Kvalitetsstrategi for plejecentre

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger forslag til kvalitetsstrategi for plejecentrene. 

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forvaltningens forslag til kvalitetsstrategi for plejecentre (bilag 1).

Problemstilling

På udvalgsmødet den 28. januar bad udvalget forvaltningen fremlægge en kvalitetsstrategi med det formål at højne kvaliteten på plejecentrene. Forvaltningen udarbejdede et oplæg til strategi, som blev drøftet på udvalgsmødet den 14. marts 2016. På den baggrund fremlægger forvaltningen  forslag til en samlet kvalitetsstrategi for plejecentrene til udvalgets godkendelse.

Løsning

Formålet med en kvalitetsstrategi på plejecenterområdet er at forbedre og sikre en stabil høj kvalitet for alle borgere på kommunens plejecentre. Den foreslåede kvalitetsstrategi skal sikre et bredt baseret og systematisk kvalitetsarbejde fremover. Med kvalitetsstrategien kombineres tillidsdagsordenens fokus på medarbejdernes faglighed med ønsket om at levere en ensartet, høj plejefaglig og sundhedsfaglig kvalitet.

Kvalitetsniveauet i forvaltningens plejecentre er beskrevet i følgende tre typer dokumenter:

• Ældrepolitikken sætter den overordnede politisk besluttede retning for arbejdet på plejecentrene med fokus på borgernes individuelle behov frem for standardiserede krav.
  
  

• Kvalitetsstandarder: Kataloget ”Ældre i København” er målrettet borgerne og er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens kvalitets­standarder. Det beskriver det politisk bestemte serviceniveau på sundheds- og ældreområdet, det vil sige kommunens forskellige tilbud om aktivitet, træning, pleje og omsorg samt kriterierne for tildelingen.

• Retningsgivende dokumenter beskriver de faglige standarder for opgaveløsningen, herunder medicinhåndtering og dokumentation. De retningsgivende dokumenter er rettet mod medarbejdernes opgaveløsning.

En samlet kvalitetsstrategi

Kvalitetsstrategien (vedlagt som bilag 1) tager udgangspunkt i nyeste internationale erfaringer, hvor fokus er på kvalitetsforbedringer gennem læring frem for kontrol. Kvalitetsarbejdet følger tre overordnede spor:

1. Systematiske kvalitetsforbedringer: Der er i forbindelse med ”Værdighedsmilliarden” afsat midler til at gennemføre en ”straksindsats” på plejecentrene for at forbedre kvaliteten. Indsatsen indledes med et intensivt forløb på de plejecentre, hvor der er kvalitetsproblemer, derefter udbredes indsatsen efterhånden til de øvrige plejecentre. Målet er at opnå en bedre basiskvalitet med større sikkerhed for borgerne. Indsatsen bygger på forbedringsmetoden, der er en anerkendt metode til forbedringsarbejde, som involverer medarbejdere og ledere i arbejdet.

2. Kvalitetsmålinger som læring: Forvaltningen gennemfører en række målinger af plejecentrenes kvalitet, herunder tilsyn, brugerundersøgelser og en række registerbaserede målinger, der tilsammen giver et bredt dækkende billede af både den faglige og brugeroplevede kvalitet. Opfølgning og læring er væsentlige aspekter af kvalitetsmålingerne, som der med det nye tilsynskoncept lægges øget vægt på.

3. Optimale rammer for kvalitet: Der er etableret en ny kvalitetsorganisation i forvaltningen, hvor ledere og medarbejdere systematisk arbejder sammen om at sikre optimale rammer for kvalitetsarbejdet.

Kvalitetsstandarder og minimumsstandarder

Kvalitetsstandarderne ’Ældre i København 2016’ beskriver det politisk fastlagte, borgerrettede serviceniveau og omfatter alle borgere uanset boform, der modtager hjælp efter de paragraffer i Serviceloven og Sundhedsloven, som standarderne vedrører (personlig og praktisk hjælp, rehabilitering og træning, sygepleje samt tilbud om fortsættelse i aktivitetstilbud og omsorgstandpleje). Standarderne er politisk vedtagne og godkendes årligt i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

I overensstemmelse med Ældrepolitikken tager den konkrete udmøntning af hjælpen til borgere på plejeboliger udgangspunkt i borgerens hele livssituation, med fokus på borgerens individuelle behov, frem for at være baseret på standardiserede krav om bestemte former for hjælp på bestemte tidspunkter. Det betyder, at hjælpen aftales og tilrettelægges i et samarbejde mellem borgeren og medarbejderne samt eventuelt pårørende. I forbindelse med indflytning i plejebolig og tiden derefter søger medarbejderne at få kendskab til borgerens livshistorie og vurderer, hvordan borgeren bedst kan støttes i at skabe et hjem og en hverdag i plejeboligen og på plejecentret.

Forvaltningen vurderer, at et sådan godt samarbejde om planlægning og udmøntning af hjælpen er den bedste måde at sikre god kvalitet for beboerne og understøtter medarbejdernes muligheder for at udfolde det faglige råderum.

På den baggrund kan forvaltningen ikke anbefale brug af minimumsstandarder for hvilken hjælp borgerne har krav på. Det vurderes, at minimumsstandarder risikerer at påvirke praksis til at ændre fokus fra borgernes individuelle behov til fokus på, om minimumsstandarden følges.

Pilotprojekter

Forvaltningen er blevet bedt om at fremlægge mulige pilotprojekter til at understøtte udviklingen af kvalitetsstrategien. Det er allerede besluttet, at forvaltningen gennemfører et pilotprojekt, der skal samle de retningsgivende dokumenter et sted, således at dokumenterne bliver mere tilgængelige for medarbejderne.

Pilotprojekt: Best practice på fem plejecentre
Der udvælges fem ”best practice” plejecentre, som har særligt gode resultater i relation til en række kvalitetsparametre. På disse fem plejecentre afdækkes, hvad der er baggrunden for den høje kvalitet, fx i relation til kvalitetsforbedringsmetoder, ledelse, kultur, beboerinddragelse mv.

De metoder og anbefalinger, som vurderes mest relevante og implementerbare samles i et metode- og anbefalingskatalog, der afprøves og anvendes i straksindsatsens kvalitetsforbedringsarbejde.

Et oplæg til pilotprojektet fremgår af bilag 2.

Økonomi

Gennemførelsen af den samlede kvalitetsstrategi muliggøres ved omlægninger og tilpasninger af det allerede eksisterende kvalitetsarbejde og -strukturer, idet en række medarbejdere fra centralforvaltningen og lokalområderne specifikt allokeres til kvalitetsarbejdet på plejecentrene, ligesom der etableres særlige kvalitetsteams på plejecentrene. Dermed kan udgifterne holdes inden for de økonomiske rammer, der allerede er udstukket på området. Der er dog allerede afsat midler fra ”Værdighedsmilliarden” til straksindsatsen.

Pilotforsøget med Best practice på 5 plejecentre vil herudover koste kr. 300.000 kr. i 2017.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen orienterer udvalget  i forbindelse med opfølgning på tilsyn samt i forbindelse med halvårs- og årsrapporterne.

                     Lars Gregersen

                                                                  /Daniel Schwartz Bojsen

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at der bør indtænkes to best practice cases fra andre kommuner og tre fra Københavns Kommune i pilotprojektet.