Årsrapportens strategiske fokusområder til godkendelse

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget endeligt godkender forslag til strategiske fokusområder for 2016.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget fik på udvalgsmødet den 25. februar 2016 forelagt årsrapporten for 2015 og forslag til strategiske fokusområder for 2016. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på mødet, at forvaltningen sendte forslagene til strategiske fokusområder for 2016 i høring hos Ældrerådet og efter endt høring forelagde de strategiske fokusområder i udvalget til endelig godkendelse. Forvaltningen har modtaget Ældrerådets høringssvar og fremlægger således de strategiske fokusområder til endelig godkendelse.

Ældrerådets høringssvar er vedlagt (bilag 1).

Løsning

Forslag til strategiske fokusområder for 2016

På baggrund af resultaterne fra årsrapporten har forvaltningen udarbejdet et forslag til konkrete strategiske fokusområder for 2016. De tre strategiske fokusområder er "sundhedsfaglig kvalitet på plejecentre", "fast hjælper i hjemmeplejen" og "sygefravær". Forvaltningen vurderer, at de udvalgte strategiske fokusområder er mest kritiske i forhold til at leve op til de overordnede politiske målsætninger og sikre en høj kvalitet i kernedriften. For hvert af de strategiske fokusområder vil forvaltningen udarbejde en konkret handleplan og løbende orientere udvalget om udviklingen i forhold til fremdrift og resultater.

Begrundelse for valget af de tre strategiske fokusområder og de planlagte initiativer for hvert fokusområde blev beskrevet i indstillingen til udvalgsmødet i marts måned 2016 og gengives nedenfor.  

Nedenstående tabel samler op på forvaltningens forslag til fokusområder og styrkede initiativer i 2016.

Fokusområde 1: Sundhedsfaglig kvalitet på plejecentre

En forudsætning for et godt og værdigt liv på plejecentrene er, at kvaliteten af basisydelserne er høj og leverancerne stabile, således at fx hjælp til medicin, personlig pleje og praktisk hjælp foregår uden problemer.

For at løfte den sundhedsfaglige kvalitet har Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtaget at igangsætte en straks-indsats, der hurtigt og målrettet systematiserer og styrker kvalitetsarbejdet på udvalgte plejecentre. Samarbejdet og tilgangen baserer sig på samme udviklingsprincipper, som blev anvendt med succes i forhold til udredning og rehabilitering i 2015.

Fokusområde 2: Fast hjælper i hjemmeplejen

Forvaltningen har gennem flere år arbejdet med at styrke brugen af fast hjælper og har blandt andet undersøgt best practice på området og analyseret forklaringer og løsningsmuligheder. Årsrapporten viser, at ønsket om at flere borgere oplever at have faste hjælpere ikke er imødekommet. I brugerundersøgelserne svarer 34 pct. af hjemmeplejemodtagerne, at det oftest er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem, hvor landsgennemsnittet er 52 pct.

Den manglende udvikling på området kalder på et ’gearskifte’ i forvaltningens arbejde for i højere grad at sikre faste hjælpere i hjemmeplejen. I forbindelse med ’gearskiftet’ skabes der viden om hvilke hjemmeplejeenheder, hvor målsætningerne lykkes bedst og dermed muligheden for at udbrede best practice til hele byen. Der lægges derfor nu op til en intensiv indsats, som består af følgende elementer: 

• Ny kultur: En styrkelse af den igangværende kulturforandring i driften i forhold til vigtigheden af fast hjælper. Dette skal blandt andet ske ved at udbrede best practice fra de ’bedste’ hjemmeplejeenheder. Det skal stå klart for ledere og medarbejdere i alle led, at opgaven omkring faste hjælpere har høj prioritet. I planlægningen af besøgene har der tidligere været fokus på at sikre en effektiv drift, hvor der nu i højere grad skal være fokus på både service og en effektiv drift. 

• Medarbejderne skal have de rette kompetencer: Sikrer kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i alle relevante led – blandt andet indenfor planlægning og logistikstyring.  Det gælder i særdeleshed en skærpet opmærksomhed på den ’sekundære’ hjælper i disponeringen.

• Hyppige målinger: Der vil blive foretaget løbende og hyppige målinger, hvor data synliggør udviklingen og bruges til at sikre den ønskede fremdrift. Det kan være med til at skærpe det ledelsesmæssige fokus på at sikre faste hjælpere.

Sideløbende vil forvaltningen arbejde på en faglig kvalificering af målsætningen for fast hjælper f.eks. i form af en differentiering af målsætningen i forhold til, hvor mange forskellige indsatser, den enkelte borger får i sit hjem. Primo 2017 udarbejdes en status på målopfyldelsen samt forslag til en fremadrettet målfastsættelse.

Fokusområde 3: Sygefravær

Sygefraværet er steget fra 14 dage i 2014 til 14,5 dage i 2015. Borgerrepræsentationens mål for sygefraværet i SUF i 2015 var 13,1 dag. Stigningen i sygefraværet fra 2014 til 2015 kommer efter en længere årrække med faldende fravær. Udviklingen skyldes, at det korte sygefravær (1-14 dage) er øget, mens langtidssygefraværet samlet set er faldet en smule fra 2014 til 2015. Fraværsmønstret varierer dog meget mellem ydelsesområder og enheder, og der er derfor behov for at arbejde specifikt med de udfordringer, der er aktuelle på de enkelte arbejdspladser.

Københavns Kommune og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har løbende udviklet nye tiltag og værktøjer til at arbejde med fravær/nærvær. Der er eksempelvis udarbejdet fælles sygefraværstatistik, nem adgang til sygefraværsdata for alle ledere, guide til håndtering af langtidssygefravær og etableret en ”task force” som kan hjælpe enheder med højt sygefravær.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede udviklingen i sygefraværet på en temadrøftelse i oktober 2015. Udvalget drøftede blandt andet behovet for nye virkemidler i arbejdet med at nedbringe fraværet. På baggrund heraf har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som noget nyt iværksat en kampagne, der blandt andet skal styrke ledelseskædernes arbejde med fravær og udbrede de gode eksempler fra enheder, hvor man har haft positive erfaringer med at nedbringe sygefraværet. Desuden skal ledere på alle niveauer fortsætte arbejdet med at implementere Sundheds- og Omsorgsforvaltningens 23 anbefalinger om sygefravær, som forvaltningen udarbejdede i 2015. Ligeledes samler forvaltningen materiale om og redskaber til at arbejde med sygefraværet på en intranetside, hvilket skal gøre det nemmere for lederne at få inspiration til, hvordan de kan arbejde med sygefraværet. Målet er, at sygefraværet i 1. kvartal 2016 skal være lavere end i 1. kvartal 2015. Forvaltningen følger udviklingen tæt og vil vende tilbage til udvalget med en orientering, når sygefraværstallene for 1. kvartal 2016 foreligger.

Sygefraværet for elever i Københavns kommune har været stigende i en årrække, hvilket blandt andet skyldes, at der er nogle særlige udfordringer i arbejdet med at nedbringe elevernes fravær. På grund af den hidtidige dimensioneringsaftale har Københavns Kommune hidtil været nødt til at ansætte elever, som ikke var robuste og måske havde vanskelige vilkår. Kommunen kan ikke afskedige elever med et højt sygefravær, så elever med et højt fravær er med til at trække sygefraværet op. Med implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 forventes det, at de elever kommunen fremover ansætter, generelt er mere motiverede og mere robuste. Det giver et begrundet håb om, at elevernes sygefravær gradvist vil kunne nedbringes.

Ældrerådets høringssvar

Forvaltningens forslag til strategiske fokusområder har været i høring i Ældrerådet.

Ældrerådet er enig i forvaltningens valg af fokusområder. Ældrerådet ønsker, at der udover et løft i den sundhedsfaglige kvalitet på plejecentre sker et løft i forhold til socialpædagogisk personale på plejecentrene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er enig i, at der er behov for at styrke de pædagogiske kompetencer i forvaltningen, og stærke pædagogiske kompetencer er prioriteret i både Ældrepolitikken og Strategi for kompetenceudvikling. Sundheds- og Omsorgsudvalget har konkret opprioriteret den pædagogiske tilgang i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra Værdighedsmilliarden, hvor der er afsat 5 millioner kr. i perioden 2016-2017 til projektet ”Ældrepleje med øje for den enkelte – større livskvalitet med pædagogiske kompetencer”. I pilotprojektet vil der blive ansat pædagoger på 3 plejecentre og gennemført kompetenceudvikling for at styrke de pædagogiske kompetencer.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vil orientere udvalget om udviklingen på de strategiske fokusområder i halvårsrapporten for 1. halvår 2016 og samle op på de konkrete resultater i forbindelse med årsrapporten for 2016, der fremlægges primo 2017.

Lars Gregersen  

                                       /Daniel Schwartz Bojsen