Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. april 2006

 

 

Sager til efterretning

 

15.      Status på trivselsundersøgelsen - hovedkonklusioner

 

SOU 109/2006  J.nr. 24/2005

 

 

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om trivselsundersøgelsens hovedkonklusioner til efterretning,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om arbejdet med opfølgningen på trivselsundersøgelsen til efterretning.

 

 

RESUME

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte i 2005 (SOU 152/2005) konceptet for den trivselsundersøgelse, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen valgte at gennemføre blandt alle forvaltningen s fastansatte medarbejdere. Formålet med trivselsundersøgelsen var at sætte fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø på de enkelte arbejdspladser, og derigennem få nogle pejlemærker på, hvordan der kan arbejdes videre med at understøtte visionen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som en attraktiv arbejdsplads. Desuden er det hensigten gennem et systematisk arbejde med forbedret trivsel at reducere sygefraværet.

 

I trivselsundersøgelsen er der stillet 40 spørgsmål indenfor temaerne: arbejdsmiljø, samarbejde, udvikling og værdsættelse, opgaveløsning samt arbejdsglæde.

 

 

Resultaterne bygger på besvarelser fra 4202 fastansatte medarbejdere på 106 arbejdspladser, hvilket giver en høj svarprocent på 72 %. Trivselsundersøgelsen giver en solid viden om medarbejdernes trivsel, og om hvor der bør sættes ind for at forbedre trivslen.

 

Overordnet set viser trivselsundersøgelsen, at medarbejderne trives godt på forvaltningens arbejdspladser. De forhold, som medarbejderne er mest positive overfor er:

 

·        Meningsfuldt arbejde : 97% af medarbejderne oplever, at deres arbejdet er meningsfuldt. 

·        Værdsættelse : 96% af medarbejdere oplever, at borgerne sættes pris på deres indsats.

·        Samarbejde med kollega og leder : 96% af medarbejderne vurderer samarbejdet med kolleger til at være rigtigt godt – og 91% har et godt samarbejde med deres leder.

·        Kender mål for deres arbejde : 96% af medarbejderne kender målene for deres arbejde og ved, hvem de skal gå til, hvis de har problemer med at løse deres opgaver.

·        Nødvendige færdigheder: 97% af medarbejderne oplever, at de har de nødvendige færdigheder for at løse deres arbejdsopgaver.

 

Resultaterne peger også på nogle oplagte udviklingsområder for trivslen i forvaltningen. De forhold der samlet set vurderes mindst positivt af medarbejderne er:

 

·        Fysiske/ergonomiske arbejdsmiljø : 34% af medarbejderne har svært ved at undgå belastende arbejdsstillinger

·        Samarbejdsproblemer og konflikter : 28% mener ikke, at samarbejdsproblemer og konflikter løses på en god måde.

·        Arbejdstempo : 32% er utilfredse med arbejdstempoet, som de oplever er svært at regulere.

·        Arbejdstilrettelæggelsen : 26% oplever, at arbejdsmængden er for stor, og 39% føler at der er svært at holde pause, når de har brug for det.

·        Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) : 26% oplever ikke at deres leder tager initiativ til en medarbejderudviklingssamtale, og 37% føler ikke at der bliver fulgt op på medarbejderudviklingssamtalerne.

 

Opfølgningen på trivselsundersøgelsen sker både lokalt på arbejdspladserne og via centrale indsatser. De enkelte arbejdspladser er allerede godt i gang med at udarbejde lokale handleplaner for, hvordan de vil forbedre trivslen. Opfølgningsarbejdet foregår i tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledelse, samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg.

 

Fra centralt niveau bliver der også igangsat initiativer, der er målrettet de udviklingsområder, som trivselsundersøgelsen har peget på. Derudover er der allerede en række indsatser i gang mod forbedring af trivsel og arbejdsmiljø.

 

Hovedsamarbejdsudvalget(HSU) og Hovedarbejdsmiljøudvalget(HAU) har indledt et samarbejde om at forbedre trivslen på arbejdspladserne og har i den forbindelse valgt at fokusere på indsatser indenfor konfliktløsning, belastende arbejdsstillinger, MUS-opfølgning samt arbejdstilrettelæggelse.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen planlægger at gentage trivselsundersøgelsen i 2007 for at følge op på trivselsundersøgelsens resultater og for at se om de igangsatte initiativer har haft en positiv effekt på medarbejdernes trivsel. 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sundheds- og omsorgsudvalget godkendte i 2005 (SOU 152/2005) konceptet fo r Sundheds- og Omsorgsforvaltningens trivselsundersøgelse blandt alle forvaltningens fastansatte medarbejdere. Samlet set består trivselsundersøgelsen af en spørgeskemaundersøgelse, opfølgning i form af lokale handleplaner, analyser af det samlede resultat samt centrale initiativer til opfølgning på tværs af forvaltningen.

 

Formålet med trivselsundersøgelsen var at sætte fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø på de enkelte arbejdspladser, og derigennem få nogle pejlemærker på, hvordan der kan arbejdes videre med at understøtte visionen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som en attraktiv arbejdsplads. Desuden er det hensigten gennem et systematisk arbejde med at forbedre trivslen at reducere sygefraværet.

 

Trivselsundersøgelsen består af et spørgeskema med 40 spørgsmål, der er målrettet 5 temaer:

 

1.      Arbejdsmiljø

2.      Samarbejde

3.      Udvikling og værdsættelse

4.      Opgaveløsning

5.      Arbejdsglæde

 

I trivselsundersøgelsen indgår desuden en række baggrundsvariable, såsom køn, alder, faggruppe, lokalområde samt institutionstype/arbejdsplads.

 

Spørgeskemaet er udviklet på basis af det fælles koncept Københavns Kommune anvender, men er tilrettet Sundheds- og Omsorgsforvaltningens særlige ønsker og behov. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sammen med Arbejdsmiljø København(AMK) udviklet spørgeskemaet, således at det udgør den kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, som kan anvendes i den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

 

Resultatet af trivselsundersøgelsen

I alt 106 arbejdspladser i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens har deltaget i trivselsundersøgelsen. Der er udsendt i alt 5849 spørgeskemaer til medarbejderne, hvoraf der er kommet 4202 besvarelser retur. Dette giver en meget høj svarprocent på 72 %. I undersøgelsen indgår kun fastansatte medarbejdere. Trivselsundersøgelsen giver derfor en solid viden om medarbejdernes trivsel, og om hvor der bør sættes ind for at forbedre trivslen.

 

Hovedkonklusioner

Overordnet viser trivselsundersøgelsen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at medarbejderne i høj grad trives på forvaltningens arbejdspladser. Eksempelvis svarer hele langt størstedelen af medarbejderne, at de i høj grad/til en vis grad er godt tilfredse med deres arbejdsliv.

 

De forhold, som medarbejderne er mest positive overfor er:

·        Meningsfuldt arbejde : 97% af medarbejderne oplever, at deres arbejde er meningsfuldt. 

·        Værdsættelse : 96% af medarbejdere oplever, at borgerne sættes pris på deres indsats.

·        Samarbejde med kollega og leder : 96% af medarbejderne vurderer samarbejdet med kolleger til at være rigtigt godt – og 91% har et godt samarbejde med deres leder.

·        Kender mål for deres arbejde : 96% af medarbejderne kender målene for deres arbejde og ved, hvem de skal gå til, hvis de har problemer med at løse deres opgaver.

·        Nødvendige færdigheder: 97% af medarbejderne oplever, at de har de nødvendige færdigheder for at løse deres arbejdsopgaver.

 

Resultaterne peger samtidig på nogle oplagte udviklingsområder for trivslen i forvaltningen, idet der er en række spørgsmål, hvor en forholdsvis stor del af besvarelserne er negative. De fo rhold, der samlet set vurderes mindst positivt af medarbejderne er:

·        Fysiske/ergonomiske arbejdsmiljø : 34% af medarbejderne har svært ved at undgå belastende arbejdsstillinger

·        Samarbejdsproblemer og konflikter : 28% mener ikke, at samarbejdsproblemer og konflikter løses på en god måde.

·        Arbejdstempo : 32% er utilfredse med arbejdstempoet, som de oplever er svært at regulere.

·        Arbejdstilrettelæggelsen : 26% oplever, at arbejdsmængden er for stor, og 39% føler, at der er svært at holde pause, når de har brug for det.

·        Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) : 26% oplever ikke, at deres leder tager initiativ til en medarbejderudviklingssamtale, og 37% føler ikke, at der bliver fulgt op på medarbejderudviklingssamtalerne.

 

Der er indtil videre kun set på en enkelt af trivselsundersøgelsens baggrundsvariable, nemlig på institutionstype/arbejdsplads. Det viser, at der er forskelle på besvarelserne, når man sammenligner de forskellige institutionstyper, når det handler om udviklingsområderne:

·        Problemet med at undgå belastende arbejdsstillinger er størst blandt medarbejderne i hjemmeplejen samt på de selvejende plejehjem

·        Utilfredsheden med arbejdsmængden er markant større blandt medarbejderne på Pensions- og Omsorgskontorerne end de øvrige institutionstyper.

·        Utilfredsheden med arbejdstempoet er størst blandt medarbejderne i hjemmeplejen

·        Problemet med samarbejdsproblemer og konflikter er størst blandt medarbejdere i Stabs- og Støttefunktionerne.

·        Problemet med medarbejderudviklingssamtalerne er størst i hjemmeplejen.

·        Utilfredsheden med arbejdstilrettelæggelsen er størst i hjemmeplejen samt Stabs- og Støttefunktioner.

 

En mere uddybende gennemgang af hovedkonklusionerne fra trivselsundersøgelsen findes i bilag 1, hvor besvarelserne er opdelt i de 5 temaer: arbejdsmiljø, samarbejde, udvikling og værdsættelse, opgaveløsning samt arbejdsglæde.

 

 

Det videre arbejde med trivselsundersøgelsen og opfølgning

Trivselsundersøgelsen har allerede givet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen et meget stort datamateriale, der kan sige meget om medarbejdernes trivsel. Desuden vil de mange baggrundsvariable give muligheder for at se efter om der er sammenhænge/forskelle på trivsel i forhold til køn, alder, faggrupper eller lokalområde. De nuværende hovedkonklusioner er derfor kun en del af de informationer, som det er muligt at trække ud af datamaterialet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil gennemføre flere analyser på trivselsundersøgelsens besvarelser – og på de forskellige baggrundsvariable.

 

En af de meget spændende analyser bliver kobling af resultaterne fra trivselsundersøgelsen med sygefraværsdata, for at se hvilke sammenhænge, der kan være mellem arbejdspladsernes trivsel og sygefravær. Denne kobling findes dog ikke på individniveau. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer at kunne sige noget om de eventuelle sammenhænge efter sommeren 2006.

 

De enkelte arbejdspladser er allerede godt i gang med at udarbejde lokale handleplaner for, hvad de vil gøre på baggrund af resultaterne. Desuden bliver der fra Centralforvaltningens side arbejdet med indsatser, der er målrettet de udviklingsområder, som trivselsundersøgelsen har peget på:

·        Ledelsesudvikling: Da ledelse er altafgørende for medarbejdernes trivsel arbejdes der målrettet med grundlederuddannelse, mentorordning samt coachingtilbud.

·        Teamudvikling i hjemmeplejen.

·        Reducering af sygefravær/øget nærvær via central indsats: Gennem formidling af sygefraværsdata, coachfunktion, kursus i personalejura samt udvikling af standardpakke og idékatalog.

·        Arbejdsmiljøvenlige arbejdsredskaber, bl.a. via indførelse af fiberklude til rengøring i hjemmeplejen.

·        Undervisning i fysiske arbejdsstillinger via Rygskolen.

·        Tilbud om fysioterapi og psykologhjælp via Syfo (Sygefravær- og Forebyggelse).

 

Endvidere arbejdes der på at lægge sidste hånd på:

·        Tilbud om forebyggelse og håndtering af stress via Arbejdsmiljø København(AMK)

·        Indsatser i forhold til kompetenceudvikling

 

Hovedsamarbejdsudvalget(HSU) og Hovedarbejdsmiljøudvalget(HAU) har indledt et samarbejde om at skabe forbedret trivsel på arbejdspladserne. De to udvalg er i fællesskab ved at udarbejde en fælles sygefraværspolitik samt en seniorpolitik og senere bliver der udarbejdet en fælles politik for kompetenceudvikling. Som opfølgning på trivselsundersøgelsen har de to hovedudvalg besluttet, at der skal sættes yderligere fokus på bl.a.

·        Fysiske arbejdsstillinger, ikke mindst forflytninger og  rygproblemer.

·        Arbejdstilrettelæggelse, herunder arbejdsmængde og arbejdstempo.

·        Konflikthåndtering og kommunikation.

·        Afholdelse og opfølgning på medarbejderudviklingssamtaler.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen planlægger at gentage trivselsundersøgelsen i 2007 for at følge op på trivselsundersøgelsens resultater. Formålet med opfølgningen er at se om de igangsatte initiativer har haft en effekt på medarbejdernes trivsel. 

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Udgifter til gennemførelse af en ny trivselsundersøgelse i 2007 forventes at kunne holdes indenfor Sundheds- og Omsorgsforvaltningens eksisterende rammer, som det er sket i 2005-06.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

Bilag 1:Hovedkonklusioner fra trivselsundersøgelsen 2005.

Uddybende om trivselsundersøgelsen ligger på KK-net, se link.

http://kknet/Sites/s/Sundhed+og+Omsorg/Nyheder+og+bibliotek/Interne+nyheder/HR-+og+Personalenyheder/Trivselsunders%C3%B8gelsen+er+nu+afsluttet.htm

 

                                                                

Lene Sillasen                                                                                     

 

/ Helene Runliden