Evaluering af stressklinikkerne

Indstilling

Med Budget 2015 blev det politisk besluttet at etablere stressklinikker i København. Stressklinikkerne har nu eksisteret et års tid, og der er blevet evalueret på erfaringerne fra det første år.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.  at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager evalueringen af stressklinikkerne for 2015 til efterretning (bilag 1).

Problemstilling

Ifølge Sundhedsprofilen fra 2014 angiver 23 % af københavnerne at være stressede, hvilket svarer til mere end 100.000 københavnere. Konsekvenserne af manglende stressbehandling er for mange en øget risiko for at udvikle følgesygdomme som angst og depression, eller at stresstilstanden får sociale konsekvenser som sygemelding eller længerevarende arbejdsløshed. På den baggrund blev det besluttet at etablere stressklinikker på kommunens forebyggelsescentre. Stressklinikkerne åbnede officielt den 13. maj 2015, men der blev fra januar til maj 2015 pilotafprøvet tre stressforløb. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i samarbejde med Center for Psykisk Sundhedsfremme gennemført en effekt- og målgruppeevaluering af stressklinikkerne, som inkluderer alle stressforløb fra januar til december 2015.

Løsning

Stressklinikkerne tilbyder stressforløb, som består af 9 kursusgange á 3 timers varighed samt to individuelle samtaler. Der er 14 deltagere på holdene, og forud for holdstart foretages en screening af deltagerne for at afklare deres motivation, symptomer og evt. barrierer i form af anden sygdom eller misbrug.

Stressforløbene er baseret på den meditationsbaserede metode 'Åben og Rolig'. Metoden tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale sundhedsmodel, og forløbet er struktureret, så der én uge af gangen skiftevis fokuseres på kroppen, psyken og på det sociale område. Det sker gennem meditationer, samtaler og kropslige øvelser.

'Åben og Rolig' er udviklet til offentlig implementering i et forskningsmæssigt samarbejde mellem Center for Psykisk Sundhedsfremme, Harvard Universitet samt andre psykologer, meditationseksperter og kropsterapeuter. Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed har undersøgt 'Åben og Rolig'-programmets sundhedseffekter, og de videnskabelige resultater viste konsistente forbedringer af deltagernes psykiske og fysiske sundhed.

Samlet set viser evalueringen, at stressklinikkerne tilbyder en virkningsfuld indsats for de københavnere, der får tilbuddet, og at metoden virker på en bred målgruppe. Evalueringen peger samtidig på, at der ud fra et ulighedsperspektiv kan være behov for, at kommunen mere målrettet rekrutterer mindre ressourcestærke målgrupper til stressklinikkernes tilbud, blandt andet ved at klæde lægerne bedre på til at henvise og ved at samarbejde med fx kommunens jobcentre. Evalueringen og erfaringerne viser også, at behovet for hjælp til stressramte københavnere er meget stort og langt større end den nuværende kapacitet i stressklinikkerne.

I 2015 blev der henvist 872 borgere til stressklinikkerne, og størstedelen af dem blev henvist af deres praktiserende læge. Den store tilstrømning viser, at der er et meget stort behov, som også har betydet en ventetid på 3-4 måneder for at starte i forløb. 246 københavnere har i 2015 deltaget i et stressforløb, og 83 % af dem gennemførte forløbet. Kapaciteten for 2015 var oprindeligt på 180 deltagere, men på grund af den store interesse blev der fundet midler indenfor forvaltningens ramme til at udvide tilbuddet med fire ekstra forløb. En del af de henviste borgere er blevet frascreenet eller har selv takket nej til tilbuddet, da de enten har haft andre helbredsmæssige eller psykiske problemer, har fået det bedre, ønskede andet forløb, var forhindret grundet praktiske eller personlige årsager eller alligevel ikke var interesserede i tilbuddet. De resterende borgere, der er blevet henvist i 2015, er startet på forløb i januar 2016.

30-40 % af deltagerne har svaret på effektmålingerne i evalueringen. Denne gruppe er repræsentativ for den samlede gruppe af deltagere. Evalueringen viser, at deltagerne på stressforløbene generelt havde et højt stressniveau ved forløbets start, og at 91 % af deltagerne oplevede et fald i stressniveau, efter at forløbet sluttede. For hele gruppen er faldet i stressniveau på 31 %, hvilket kan betragtes som en væsentlig forbedring. Derudover viser analyserne, at deltagernes udbytte var uafhængigt af alder, køn og socioøkonomisk status.

Det positive udbytte for stresssymptomerne gør sig også gældende i forhold til deltagernes depressionssymptomer og søvnkvalitet. 72 % af deltagerne viste tegn på let, moderat eller alvorlig depression ved forløbets start. Ved afslutning af forløbet var andelen faldet til 19 %. Størstedelen af deltagerne (78 %) oplevede også en forbedret søvnkvalitet efter forløbet.

Tilfredshedsundersøgelsen blandt deltagerne viser, at 100 % af deltagerne enten er meget tilfredse (81 %) eller tilfredse (19 %) med forløbet og føler, at de kan bruge den viden, de fik i undervisningen i deres hverdag. Samtlige deltagere roser underviserne og størstedelen svarer, at forløbet har forbedret deres helbred.

Der er gennemført kvalitative interviews med syv borgere, som i høj grad bekræfter dette billede. Flere af interview-deltagerne fremhæver forløbets positive betydning i forhold til deres job, overskuddet til at søge arbejde og/eller samværet med familien.

Økonomi

Der var bevilget 5,9 mio. kr. til indsatsen i 2015 og 5,8 mio. kr. de følgende år.

Videre proces

På baggrund af evalueringens positive resultater og som ønsket på forhandlingsmødet den 14. marts, vil der blive udarbejdet budgetønsker om udvidelse af stress-klinikkerne til budgetforhandlingerne 2017. Evaluering giver også anledning til mindre justeringer i den eksisterende indsats og til mere målrettet rekruttering til tilbuddet.

Det er hensigten, at de mere langsigtede effekter ved deltagelse i stress-klinikkerne skal afdækkes i 2016. Der planlægges en opfølgende evaluering i anden halvdel af 2016 samt i løbet af 2017. Som led heri vil de sundhedsmæssige langtidseffekter af indsatsen blive undersøgt, og der vil blive lavet en analyse af deltagernes beskæftigelsessituation henholdsvis i året/årene før og efter deres forløb i stressklinikkerne. På den baggrund kan der gives en vurdering af stress-forløbenes effekt i forhold til at fastholde eller øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

                Katja Kayser

                                                          /Katrine Schjønning