglige beredskab. De samlede omkostninger forbundet med disse beredskabskurser beløber sig for Københavns og Frederiksberg Kommuner til ca. 650.000 kr.

Dertil kommer udgifter til kommunikationsudstyr, så det i en beredskabssituation bliver muligt at kommunikere med de praktiserende læger via e-mail, telefax og sms. Udgiften til dette kommunikationsudstyr udgør maksimalt 50.000 kr. i alt.

Det er endnu uafklaret, om der er omkostninger forbundet med lægemiddelberedskabet og det kriseterapeutiske beredskab. Eventuelle udgifter vil fremgå af det forslag, der fremlægges i efteråret 2002.

De samlede udgifter for sundhedsberedskabet i Københavns og Frederiksberg Kommuner udgør således for nuværende ca. 700.000 kr. Her udgør Frederiksberg Kommunes andel ca. 120.000 kr.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at de skitserede udgifter til sundhedsberedskabet kan afholdes indenfor budgetrammen for 2003.

Hvis sundhedsberedskabet ativeres, vil Sundheds- og Omsorgsudvalget få forelagt selvstændig sag herom for

Sundhedsberedskabsplanen for Københavns og Frederiksberg Kommuner har af tidsmæssige årsager ikke været til høring hos relevante interessenter og samarbejdspartnere endnu.

Sundhedsforvaltningen foreslår Sundheds- og Omsorgsudvalget, at sundhedsberedskabsplanen sendes til høring hos Sundhedsstyrelsen, Københavns Brandvæsen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Lederrådets Forretningsudvalg i Sundhedsforvaltningen, Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Amt, Frederiksberg Kommune, Københavns Lægeforening, Lægemiddelstyrelsen, Ældrerådene, Beredskab Storkøbenhavn og Københavns Apotekerforening inden den politiske behandling i Borgerrepræsentationen forventeligt den 5. september 2002.

Ib Haurum