Godkendelse af ramme og retning for den borgerrettede og patientrettede forebyggelse
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender,
- prioritering af målgrupper og fokusområder i den borgerrettede forebyggelse herunder aktioner og initiativer det kommende år
- rammerne for den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene
- at bevillingerne til det borgerrettede forebyggelsesområde i forebyggelsescentrene på i alt 29,4 mio. kr. i 2016 omdisponeres således, at (bilag 1):
- 16,4 mio. kr. fordelt på ca. 32 årsværk fremadrettet anvendes til borgerrettet forebyggelse og konkret til initiativer og aktioner i borgernes nærmiljø
- 13,0 mio. kr. fordelt på ca. 26 årsværk går til at opprioritere den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 28. januar 2016 at omlægge sundhedshusenes profil således, at den borgerrettede forebyggelse flyttes fra sundhedshusenes forebyggelsescentre ud i borgernes nærmiljø, samt at diabetesindsatsen samles i et nyt Center for Diabetes. Udvalget besluttede endvidere, at fokus på det borgerrettede forebyggelsesområde flyttes fra individrettede indsatser til strukturelle aktiviteter i borgernes lokalmiljø.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har på baggrund af beslutningen udarbejdet et forslag til ramme og retning for den borgerrettede forebyggelsesindsats, herunder forslag til prioriteringer af målgrupper og problemstillinger samt forslag til omdisponering af midler og opprioritering af den patientrettede forebyggelse. Forslaget fremlægges til udvalgets godkendelse.
Løsning
Københavns Kommune har med Sundhedspolitikken 2015-2025 ’Nyd livet, københavner’ sat en fælles ramme og retning for københavnernes sundhed. Den sociale ulighed skal brydes, og livskvaliteten og middellevetiden øges. Et godt helbred giver frihed til at kunne leve det liv, man ønsker, hvorimod sygdom og dårligt helbred kan begrænse ens muligheder. Sundhed er således et middel til at kunne leve et godt, langt og indholdsrigt liv.
Beslutningen om at omlægge den borgerrettede forebyggelsesindsats fra en individuel til en strukturel indsats sker med udgangspunkt i, at social ulighed i sundhed bedst bekæmpes gennem rammesættende indsatser, hvor aktiviteter foregår i borgernes lokalmiljø og som en mere naturlig, integreret del af hverdagslivet. Det betyder blandt andet, at aktiviteter i endnu større grad vil finde sted på københavnernes arbejdspladser, skoler, uddannelsesinstitutioner, boligområder og fritidsforeninger.
Sundhedspolitikken har en 10-årig vision, og det hænger fint sammen med, at strukturel forebyggelse er en løftestang, det tager tid at skabe resultater med. Det forudsætter samarbejde på tværs af forvaltninger og med eksterne aktører. Andre ambitiøse satsninger som fx Københavns Cykelstrategi er også udviklet over mange år og har ført til, at københavnerne i stor stil cykler dagligt til gavn for sundheden og miljøet.
Med omlægningen af den borgerrettede forebyggelse er det ligeledes besluttet, at sundhedshusenes profil skærpes og målrettes den patientrettede indsats - før og efter hospitalsforløb og ved kronisk sygdom. Indsatsen skal samtidig kobles tæt til træningsområdet. Prognoser viser, at København vil få flere multisyge borgere og ældre medicinske patienter, som lever længere end i dag. Samtidig forventes en fortsat stigning i genoptræningsplaner fra hospitalerne. Denne udvikling på trænings- og rehabiliteringsområdet kalder på sammenhæng til den patientrettede forebyggelse, som kan støtte københavnerne i bedst muligt at mestre deres sygdom og fokusere på de udfordringer, der er forbundet med at være syg eller leve med sygdom. Med en opprioritering af den patientrettede forebyggelse øger København dermed fokus på forebyggende sundhed og tværfaglig behandling for borgere i sundhedshusene. Omprioriteringen af forebyggelsesindsatsen betyder ikke ændrede vilkår for kommunens specialiserede tilbud som fx Center for Børn og Unges Sundhed, Center for Kræft og Sundhed København mv.
Den borgerrettede forebyggelsesindsats
Det borgerrettede forebyggelsesområde i forebyggelsescentrene har en bevilling på 29,4 mio. kr., hvoraf 16,4 mio. kr. fordelt på ca. 32 årsværk foreslås bibeholdt til den borgerrettede forebyggelse til initiativer og aktioner i borgernes nærmiljø. I bilag 1 findes en oversigt over de indsatser, hvor midlerne til den borgerrettede forebyggelsesindsats hidtil er blevet anvendt. Med overgangen til strukturel forebyggelse afsluttes disse indsatser i deres nuværende form og ramme.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at midlerne fremover anvendes inden for følgende ramme:
- En prioriteret indsats i to spor – a) børn og unge (0-24 år) og b) voksne, kortuddannede københavnere
- Prioritering af de tre risikofaktorer med størst effekt på borgernes middellevetid og livskvalitet: rygning, alkohol og psykisk sundhed
- Prioritering af målgrupper, hvor flest unge (16-24 år) eller voksne kortuddannede har risikabel sundhedsadfærd i forhold til de tre valgte risikofaktorer
- Strategisk udvælgelse af arenaer for samarbejde og partnerskaber tæt på borgernes hverdagsliv baseret på de valgte målgrupper – og hvor det er muligt at give individuelle tilbud til borgere med allerstørst behov.
Det er forvaltningens vurdering, at man ved at arbejde inden for ovenstående bedst kan opnå størst mulig effekt af den strukturelle forebyggende sundhedsindsats og bedst muligt imødegå social ulighed i sundhed. Denne vurdering er baseret på eksisterende data og analyser samt viden om nuværende og fremtidige sundhedsudfordringer.
Med ovenstående ramme foretages en nedprioritering og et fravalg på en række områder. Ved at prioritere børn og unge (0-24 år) nedprioriteres forebyggelsestilbud til voksne, og med et fokus på kortuddannede voksne, der rammes hårdere af sygdom og dør tidligere end dem med længere uddannelse, foretages et fravalg af forebyggelsesaktiviteter målrettet alle voksne københavnere.
Prioriteringen af risikofaktorer med størst effekt på borgernes middellevetid og livskvalitet indebærer, at risikofaktorer for kost og motion ikke vil være afsættet for forebyggelsesinitiativerne. Ligesom målgruppeprioriteringen betyder, at der sker en nedprioritering af målgrupper, hvor der er færrest med den pågældende sundhedsadfærd fordelt på køn, alder og etnicitet.
For børn i førskolealderen (0-6 år) og skolealderen (7-15 år) foreslås ikke samme prioritering af risikofaktorer, idet tidlige forebyggelsesindsatser er fokuseret på generel trivsel og sundhedsfremme og med et familieperspektiv for øje. Her udpeges målgrupper og arenaer baseret på, hvor behovet er størst fx institutioner og skoler i udsatte bydele eller skoler med flest elever med dårlig trivsel. Det gøres blandt andet i dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen.
Systematisk tilgang og flerstrenget strategi for forebyggelsesaktiviteter
Forvaltningen omsætter ovenstående ramme i en konkret årlig arbejdsplan, der indebærer en strategisk styring og prioritering af arenaer, samarbejdspartnere og aktioner. Arbejdet tilrettelægges systematisk baseret på afprøvede metoder, der på sigt sikrer mulighed for effektmåling af forvaltningens aktioner og initiativer. Når forvaltningen går ud i borgernes nærmiljø og hverdagsliv med konkrete aktiviteter, sker det med klare mål og en plan for realisering og opfølgning - fx klare forbedringsmål på en arbejdsplads, hvor medarbejderne er stressramte og en stor del ryger. Det indebærer mulighed for at gennemføre baselinemåling samt at monitorere aktiviteternes effekt på både kort og lang sigt. Arbejdet planlægges desuden således, at det er fleksibelt og mobilt, så det passer ind i borgernes hverdags- og arbejdsliv.
Alle konkrete initiativer udvikles og justeres løbende gennem et systematisk udviklings- og kvalitetsforbedringsarbejde. Det sker med henblik på at sætte initiativerne i drift så hurtigt som muligt og for at sikre, at de er relevante for borgerne samt har den ønskede effekt, inden de opskaleres eller hvis det modsatte gør sig gældende, lukkes ned. Arbejdet er udviklet i tråd med retningen i kvalitetsstrategien, jf. dagsordenpunkt på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 20. april 2016.
Arbejdet vil også tage afsæt i samarbejde med andre forvaltninger, herunder især Børne- og Ungeforvaltningen, Socialforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Med afsæt i den overordnede arbejdsplan tilrettelægges de konkrete forebyggelsesaktioner og -initiativer ud fra en flerstrenget strategi med tre niveauer:
- Rammesættende niveau, hvor lokale politikker, strategier og mål fastlægges, fx en ungdomsuddannelse med en målsætning om røgfri arbejds- og uddannelsestid for både lærere og elever med tilhørende ryge-, alkohol- og trivselspolitik
- Strukturelt niveau, hvor omgivelser, samt fysiske, kulturelle og sociale forhold reguleres og påvirkes, fx i form af konkrete aktiviteter målrettet elever i en klasse på en ungdomsuddannelse
- Individuelt niveau, hvor enkelte borgere med et særligt behov får et individuelt tilbud i den konkrete setting.
Aktioner og initiativer for den borgerrettede forebyggelse det første år
Med udgangspunkt i Sundhedspolitikkens vision om at bryde den sociale ulighed i sundhed, målretningen af den borgerrettede forebyggelse i to spor, samt prioriteringen af risikofaktorer, målgrupper og arenaer foreslås det, at forvaltningen i det første opstartsår arbejder med følgende aktioner og initiativer:
- Flere unge med bedre psykisk sundhed
Den største gruppe af kortuddannede med dårlig psykisk sundhed er unge kvinder mellem 16-34 år. Det kan der blandt andet arbejdes med inden for rammerne af stressklinikkerne og gennem indsatsen psykisk sårbare unge, med psykologsamtaler på produktionsskoler, erhvervsskoler og ungdomsskoler samt gennem udvikling af et flerstrenget element. Forvaltningen har gode erfaringer med at arbejde med screening og fælles undervisning for hele klassen koblet med individbaserede samtaler for unge med særligt behov. På den måde skabes der gode rammer i klasserne, som forebygger dårlig psykisk sundhed og støtter sårbare unge til bedre trivsel.
- Færre unge med problemer med alkohol, rygning og stoffer
Den allerstørste gruppe kortuddannede, der har et stort alkoholforbrug er unge mænd mellem 16-24 år. Hertil kommer en høj forekomst af rygere i aldersgruppen, ligesom et stort forbrug af rusmidler er væsentligt for frafald på ungdomsuddannelser. Derfor videreudvikles og styrkes eksisterende indsatser på både ungdoms- og folkeskoler i en flerstrenget indsats. Det gøres blandt andet inden for rammerne af Røgfrit København, og med afsæt i erfaringer med udarbejdelse af lokale politikker for rusmidler og rådgivningstilbud i samarbejde med Socialforvaltningen, samt erfaringer fra folkeskoleområdet med at inddrage forældre og understøtte klassedialogen med undervisningsmateriale.
- Flere børn skal have bedre trivsel og være mere aktive
Med folkeskolereformen er der sat fokus på, at både trivsel og bevægelse har stor betydning for børns indlæring og dermed i sidste ende deres uddannelsesniveau, som statistisk set påvirker deres levetid og livskvalitet. Konkrete indsatser skal aftales og udvikles i tæt samarbejde med blandt andre Børne- og Ungdomsforvaltningen. Der er flere gode erfaringer fra fx daginstitutionsområdet fra arbejdet med systematisk at efteruddanne personale på institutioner med flest motorisk udfordrede børn. Ligesom programmer til at arbejde med robusthed og trivsel i klasserummet med fordel kan afprøves, udvikles og afprøves mere systematisk.
- Færre midaldrende mænd ryger
Rygning er den risikofaktor, der har allerstørst effekt på middellevetid og livskvalitet og den største gruppe af kortuddannede, der ryger er 45-64-årige mænd. Der iværksættes derfor inden for rammerne af Røgfrit København en målrettet indsats på de arenaer, hvor denne målgruppe findes - fx udvalgte arbejdspladser. Indsatsen vil være flerstrenget og vil blandt andet bygge på eksisterende erfaringer fra samarbejde med Lungeforeningen. I samarbejde med ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen udarbejdes ryge- og trivselspolitikker, og der gives et konkret rygestoptilbud til de medarbejdere, der ønsker at holde op med at ryge.
Rygestopkurser målrettet kortuddannede borgere, der ønsker hjælp til at holde op med at ryge udenfor arbejdspladsen, herunder et tilbud om nikotinsubstitution, fortsætter inden for rammerne af Røgfrit København. Rygestopkurser afholdes fremover tæt på borgernes hverdagsliv fx i lokaler i udvalgte boligområder. Kursusaktiviteter indgår i 2016-mål for Røgfrit København.
- Færre midaldrende mænd drikker for meget
De største grupper kortuddannede, der har et stort alkoholforbrug, er unge mænd, samt mænd mellem 55-64 år. Relevante arenaer vedrørende de midaldrende mænd er blandt andet jobcentre, da alkoholproblemer kan være en barriere for beskæftigelse. Den konkrete indsats vil skulle aftales med de konkrete samarbejdspartnere og vil kunne tage afsæt i erfaringer med at supplere beskæftigelsessamtalen med en samtale om sundhed eller at uddanne personalet i at kunne varetage den evidensbaserede korte samtale om alkohol. Ligeledes kunne en relevant arena være boligområder, hvor der blandt andet afprøves peer-tilgange til at kunne nå relevante målgrupper.
Forvaltningen vil derudover i mindre omfang arbejde med ad hoc-aktiviteter, der supplerer arbejdet med strukturel forebyggelse af ulighed i sundhed. Det gælder bl.a. i forhold til de boligsociale helhedsplaner, som forvaltningen allerede i dag har et vist samarbejde med. Der vil også kunne blive tale om at afprøve partnerskaber i et afgrænset boligområde, ligesom forvaltningen fortsat vil arbejde med etniske minoriteter. Det vil indtil videre være i regi af peer-indsatsen i Sundhed på dit sprog.
Opprioritering af den patientrettede forebyggelse
Det borgerrettede forebyggelsesområde i forebyggelsescentrene har en bevilling på 29,4 mio. kr. hvoraf 13,0 mio. kr. fordelt på ca. 26 årsværk foreslås omprioriteret til den patientrettede forebyggelse herunder til Center for Diabetes, jf. bilag 1.
Forvaltningen anbefaler, at den forebyggende indsats i sundhedshusene fremadrettet styrkes. Patientrettet forebyggelse skal systematisk integreres i fx genoptræningsforløb. Hermed vil sundhedshusene fremover anlægge et mere helhedsorienteret syn på den hjælp og understøttelse, som borgeren har brug for i forhold til det samlede sygdomsbillede. Det er vigtigt, at brugere af sundhedshuset får tilbud om at få vurderet deres sundhedssituation i forhold til KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) med henblik på at kunne tilbyde en samlet indsats i forhold til underernæring/overvægt, rygning, storforbrug af alkohol samt fysisk inaktivitet. Udgangspunktet er, at forebyggelse i forhold til KRAM-faktorerne indgår som en integreret del af behandlingen i hele sundhedshuset. I forlængelse heraf, skal der udvikles og tilbydes nye forebyggende indsatser, blandt andet til borgere før og efter operation eller i stedet for operation.
I alle disse forhold vil der være et større fokus på at sidestille psykisk og fysisk sundhed. Psykiske sundhedsproblemer skal således indgå som et naturligt element i tilrettelæggelsen af indsatserne i sundhedshusene.
Endelig skal sundhedshusene have fokus på tidlig opsporing af kronisk sygdom og på de mange borgere, der er i risiko for at udvikle flere samtidige sygdomme. Borgere med mere end én kronisk sygdom skal tilbydes differentierede tilbud, der forebygger, at den enkelte sygdom forværres, og at der støder nye kroniske sygdomme til.
Inddragelse af lokale medarbejdere og MED-udvalg
Forvaltningen inddrager løbende lokale medarbejdere for at sikre, at deres viden og erfaringer kommer i spil samt for at få et godt afsæt for det fremtidige arbejde. Konkret er der blevet afholdt et idéværksted i forhold til etableringen af Center for Diabetes, opstartsmøde for de lokale sundhedshuse samt indsamlet erfaringer og viden fra forebyggelsescentrene og træningsenhederne til brug for det videre arbejde. Inddragelsen sker løbende og frem til 1. juli. Derudover har der været afholdt møde med næstformændene for de lokale-MED udvalg med henblik på at drøfte processen for medarbejderplaceringen.
Økonomi
Omdisponeringen sker inden for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens nuværende budget.
Bevillingerne til den borgerrettede forebyggelse har hidtil været fordelt på de fem sundhedshuse og udgjort 29,4 mio. kr. inkl. indsatser for psykisk sårbare unge og dele af indsatserne under Røgfrit København.
Af disse midler omdisponeres i alt 13,0 mio. kr. til patientrettet forebyggelse. Heraf tilgår de 2,0 mio. kr. det nye Center for Diabetes og de resterende 11,0 mio. kr. fordeles på de fem sundhedshuse. Sundhedshusene vil dermed have i alt 18,6 mio. kr. til brug for patientrettet forebyggelse, og Center for Diabetes vil have et budget på 9,3 mio. kr. Der vil være et budget på 16,4 mio. kr. til brug for den borgerrettede forebyggelsesindsats, herunder rygestop og indsatser under indsatsen psykisk sårbare unge, jf. bilag 1.
Omdisponeringen er baseret på helårsbudgettet for 2016, men hvor omdisponeringen først vil træde i kraft pr. 1. juli 2016.
Der vil kunne ske mindre justeringer af budgetfordelingen i forbindelse med implementeringen og placeringen af medarbejdere i forhold til den nye organisering.
I forhold til Budget 2017 vil dette tage udgangspunkt i fordelingen i Budget 2016 med indarbejdelse af bevillingsophør samt budgetvedtagelsen for 2017, herunder eventuelle effektiviseringer og budgettilførsler.
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder på baggrund af udvalgets beslutning videre med den endelige ramme og retning for den borgerrettede forebyggelsesindsats og for opprioriteringen af den patientrettede forebyggelse med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2016.
Sundheds- og Omsorgsudvalget præsenteres i 3. kvartal 2016 for en konkretisering af mål og succeskriterier knyttet til den borgerrettede forebyggelse. Sundheds- og Omsorgsudvalget præsenteres derudover for en årlig afrapportering med bud på det kommende års fokusområder - første gang i 1. halvår 2017.
Katja Kayser
/Katrine Schjønning
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Et samlet udvalg fremsatte følgende ændringsforslag til et 4. at-punkt, der affattes således:
"At udvalget gives mulighed for at tilføre midler til Stressklinikker, Center for Børn og Unges Sundhed som en del af behandlingen af sagen i 3. kvartal, hvor der ud over konkretisering af mål og succeskriterier også drøftes den endelige målgruppeprioritering, aktioner og indsatser samt den endelige økonomiske ramme for aktiviteterne".
Ændringsforslaget blev godkendt - uden afstemning.
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
“I Venstre går vi meget ind for oplysning og forebyggelse. Vi er dog stadigvæk af den opfattelse, at borgerne og medarbejdere har lov selv at bestemme, hvordan de lever eget liv. Derfor kan vi ikke støtte et initiativ, der har til formål at regulere og begrænse borgerne.