Mødedato: 20.04.2006, kl. 14:00

Etablering af fælles arbejdsskadepulje - høring

Se alle bilag

Etablering af fælles arbejdsskadepulje - høring

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. april 2006

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Etablering af fælles arbejdsskadepulje - høring

 

SOU 110/2006  J.nr. 21/2006

 

 

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at denne indstilling fremsendes som udvalgets høringssvar til Økonomiudvalgets indstilling om etablering af en fælles arbejdsskadepulje, med den bemærkning, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningens endelige præmiebetaling alene omfatter lønsum for kommunale institutioner.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget besluttede den 7. december 2004 (ØU 417/2004), at Københavns Kommune skulle hjemtage administrationen af arbejdsskadeområdet med virkning fra den 1. januar 2005.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler, at der etableres en fælles arbejdsskadepulje for alle kommunale arbejdspladser. Puljen finansieres med en promillesats af forvaltningernes samlede kommunale lønsum, idet kun kommunale arbejdspladser indgår i den interne forsikringsordning. Promillen fastsættes til 3,6 promille af den budgetterede lønsum, svarende til et udgiftsniveau på 41,0 mio. kr. i budget 2006. Det svarer til niveauet for kommunens udgifter til arbejdsskader i 2005.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilslutter sig principperne i den af Økonomiforvaltningen foreslåede finansieringsmodel for arbejdsskadeerstatninger. Det er en god løsning at samle ekspertisen på dette område og skabe en mere effektiv håndtering af arbejdsskader.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal dog påpege, at Økonomiforvaltningens opgørelse af budgetteret lønsum for kommunale medarbejdere for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke er retvisende, idet der i den anførte lønsum ligeledes er inkluderet lønsum for ansatte ved selvejende institutioner i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. De selvejende institutioners lønsum skal ikke indgå i beregningsgrundlaget.

 

For Sundheds- og Omsorgsforvaltningens kommunale arbejdspladser vil præmien på 3,6 promille udgøre 6,6 mio. kr. i år 2006, når alene de kommunale arbejdspladser indgår, og ikke 9,78 mio. kr. som anført i indstillingen fra Økonomiudvalget.

 

Den samlede præmies fordeling på udvalgene efterreguleres det følgende år med udvalgenes andel af lønsummen i regnskabet, hvorved ovennævnte difference i præmien tilbageføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede den 7. december 2004 (ØU417/2004), at Københavns Kommune skulle hjemtage administrationen af arbejdsskadeområdet fra Kommunernes Arbejdsskadeforsikring med virkning fra 1. januar 2005.

 

Formålet med hjemtagelsen arbejdsskadeområdet var at reducere kommunens omkostninger til administration af arbejdsskadeområdet, sikre forbedret arbejdsskadestatistik, og give et bedre grundlag til forvaltningernes budgetlægning på området.

 

Det er ressourcekrævende for den enkelte forvaltning at håndtere arbejdsskader for medarbejdere, ikke mindst da nogle af sagerne går mere end 30 år tilbage, og hvor f.eks. ansættelsesoplysninger kan være særdeles vanskelige at fremfinde.

 

Udgifterne til arbejdsskader kan således variere betydeligt fra år til år for den enkelte forvaltning. Grundet de seneste års administrative omlægninger vil det ofte være forbundet med et betydeligt ressourcetræk for forvaltningerne at skulle til bunds i gamle arbejdsskadesager. Der vil derfor som udgangspunkt for kommunens forvaltninger være en effektivisering ved, at sagerne fremadrettet håndteres via en fælles arbejdsskadepulje. Omvendt betyder det i et mindre omfang nye opgaver for Økonomiforvaltningen.

 

Økonomiforvaltningens etablerede den 1. januar 2005 et internt forsikringsselskab (KKAF) til administration af arbejdsskadeområdet. KKAF administrerer alle arbejdsskader, der opstår for medarbejdere ansat i Københavns Kommune. Herudover overtog KKAF 1. januar 2005 omkring 9.500 af kommunens arbejdsskadesager, der lå hos Kommunernes Arbejdsskadeforsikringsselskab.

 

Ultimo 2005 havde kommunen registreret 11.800 sager, der enten er aktive eller har mulighed for at blive genoptaget. Der kommer p.t. 8 til 10 nye anmeldelser dagligt, svarende til mellem 2.000 og 3.000 pr. år.

 

Forvaltningerne har derfor anmodet Økonomiforvaltningen om at fremkomme med en indstilling, hvor der allerede fra 2006 indføres en fælles arbejdsskadepulje.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler, at der etableres en fælles arbejdsskadepulje med en betalingsmodel, der baserer sig på en promillesats af forvaltningernes samlede lønsum. Promillen fastsættes til 3,6 promille af den budgetterede lønsum, svarende til et udgiftsniveau på 41,0 mio. kr. i budget 2006. Det svarer til niveauet for kommunens udgifter til arbejdsskader i 2005.

 

Den foreslåede finansieringsmodel for arbejdsskadeerstatninger svarer til den model, der i dag anvendes på barselsfonden, der finansierer forvaltningernes vikarudgifter til ansættelser i stillinger, hvor en medarbejder er på barselsorlov.

 

Udgifter til en arbejdsskade afholdes i dag af den forvaltning eller institution, hvor medarbejderen var ansat, da arbejdsskaden blev konstateret.

 

I 2005 udgjorde kommunens samlede udgifter til arbejdsskader 45 mio. kr. Der er tale om udgifter til udbetaling af erstatninger, sagsgebyrer til Arbejdsskadestyrelsen, behandlingsudgifter mv. i forbindelse med arbejdsskader.

 

Med den nuværende betalingsordning i kommunen skal den enkelte forvaltning afholde disse udgifter. Arbejdsskadeudgifter for ansatte i flexjob i kommunen afholdes dog af Økonomiudvalgets driftsbudget til arbejdsskadeudgifter.

 

Det skal bemærkes, at udgifterne til arbejdsskader kan svinge betydeligt fra år til år for den enkelte forvaltning.

 

I 2005 var Sundhedsforvaltningens udgifter til arbejdsskadeerstatninger i størrelsesordenen 7,6 mio. kr.

 

I indstillingen om hjemtagelse (ØU 417/2004), var det forudsat, at der først fra 2007 kunne etableres en fælles arbejdsskadepulje i kommunen. Kommunens forvaltninger har imidlertid anmodet Økonomiforvaltningen om, at beslutningen om etablering af en fælles arbejdsskadepulje fremrykkes til 2006 blandt andet på grund af, at ressortomlægning og strukturreform har vanskeliggjort administrationen og styringen på området.

 

Selvejende institutioner kan ikke dækkes i en fælles ordning sammen med de kommunale institutioner i Københavns Kommunes interne ordning. Dette er ikke muligt, idet selvejende institutioner er selvstændige juridiske myndigheder, der i henhold til loven skal tegne arbejdsskadeforsikring i et godkendt forsikringsselskab.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

 

Med virkning fra 1. januar 2006 etableres en fælles arbejdsskadepulje, der skal afholde udgifter til udbetaling af erstatninger. Puljen både afholder udgifter til arbejdsskader anerkendt før og efter 1. januar 2006. 

 

Puljen administreres af Økonomiforvaltningen og finansieres ved, at forvaltningerne årligt opkræves en præmie på 3,6 promille af den budgetterede lønsum for kommunale medarbejdere. I budget 2006 vil det give en samlet pulje på 41,0 mio. kr., svarende til niveauet for kommunens arbejdsskadeudgifter i 2005.

 

Præmien til puljen (promillen) fastsættes årligt med udgangspunkt i Økonomiforvaltningens skøn over kommunens forventede udgifter til arbejdsskader.

 

Præmiens fordeling på udvalgene efterreguleres det følgende år med udvalgenes andel af lønsummen i regnskabet. Ordningen er forudsat økonomisk at hvile i sig selv over årene.

 

Under Økonomiu dvalgets driftsbudget er der i 2006 afsat 7,5 mio. kr. til erstatninger for flexjobansatte, til administration af ordningen, til katastrofeforsikring for arbejdsskader (ØU 1/03, BR 228/03), IT-systemer mv. De 7,5 mio. indstilles samlet med de 41,0 mio. under en ny, særskilt bevilling, "Arbejdsskadepuljen" under Økonomiudvalget.

 

Lønsummen for ansatte ved selvejende institutioner udgør ca. 1/3 af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens samlede lønsum. Den opgjorte lønsum for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt den heraf beregnede præmie bør tilrettes i forhold til ovenstående. . Differencen mellem den beregnede præmie i Økonomiforvaltningens indstilling og den faktiske præmie, dvs. præmien beregnet på baggrund af lønsum for kommunalt ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i regnskabet for 2006, tilbageføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med ovennævnte efterregulering.

 

Anvendes denne fordeling på det vedtagne budget for 2006 bliver Sundheds- og Omsorgsforvaltningens lønsum til kommunale ansatte kr. 1.822.085.100 jf. nedenstående tabel.

 

 

Kommunale

Selvejende

SUF samlet

Lønsum

1000 kr.

Budget 2006

1.822.085

897.444

2.719.530

Præmie 3,6 promille

kr.

Budget 2006

 

6.559

-

6.559

 

I Økonomiudvalgets indstilling er den samlede lønsum opgjort til 2,7 mia. kr. og præmien dermed til 9,7 mio. kr., men der er tale om en fejl, fordi de selvejende institutioners lønsum er medregnet.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

Indsti lling til Økonomiudvalget, Etablering af fælles arbejdsskadepulje.

 

 

Hanne Baastrup                                                            

                                                                                                                                                                                                    /Helene Runliden

 


 

Bilag

Til top