Godkendelse af midtvejsstatus for integrationspolitikken

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at udvalget tager Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mål i midtvejsstatus for Københavns Kommunes integrationspolitik til efterretning.
2. at udvalget godkender at midtvejsstatussen på målet, oversendes til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Problemstilling

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes integrationspolitik 2019-2022, blev det besluttet, at de respektive udvalg skal forelægges en midtvejsstatus for arbejdet med at indfri integrationspolitikkens mål.

De respektive udvalg har ansvaret for integrationsindsatsen og mål på egne fagområder. Sundheds- og Omsorgsudvalget har ansvaret for ét mål, og herunder én enkelt tilhørende indikator i integrationspolitikken, og udvalget forelægges derfor en status for arbejdet med dette.

Løsning

Det er afgørende at flere københavnere med minoritetsbaggrund, oplever en bedre sundhedstilstand og en forbedret livskvalitet på tværs af generationer. Der er i dag en social ulighed i sundhedstilstanden blandt voksne københavnere generelt. Blandt københavnere med minoritetsbaggrund er der fx flere der er overvægtige og fysisk inaktive, sammenlignet med de øvrige københavnere, og københavnere med minoritetsbaggrund har en øget risiko for at udvikle diabetes.

Københavns Kommunes integrationspolitik indeholder 13 mål, hvor mål nummer ni relaterer sig til sundhedsområdet. Dette mål omhandler sundhedstilstanden hos Københavnere med minoritetsbaggrund og lyder således: ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal opleve en bedre sundhedstilstand”.

Under hvert mål findes en række indikatorer, som der løbende måles på. Under mål nummer ni, har Sundheds- og Omsorgsudvalget ansvaret for én enkelt indikator, der omhandler det fokus som Center for Diabetes har på københavnere med ikke-vestlig baggrund. Indikatoren lydes således: ”Andelen af københavnere med ikke-vestlig baggrund, som deltager i Center for Diabetes, og derfor mestrer hverdagslivet med type-2 diabetes”.

I tabellen nedenfor ses udviklingen i denne indikator fra 2017 (baseline) til 2020:

Som det ses, henvises flere og flere københavnere med ikke-vestlig baggrund til centret, og får dermed støtte og hjælp til at håndtere hverdagslivet og fastholde deres fysiske og mentale sundhed. Det er meget positivt, at andelen af borgere med ikke-vestligt baggrund, er steget i en periode hvor der ellers har været udfordringer pga. COVID-19, blandt andet i form af en generel nedgang i antallet af henvisninger, samt udfordringer i forhold til at få afholdt rehabiliteringsindsatser grundet restriktioner og nedlukninger.

Centret har løbende haft et fokus på at udvikle indsatser, der kulturelt, sprogligt og socialt er tilpasset målgruppen med etnisk minoritetsbaggrund. Dette er et fokus der generelt arbejdes med i centrets indsatser. Pt. arbejder centeret desuden med at afprøve udgående rehabiliterende indsatser i et udsat boligområde – også i denne indsats er der fokus på at nå borgere i det udsatte boligområde, både med dansk og etnisk minoritetsbaggrund.

Centret arbejder videre med dette område, med henblik på fortsat at hjælpe endnu flere københavnere med ikke-vestlig baggrund, som enten har diabetes eller er i høj risiko for at udvikle sygdommen.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter udvalgsbehandlingerne af integrationspolitikkens mål i de respektive fagudvalg, forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en samlet midtvejsstatus for hele politikken til orientering. Efter behandling i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil den samlede midtvejsstatus blive forelagt Borgerrepræsentationen.