Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne overfor borgere med demens
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget at anbefale over for Borgerrepræsentationen,
- at resultaterne af Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens tages til efterretning.
Problemstilling
Ankestyrelsen har i 2015 gennemført en undersøgelse af kommunernes brug af Servicelovens regler om magtanvendelse over for demente borgere.
Ankestyrelsen konkluderer i undersøgelsesrapporten (bilag 1), at 53 procent af de kommunale afgørelser, der indgik i undersøgelsen, ikke var truffet i overensstemmelse med regler og praksis.
Løsning
Ankestyrelsens praksisundersøgelse omfatter en gennemgang af sagsdokumenter i 57 sager i 2014 fra 13 kommuner. Sagerne omhandler kommunernes behandling af indberetninger fra plejecentre om akut fastholdelse samt ansøgninger om tilladelse til indgreb over for en konkret borger i form af brug af stofseler for at forhindre fald, fx fra en kørestol, eller tilbageførsel til boligen, hvis plejepersonalet finder dette påkrævet efter bestemmelserne i Serviceloven. Endvidere indgår der fire sager, hvor kommunerne vurderede, at indberettede indgreb lå uden for Servicelovens regler for magtanvendelse.
Praksisundersøgelsen omfatter derudover en landsdækkende undersøgelse, hvor 86 kommuner mere generelt har svaret på et spørgeskema om kommunens håndtering af magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens. Samtidig har en række kommuner påpeget udfordringer, som de oplever i indsatsen for at efterleve de procedure- og formkrav, som Serviceloven opstiller.
På baggrund af undersøgelsen kommer Ankestyrelsen med en række anbefalinger i forhold til særlig opmærksomhed på reglerne for anvendelse af tvangsmæssige indgreb og herunder kommunernes vejledningspligt over for bostederne. Særligt i forhold til sagsbehandlingsreglerne anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne sikrer sig, at sagerne er tilstrækkelig oplyst, at borgeren og værgen og eventuelle pårørende bliver orienteret i relevant omfang om beslutningen om tvangsmæssigt indgreb og om mulighed for at klage.
I forlængelse af praksisundersøgelsen har Indenrigs- og Socialministeren opfordret kommunerne til at gennemgå deres praksis og retningslinjer for brug af magtanvendelsesreglerne. Samtidig er der iværksat en revision af den ministerielle vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med det formål, at vejledningen kan blive mere klar og brugbar for kommunerne og personalet på plejecentrene. Endelig arbejder Socialstyrelsen med at forbedre indberetningsskemaerne, så de bliver nemmere at anvende i praksis.
Særligt om Ankestyrelsens sagsgennemgang og Kommunens opfølgning på praksisundersøgelsen
Københavns Kommune har bidraget med seks sager i praksisundersøgelsen, og det er Ankestyrelsens vurdering, at tre af sagerne ville være blevet hjemvist til fornyet behandling - eller at afgørelsen var blevet ændret - hvis der havde været tale om en klagesag.
Samtidig præciserer Ankestyrelsen, at der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner, og formålet har således ikke været at vurdere praksis i den enkelte kommune, ligesom resultaterne af sagsundersøgelsen i den sammenhæng ikke er statistisk signifikante.
I to af sagerne vurderer Ankestyrelsen, at forvaltningen ikke i tilstrækkelig grad havde afprøvet andre løsningsmuligheder, før man traf afgørelse om, at plejepersonalet kunne anvende en blød stofsele til to demensramte borgere for at forebygge, at de faldt ud af deres kørestole. I den ene sag kunne beboeren på grund af sin demens ikke længere huske, at hun ikke kunne gå. Forud for bevillingen var hun derfor faldet ud af kørestolen flere gange og havde pådraget sig hoftebrud og sår i hovedet. I den anden sag led borgeren udover sin demens af spontane kramper, som medførte, at han faldt ud af kørestolen og flere gange havde måttet syes i ansigtet. Ingen af beboerne modsatte sig aktivt selerne, men kunne heller ikke give et gyldigt samtykke.
I den tredje sag havde forvaltningen henvist til en forkert lovparagraf, idet Ankestyrelsen vurderede, at skærmning af beboeren fra at forlade pågældendes egen plejebolig og gå ud på plejecentrets fællesområder ikke var omfattet af reglerne om tilbageholdelse i egen bolig, men om akut fastholdelse. Der var konkret tale om en dement beboer, der var inficeret med en smittefarlig bakterie. Pågældende gik ofte ud i plejecentrets fællesrum i uhygiejnisk tilstand og udsatte dermed andre beboere for smitte fx i forbindelse med måltider. Forvaltningen havde i den situation givet plejecentret en tidsbegrænset tilladelse til, at personalet kunne føre borgeren tilbage til hendes egen bolig, hvis det var påkrævet, at hun blev vasket, og det ikke kunne lykkes at overtale hende til at gå med frivilligt.
Foranlediget af Ankestyrelsens undersøgelse har forvaltningen gennemgået sin praksis med fokus på områder, hvor der kan være behov for særlig opmærksomhed i forhold til undervisning og vejledning om magtanvendelsesområdet. Endvidere har forvaltningen skærpet opmærksomhed i forhold til den konkrete sagsbehandling og herunder sikring af, at sagerne er tilstrækkelig oplyst, og at beslutningsgrundlaget er tilstrækkelig præcist beskrevet.
Forvaltningen vil derudover have særlig fokus på implementering af den reviderede ministerielle vejledning og ændrede indberetningsskemaer, der forventes udarbejdet i slutningen af 2016.
Høring
Indstillingen har været i høring hos Ældrerådet, der i deres høringssvar (bilag 2) har anført, at rådet har taget Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder indstillingen, forelægges den for Borgerrepræsentationen den 26. maj 2016.
Hanne Baastrup
/Lars Matthiesen