Udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning
Udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 20. april 2006
Sager til beslutning
11. Udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning
SOU 87/2006 J.nr. 12/2006
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter udviklingsplanen for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at udviklingsplanen for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning sendes i høring hos de høringsberettigede og andre relevante brugere og interessenter.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal medio maj 2006 aflevere en udviklingsplan til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen (BR) om fagudvalgets indsats for at styrke brugerdemokrati og selvforvaltning. Udviklingsplanen fremgår af denne indstilling.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opererer på nuværende tidspunkt med udbredt bruger- og interessentindflydelse og inddragelse i forvaltningens opgaveløsning. De nye initiativer i udviklingsplanen dækker følgende nye indsatser:
A. Dialog om brugerdemokrati
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil igangsætte en dialog om brugerdemokrati for at styrke dialogen om ældrepolitikken i forvaltningens Dialogforum, der er et ældrepolitisk mødested, hvor der afholdes temamøder om aktuelle emner med direkte dialog mellem borgere, interessenter og politikere.
B. Systematisk inddragelse af brugernes synspunkter og
tilfredshed
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil øge den systematiske inddragelse af brugernes synspunkter og tilfredshed gennem målinger og dialog med sigte på at øge den løbende tilrettelæggelse af ældrepolitikken så tæt på brugernes ønsker og behov som muligt inden for den givne økonomiske ramme.
C.
Selvforvaltning for hjemmehjælpsmodtagere
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil med afsæt i
Socialministeriets evaluering af den såkaldte hollandske model, hvor borgerne
får et personligt budget, og eventuelle lovændringer heraf indstille, at
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter et eventuelt forsøg med modellen i
Københavns Kommune.
D. Det
selvforvaltende plejehjem
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
vil ud fra et konkret koncept for selvforvaltning på plejehjemsområdet udvikle
en ambitiøs strategi for selvforvaltning med afsæt i en ny model for driftsoverenskomster
med selvejende institutioner.
En større grad af kompetenceudlægning til plejehjemme ne stiller nye krav til forvaltningens styringsmæssige opfølgning herunder også justeringer i det nuværende koncept for tilsynsbesøgene i Det Kommunale Tilsyn.
SAGSBESKRIVELSE
Udviklingsplan for styrket
brugerdemokrati og selvforvaltning i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Sundheds- og Omsorgsudvalget tilsluttede sig i efteråret 2005 målsætningerne i forslaget om styrket brugerdemokrati og selvforvaltning fra Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i udvalgets høringssvar af 1. september 2005.
Borgerrepræsentationen (BR) godkendte den 13. oktober 2005, at fagudvalgene senest den 15. maj skal aflevere en udviklingsplan til Økonomiudvalget og BR, hvor fagudvalgets indsats for at styrke brugerdemokratiet og selvforvaltningen fremgår.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling har anmodet om en redegørelse for følgende seks punkter i fagudvalgenes udviklingsplan.
Brugerdemokrati: Selvforvaltning:
Brugerdemokrati og selvforvaltning i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Det er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens idegrundlag, at forvaltningen skal være kendt for resultater af høj kvalitet udviklet i dialog med borgere, brugere og medarbejdere. Forvaltningen har selvforvaltning og dialog som strategisk fokus.
Brugerdemokrati
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opererer med bruger- og interessentindflydelse på institutionsniveau og i forhold til hjemmeboende brugere af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens serviceydelser. Det samlede omfang af brugerdemokrati i forvaltningen forstået som indflydelses- og inddragelsesmuligheder for brugere og interessenter fremgår af tabellen neden for.
|
Organisatorisk niveau |
Indflydelses- og inddragelsesmuligheder |
|
Politisk niveau |
Dialogforum Foretræde for Sundheds- og
Omsorgsudvalget |
|
Central- og lokalforvaltningsniveau |
Dialog- og temamøder med og
for borgere, brugere og interessenter Dialog og samarbejde med
lokale Ældreråd, Ældrerådenes Fællesudvalg og interesseorganisationer |
|
Institutions- og enhedsniveau |
Bruger- og pårørenderåd på
plejehjem Bruger- og pårørenderåd på
dagcenter og i hjemmeplejen, hvor der er interesse for det |
|
Individniveau |
Frit valg af leverandør Frit valg af plejebolig Fleksibel hjemmehjælp Tilbud til borgere med
kronisk sygdom – Sundhedscenter Østerbro |
Individniveau
Brugerne i hjemmeplejen er sikret et frit leverandørvalg vedrørende hjemmehjælpsydelser og indflydelse på, hvordan hjælpen skal tilrettelægges.
Hjemmeplejemodtagere har desuden mulighed for at bytte om på tildelte ydelser alt efter egne behov inden for rammerne af den fleksible hjemmehjælp. Derudover kan brugeren, jf. Serviceloven, udpege en person til at udføre hjælpen. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang, indhold af opgaverne, leverancesikkerhed og betaling mv.
Der er ligeledes et frit boligvalg for ældre. Borgere, der er visiteret til en plejebolig, kan frit vælge imellem de plejeboliger, der indgår i kommunens boligtilbud. Herudover har borgere, der er visiteret til en plejebolig, ret til frit at vælge et lignende boligtilbud i en anden kommune, hvis tilflytningskommunen også vurderer, at den pågældende borger har behov for en plejebolig. Det frie boligvalg er en lovbestemt rettighed.
Institutionsniveau
Brugerdemokrati er for nuværende tilgodeset på institutions- og enhedsniveau gennem bruger- og pårørenderåd på plejehjem, på dagcentre og i hjemmeplejen, hvor der er interesse for det. Brugerne har mulighed for via bruger- og pårørenderåd at deltage i beslutningerne på den enkelte institution, da det typisk er temaer om udvikling og drift, der drøftes på rådsmøderne.
Forvaltningsniveau
Samarbejdet og dialogen med interesseorganisationer og Ældreråd er omfattende. Ældrerådene og i øvrigt relevante interesseorganisationer spiller en væsentlig rolle som hørings- og dialogpart om alle forslag, der vedrører ældre. Rådene skal hjælpe til at kanalisere de ældres ønsker til forvaltningen og politikere samt bidrage til at afstemme ønsker og forventninger. Forvaltningens høringspraksis er formaliseret og underlagt faste retningslinier.
På sundhedsområdet fører forvaltningen dialog med den enkelte borger/patient, borger-/patientgrupper, interesseorganisationer og samarbejdspartner i de borgerrettede tiltag i de tre programplaner, Børn og Unge, Voksne og Ældre, og i de patientrettede tiltag.
Politiske niveau
Der afholdes halvårlige møder mellem Ældreråd og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Her er der lejlighed til at udveksle synspunkter og drøfte aktuelle temaer, som Ældrerådene prioriterer. Derudover er et Dialogforum etableret, hvor sigtet er direkte dialog mellem borgere og politikere.
Selvforvaltning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i en årrække arbejdet med og udviklet selvforvaltningsprincippet for plejehjemmene. Plejehjemmene under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i flere år kunnet overføre såvel mindre- som merforbrug til næste års budget. En ordning, der giver mulighed for brugerinddragelse via bruger- og pårørenderåd og optimal ressourceanvendelse.
Decentraliseringstankegangen ses også i forvaltningens struktur med syv lokalområder med eget kontor for Pension/Omsorg og Ældrekontor.
Selvforvaltning i forhold til brugergrupper findes bl.a. i §65 netværket. Københavns Kommune giver tilskud til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter for ældre på grundlag af Servicelovens § 65. Der ydes tilskud til fx motions-, mad- og undervisningstilbud, sociale og kulturelle aktiviteter og frivilligt arbejde i klubber og foreninger på ældreområdet. Klubberne modtager efter ansøgning midler til deres aktiviteter og forvalter selv midlerne med dokumentationskrav over for forvaltningen.
Nye tiltag for at styrke brugerdemokratiet og selvforvaltningen
I 2006 og 2007 vil forvaltningen igangsætte fire initiativer for yderligere at styrke brugerdemokrati og selvforvaltning. Det drejer sig om:
A.. Brugerdemokrati som tema i Dialogforum
B. Videreudvikling af det nuværende koncept for brugermålinger og dialog
C. Drøftelse af et eventuelt forsøg med personlige budgetter i hjemmeplejen
D. Nyt koncept for det selvforvaltende plejehjem
A. Dialog om brugerdemokrati
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil udvikle den direkte dialog om ældrepolitikken mellem borgere, brugere, interessenter og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Det vil ske i regi af et temamøde i Dialogforum om brugerdemokrati, hvor også rammerne for det fremtidige indhold i og forventning til Dialogforum vil blive drøftet og fastlagt.
Dialogforum
kan føres tilbage til arbejdet med kommunens Ældrepolitik, der blev udviklet
i samarbejde mellem brugere, pårørende, medarbejdere, Ældreråd og
ældreorganisationer og vedtaget af BR i september 2001. Der afholdes temadage i Dialogforum om
aktuelle temaer som fx "Sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og
genoptræning". Temadagenes mål har været at give et overblik over
igangværende aktiviteter på det pågældende område, information om den
nyeste forskning og ikke mindst komme med input til, hvad politikerne skal
fokusere på i fremtidige overvejelser. I 2005 deltog
politikere fra fagudvalget sammen med repræsentanter for Ældreråd, ældreorganisationer,
ledere og medarbejdere fra forvaltningen i Dialogforum.
Faktaboks om Dialogforum
B. Systematisk inddragelse af brugernes synspunkter og
tilfredshed
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil øge den systematiske inddragelse af brugernes synspunkter og tilfredshed gennem målinger og dialog med sigte på løbende at tilrettelægge ældrepolitikken så tæt på brugernes ønsker og behov som muligt inden for den givne økonomiske ramme.
Forvaltningen vil videreudvikle det nuværende koncept for brugermålinger og dialog herunder udvikle konceptet for brugertilfredshedsmålinger med sigte på kontinuerlige målinger, overveje den fremtidige brugerinddragelse både blandt hjemmeboende, blandt beboere på plejehjem og blandt pårørende, samt optimere anvendelsen og sammenhængen mellem resultater fra forskellige informationskilder som fx brugertilfredshedsmålinger og tilsynets resultater.
Faktaboks om brugertilfredshedsmålinger
I 2005 gennemførte forvaltningen i samarbejde med en ekstern
samarbejdspartner en brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af
hjemmepleje og blandt beboere i plejeboliger. Resultaterne herfra blev
drøftet på alle ledelsesniveauer i forvaltningen og på de enkelte enheder,
og dernæst omsat i konkrete initiativer.
C. Selvforvaltning for hjemmehjælpsmodtagere
Den enkelte hjemmeboendes indflydelse på egen hjemmehjælp er væsentlig og sikret ved det frie valg af leverandør og den fleksible hjemmehjælp , hvor hjemmehjælpsmodtageren selv kan være med til at tilrettelægge den tildelte hjælp efter egne ønsker.
Flere kommuner har med dispensation fra Socialministeriet kørt forsøg med mere vidtgående selvforvaltning blandt hjemmehjælpsmodtagere i form af den såkaldte hollandske model, også kaldet det personlige budget. Målsætningen bag modellen er at sikre en så høj frihedsgrad og et så stort råderum som muligt for den enkelte hjemmehjælpsmodtager til at tilrettelægge egen hjemmehjælp. Selvforvaltningen (det personlige budget) omfatter ansvaret for at vælge, hvem der skal udføre hjælpen, påvirke opgavevaretagelsen, ansvar for at vurdere kvaliteten, arbejdsgiveransvar over for eventuelle ansatte/firmaer og dokumentationspligt over for forvaltningen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil med afsæt i Socialministeriets evaluering af forsøgene med den hollandske model, der forventes i maj 2006, indstille til politisk drøftelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget et eventuelt forsøg med modellen.
Ideen med det personlige budget også kaldet den
hollandske model er, at personer, der har fået tilkendt praktisk og/eller
personlig hjælp, kan vælge at få udbetalt et beløb og selv administrere
hjælpen i stedet for at modtage hjælpen fra en af de godkendte leverandører.
Modellen har været anvendt i Nederlandene siden 1996.
Faktaboks om det personlige budget
D. Det selvforvaltende plejehjem
Der er i dag tre typer plejehjem:
a) Kommunale plejehjem
b) Selvejende plejehjem
c) Friplejehjem
Det er intentionen at skabe et tydeligt selvforvaltningsprincip, hvor spillereglerne for de tre typer af plejehjem tydeliggøres i forhold til vilkårene for styring og udvikling. Det gælder primært de selvejende plejehjem, som i højere grad via et klart bestyrelsesansvar skal sikres større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af driften af plejehjemmene.
Den nuværende model for selvforvaltning
I dag anvendes en budgetfordelingsmodel som styringsredskab. Modellen sikrer gennemsigtighed i hele budgetudmeldings- og opfølgningssystemet, et ensartet økonomisk grundlag, der afspejler opgavefordelingen og BUM – strukturen.
Når budgettet for det kommende år er godkendt af Borgerrepræsentationen og udmøntet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, sker den egentlige budgetudmelding til forvaltningens syv ældrekontorer. Ældrekontoret kan vælge at foretage ændringer i det udmeldte budget fra centralforvaltningen ved fx at afsætte midler til områdets fælles udvikling. Derefter udmeldes budgettet til hvert enkelt plejehjem. Alle plejehjem er selvstændige budgetenheder i Københavns Kommune.
Det enkelte plejehjem har mulighed for selv at budgettere og disponere indenfor den udmeldte ramme under forudsætning af, at service- og kapacitetsniveauet ikke ændres. I den videre drift og efterfølgende budgetopfølgning skal det enkelte plejehjems ledelse selv foretage periodisering af budgettet, det vil sige at foretage disponering af de udmeldte midler gennem budgetåret. Periodiseringen kvalitetssikres og godkendes efterfølgende af det lokale ældrekontor. Budgetfordelingsmodellen sikrer, at plejehjemmene kan disponere over midler på tværs af budgetår.
Øget selvforvaltning vedrørende styring og udvikling
To tredjedel af plejehjemmene i kommunen er selvejende institutioner, der alle har en driftsoverenskomst med kommunen. Driftsoverenskomsterne er fra 1970'erne, og skal derfor revideres. Forvaltningen har påbegyndt arbejdet med modeludviklingen, der vil udgøre rammen for forvaltningens intentioner om større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af driften for det selvejende plejehjem. Der arbejdes i øjeblikket på en model, der indeholder en driftsoverenskomst og en kontraktdel. Driftsoverenskomsten, der vil være ens for alle selvejende plejehjem, vil vedrøre de overordnede rammer for samarbejdet. Kontraktdelen vil gøre det muligt for det enkelte plejehjem at specialisere sig eller på anden måde yde særtilbud. På samme tid vil kontraktdelen være kommunens mere kortsigtede styringsredskab, hvor i institutionens særlige forhold afklares og reguleres.
Modellen vil tydeliggøre bestyrelsesansvaret - at det er det enkelte plejehjem, der har ansvaret for budgetoverholdelse, faglig standard m.m. Modellen vil også tydeliggøre intentionen om, at de selvejende plejehjem skal have klare frihedsgrader.
Forvaltningen vil løbende samarbejde og drøfte modellen for de kommende driftsoverenskomster med de selvejende institutioner.
Et andet initiativ, der kan medvirke til mere variation i tilbuddet af plejeboliger og øget selvforvaltning i forhold til styring og udvikling, er regeringens kommende lovforslag om friplejehjem, der forventes sendt i høring i maj/juni 2006. Det er ifølge oplysninger fra Socialministeriet intentionen med lovforslaget, dels at gøre det nemmere for private, selvejende instituti oner og andre at etablere og drive friplejeboliger, dels at sikre den ældre borger, der har lysten til at vælge det anderledes, en mulighed for at kunne vælge det. Lovforslaget vil blive tænkt ind i forvaltningens strategi for selvforvaltning på plejehjemsområdet, når præmisserne er kendt. Friplejehjem vil typisk være løsere tilknyttet end de selvejende og kommunale plejehjem til kommunen.
En større spændvidde i graden af kompetenceudlægning til plejehjemmene stiller nye krav til forvaltningen. Det skal være tydeligt, hvilke absolutte krav der er vedrørende service, kvalitet, økonomi, og herunder også de nye krav til forvaltningens styringsmæssige opfølgning som fx justeringer i det nuværende koncept for tilsynsbesøgene i Det Kommunale Tilsyn.
Udrulningsplan
Udrulningsplanen for initiativerne er kort:
· At forvaltningen igangsætter en dialog i efteråret 2006 om brugerdemokrati i regi af Dialogforum, og at rammerne for og indholdet i det fremtidige Dialogforum derudover drøftes.
· At forvaltningen videreudvikler det nuværende koncept for brugermålinger og dialog bl.a. med årlige tilfredshedsmålinger med start i 2007. Udviklingen af en egentlig strategi skal ses i sammenhæng med et sideløbende budgetforslag til budget 2007.
· At forvaltningen med afsæt i Socialministeriets kommende evaluering af forsøg med den hollandske model (det personlige budget) forbereder en drøftelse i 2. halvår 2006 i Sundheds- og Omsorgsudvalget om mulighederne for et forsøg med den hollandske model i kommunen målrettet hjemmehjælpsmodtagere.
· At forvaltningen udarbejder et konkret koncept for yderligere selvforvaltning på plejehjemsområdet i 2006, og at forvaltningen i samarbejde med de selvejende institutioner fornyer modellen for driftsoverenskomsterne.
Udviklingsplanen for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning sendes i høring hos høringsberettigede og andre relevante brugere og interessenter. Udvalget vil få forelagt udviklingsplanen til endelig godkendelse på udvalgsmødet den 1. juni.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Flertallet af de nævnte nye tiltag forventes igangsat inden for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens budget. Et styrket koncept for viden indsamling og dialog med brugerne bl.a. med årlige tilfredshedsmålinger forventes at medføre en økonomisk ekstra udgift på ca. en 1 mio. kr. årligt. Det er i givet fald en bevilling, der skal tages højde for i budgetforslag til budget 2007.
HØRING
Gennemføres med henblik på fremlæggelse på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 1. juni 2006 .
BILAG
Ingen.
Lene Sillasen
/Lars Bo Bülow