Temadrøftelse om velfærdsteknologi på plejehjem

Indstilling

Sundheds – og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. At Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter dilemmaerne i arbejdet med velfærdsteknologi på forvaltningens plejehjem.

Problemstilling

Beboere på plejehjem er nogle af de svageste i vores samfund. Mange har varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og et omfattende behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet. Det skaber svære arbejdsmiljøbetingelser for de over 3.000 medarbejdere på Københavns plejehjem. De har et af de mest fysisk nedslidende jobs og udfordres ofte også psykisk i arbejdet med sårbare mennesker, der i nogle situationer griber til vold eller trusler. Endelig er vores plejehjem også forholdsvis store arbejdspladser, hvor logistik og systematik skal sikre, at borgerne får den nødvendige omsorg og pleje i alle døgnets timer året rundt.

Gennem de seneste 15 år er velfærdsteknologi i stigende grad blevet en integreret og helt uundværlig del af hverdagen på de københavnske plejehjem. En bred variation af velfærdsteknologiske løsninger bidrager til at understøtte en bedre trivsel, tryghed og selvhjulpenhed hos borgerne, aflaster medarbejderne i de mange tunge løft og forflytninger samt understøtter faglig systematik og velfungerende arbejdsgange. For et overblik over brugen af velfærdsteknologi på plejehjem se bilag 1.

Løsning

Velfærdsteknologi betegner teknologiske løsninger, hjælpemidler og arbejdsredskaber. Nogle teknologier er meget komplekse og kræver, at medarbejderne bliver undervist i brugen af dem, mens andre teknologier er lettere tilgængelige og kan bruges af borgerne og deres pårørende uden forudgående kendskab.

Arbejdet med velfærdsteknologi på Københavns plejehjem understøtter flere af principperne for fremtidens plejehjem, som fx:

• Den enkelte støttes i at holde sig fysisk, mentalt og socialt aktiv
• Boligens indretning tilpasses ændringer i behovet hos den enkelte beboer
• Den gode arbejdsplads / det fysiske arbejdsmiljø.

Herudover sker arbejdet med velfærdsteknologi i regi af SUF’s strategi for arbejdet med velfærdsteknologi ’Grib teknologien’, som blev vedtaget i 2020. Det fremgår af strategien, at velfærdsteknologi skal være med til at højne københavnernes livskvalitet og bidrage til et liv med frihed, tryghed og fællesskaber (se bilag 2).

Strategien fokuserer på, at:

• Teknologi skal gøre hverdagen lettere
• Teknologi skal bruges
• Teknologi & eksperimenter skaber morgendagens løsninger.

Med ’Grib teknologien’ sikrer vi, at der systematisk arbejdes med, at plejehjemmene løbende tager de mest værdiskabende teknologier i brug. Plejehjemmenes udfordringer og behov udforskes løbende, og der benyttes en proces for screening og test af ny teknologi samt en implementeringsmodel, der understøtter, at teknologierne faktisk tages i brug.

Arbejdet med velfærdsteknologi er imidlertid en kompleks opgave, der indebærer en række dilemmaer og afvejninger, der hele tiden skal foretages:

At balancere mellem at udvikle nyt og at implementere modne teknologier, der har vist deres værd

Arbejdet med velfærdsteknologi kræver den rette balance mellem at udvikle og gribe nye muligheder og at implementere modne teknologier, der har vist deres værd. Selvom mange teknologier har fundet vej til og skaber værdi på de københavnske plejehjem, kommer mange uvirksomme teknologier på markedet, og ubrugte teknologikirkegårde kan hurtigt skabe historier, der ødelægger det generelle engagement i velfærdsteknologi. Derfor er det afgørende, at vi i tæt samarbejde med brugerne tester ny teknologi, at vi kun udvælger teknologier, der møder reelle behov, at medarbejderne har de rette kompetencer til at bringe teknologierne i spil, og at enhederne – ofte over længere tid – støttes i at tage dem i brug frem til, at løsningerne indgår i veletablerede arbejdsgange. Indimellem må vi stå på mål for, at andre kommuner kan fremvise brug af nye teknologier, som vi i København har takket nej til. Mens vi i andre sammenhænge må gå forrest og udvikle løsninger, der endnu ikke er på markedet. Det er fx en udfordring, at ældre ikke har adgang til nok lys, da de ofte opholder sig meget inde i løbet af dagen, hvilket kan medføre en ubalance i den naturlige døgnrytme og mentale sundhed. Derfor er Københavns Kommune i gang med et innovationspartnerskab i samarbejde med Aarhus Kommune om udvikling af nye mere fleksible og prismæssigt tilgængelige døgnrytmelysløsninger til borgere på plejehjem. Her har vi set et behov for at flytte markedet og er i gang med at opbygge en koalition af kommuner, der gerne vil være med i udviklingen.

At fremme teknologibegejstring samtidig med at der effektiviseres

Når vi arbejder med velfærdsteknologi, er det altid med sigte på at sikre en bedre livskvalitet for borgerne, et bedre arbejdsmiljø og bedre arbejdsgange for medarbejderne. Men når vi investerer i ny teknologi, er der ofte tilknyttet en effektivisering, fx i form af en investeringscase, fordi mange velfærdsteknologier også frigiver tid. Derfor kan det være et dilemma at understøtte teknologibegejstringen på plejehjemmene og motivere dem til at indgå i nye afsøgende projekter, vel vidende at projekterne kan ende med en budgetreduktion. Beboerne vil sandsynligvis ikke mærke den, fordi teknologien reducerer ressourcer brugt på fx løft og udadreagerende borgere. Men plejehjemmet vil ofte opleve at stå med et reduceret budget, når de har implementeret ny teknologi.

At skabe tryghed uden at overvåge

Omkring 50 % af beboerne på plejehjem har demens eller demenslignende symptomer, mens andre beboere har svære fysiske lidelser, der gør, at de kan få akut brug for hjælp. Udviklingen indenfor sensorer, ansigtsgenkendelse, algoritmer, der kan registrere afvigelser fra normalen, GPS’er mv. gør det i stigende grad muligt at skabe tryghed for borgerne fx ved automatisk at registrere når de falder, at sikre at de ikke forvilder sig ud, hvor de ikke kan finde hjem, og at se til dem om natten uden at forstyrre deres søvn. Plejehjemmene er imidlertid også borgernes hjem, og mange er ikke nødvendigvis i stand til at udtrykke, om de ønsker denne tryghed, eller om de i stedet føler sig overvågede.

At forudse, hvornår tendenser bliver til reelle muligheder

Når vi bygger nye plejehjem, går der adskillige år, fra byggeriet planlægges, til det står klar til ibrugtagning. Ved planlægningen af byggeriet kan der være nye tendenser eller teknologier på vej, der – hvis de når at blive modne - bør få betydning for, hvordan byggeprogrammet tilrettelægges. Et eksempel er de nye robotlifte, der har været under udvikling de seneste år. De første modeller er færdigudviklede og vil kunne erstatte de skæmmende liftsystemer, der i dag forefindes i alle boliger, men kun er i brug i under 20 % af boligerne. Robotliftene er dog stadig en væsentlig dyrere løsning end de eksisterende lifte (750.000 kr. mod 30.000kr. pr. skinnesystem), og spørgsmålet er derfor om vi skal satse på, at robotliftene vil være prismæssigt tilgængelige ved byggeriets afslutning.

At vurdere hvornår velfærdsteknologi skal indgå i byggeprogrammet

Den teknologiske udvikling går hurtigt, og det, der er smart i dag, er det ikke nødvendigvis i morgen. Samtidig kræver teknologi ofte store investeringer, og derfor skal den bringes i anvendelse, hvor den skaber størst værdi. Derfor har vi gennem de seneste år arbejdet målrettet mod at investere i flytbare og ikke nagelfaste løsninger, så der er fleksibilitet til at anvende de teknologier, der viser sig mest værdifulde i fremtiden og en eventuel fejlvurderet investering er let at omgøre. Derfor indgår velfærdsteknologi som hovedregel ikke i byggeprogrammer. I stedet er der fokus på at paratgøre plejehjemmene i forhold til fx ledningsførelse, strømudtag, wi-fi og skinner samt mulighed for rengøring, sterilisering og opbevaring af teknologierne, så det er let at tage nye teknologier i anvendelse.

Værdien af den ændrede tilgang ses fx med vaske-/tørretoiletterne. De var af mange spået et stort potentiale og blev implementeret på flere af forvaltningens nye plejehjem, men viste sig hverken at give økonomiske gevinster, skabe bedre fysisk arbejdsmiljø eller en øget selvhjulpenhed hos borgerne. Enkelte borgere oplever imidlertid bedre nedre hygiejne og større værdighed, og til dem påmonteres i dag et vaske/tørre bidet, der kan afmonteres, når der ikke længere er et behov.

Der er imidlertid områder, hvor samtænkning af velfærdsteknologi og byggeri kan være en fordel. Det gælder fx for de ovennævnte døgnrytmelysløsninger. Her vil en investering i faste lysløsninger sandsynligvis være en fordel, vel vidende at den teknologiske udvikling også her går hurtigt. Derfor er sigtet at arbejde med en kombination af nagelfaste lysløsninger og klargøring af plejehjemmene til gradvis implementering af nye mobile lysteknologier i takt med, at disse udvikles.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

I forlængelse af temadrøftelserne om principper for fremtidens plejehjemsbyggeri, om bæredygtige plejehjemsbyggeri og denne om velfærdsteknologi på plejehjem, drøfter udvalget som afrunding herpå de 10 principper for byggeri af plejehjem, herunder om der er evt. justeringsbehov.