Medlemsforslag fra Jens Johansen (F) og Heinrich Metz (F) om selvvisitering og medlemsforslag for (O) og (V) om "den gode alders hjem"

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. april 2006

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Medlemsforslag fra Jens Johansen (F) og Heinrich Metz (F) om selvvisitering og medlemsforslag for (O) og (V) om "den gode alders hjem"

 

SOU 122/2006  J.nr. 58/2005

 

 

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, hvorvidt der skal iværksættes en egentlig analyse af mulighederne for og konsekvenserne af indførelse af selvvisitering til plejebolig samt om der skal oprettes et sundhedscenter for alle i tilknytning til "den gode alders hjem". 

 

RESUME

På møde i Borgerrepræsentationen den 3. november 2005 (BR 609/05) stillede Gunhild Legaard, Carl Christian Ebbesen, Karin Storgaard og Louise Frevert (alle fra Dansk Folkeparti) et medlemsforslag med titlen "Den gode alders hjem for pensionister med tilknyttet sundhedscenter for alle". Venstre stillede hertil et ændringsforslag om, at der skal foretages en undersøgelse hos borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, om hvor mange der har ønske om at visitere sig selv til "den gode alders hjem." Medlemsforslaget inklusiv Venstres ændringsforslag blev henvist til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 10. november 2005 fremsatte Jens Johansen og Heinrich Metz (SF) et lignende medlemsforslag vedrørende selvvisitering til plejebolig (SOU 375/2005 J.nr. 58/2005). Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet, at dette forslag samt Dansk Folkepartis forslag om "den gode alders hjem" samt Venstres ændringsforslag skal behandles under ét og indgå i en drøftelsessag om, hvordan en nærmere undersøgelse om mulighederne for selvvisitering kan tilrettelægges.

 

På udvalgets møde den 30. marts 2006 blev sagen udsat.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter de to medlemsforslag og ændringsforslaget.

 

I drøftelserne af forslagene skal der tages stilling til, om der skal iværksættes en analyse, der ser nærmere på mulighederne for og konsekvenserne af indførelse af selvvisitering. De emner, der i givet fald vil kunne indgå i en analyse, er

·        behovet for selvvisitering til plejebolig

·        kapacitet, boligform og sociale tilbud/aktiviteter i boligerne til selvvisitering

·        økonomiske, personalemæssige og sociale konsekvenser af selvvisitering

·        juridiske aspekter

·        principper for visitation og konsekvenser for BUM-organisering samt 4-ugers garantien

 

I medlemsforslaget fra Dansk Folkeparti lægges der endvidere op til, at der skal oprettes et sundhedscenter, som alle lokalområdets borgere kan benytte sig af og altså ikke kun for de ældre. Dette sundhedscenter skal have en døgnfunktion.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på sit møde den 23. februar 2006 det videre arbejde med udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune. Det strategiske mål for udbygningen er, at der etableres sundhedscentre målrettet kroniske sygdomme.

 

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at forslaget om dagfunktionerne i sundhedscentret vil kunne rummes i de eksisterende tilbud, mens døgnfunktionen "miniskadestue" bør ses i sammenhæng med Region Hovedstadens tilrettelæggelse af akutbetjeningen. Denne opgave er det efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse ikke muligt at finansiere som en kommunal udgift.

 

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter at iværksætte en analyse, bør muligheden for at have åben adgang for borgere hele døgnet indgå i analysen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På mødet i Borgerrepræsentationen den 3. november 2005 (BR 609/05) blev stillet følgende medlemsforslag:

 

"Medlemsforslag om forsøgsprojekt vedrørende "den gode alders hjem" for pensionister med tilknyttet sundhedscenter for alle

Medlemsforslag stillet af Gunhild Legaard, Carl Christian Ebbesen, Karin Storgaard og Louise Frevert (alle O).

 

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen pålægger Sundhedsforvaltningen at undersøge muligheden for at igangsætte et forsøgsprojekt vedrørende etablering af "den gode alders hjem" for pensionister

at Borgerrepræsentationen pålægger Sundhedsforvaltningen at undersøge muligheden for at oprette et sundhedscenter for alle i tilknytning til "den gode alders hjem"

at Sundhedsforvaltningen senest den 1. december 2005 forelægger en indstilling herom for Sundheds- og Omsorgsudvalget

Motivering:

Dansk Folkeparti stiller forslag om et forsøgsprojekt om etablering af "den gode alders hjem" for pensionister, som af en eller anden mindre grund ikke er i stand til mere at fungere i egen bolig.

Dansk Folkeparti ønsker at undersøge behovet for om ældre tidligere kan komme på plejehjem end der nu er mulighed for. Forsøget bør etableres som et gammeldags alderdomshjem, eller kaldes et mere positivt ladet ord som "den gode alders hjem".

I dag fungerer plejehjemmene som travle medicinske afdelinger. Beboeren skal være endog overordentlig plejekrævende for at blive vurderet til en plejehjemsplads.

Modsat sidder mange svagelige og ældre mennesker isolerede i egen lejlighed uden mulighed for kontakt med omverdenen, men med daglig hjemmehjælp og sygepleje flere gange i døgnet. Der er ingen grund til at disse mennesker sygner hen af mangel på stimulation og kontakt.

Dansk Folkeparti ønsker, at en person som ikke mere magter at bo alene skal have muligheden for selv, at bestemme om han/hun ønsker at bo sammen med andre ligestillede med mulighed for kontakt, socialt samvær og medindflydelse. "Den gode alders hjem" skal kunne rumme dette. Bemandingen skal være optimalt og fungere som et sted, hvor man glæder sig til at komme, hvis behovet opstår, samtidig med at der skal være mulighed for fællesspisning også for beboere udefra.

I tilknytning til den gode alders hjem ønskes muligheden for at oprette et sundhedscenter for alle i lokalområdet undersøgt. Formålet er at gøre det "den gode alders hjem" til en integreret del af lokalsamfundet.

Flere skadestuer er de senere blevet lukket. Begrundelsen har været, at folk ofte besøgte skadestuen på grund af små "banale" ting som hudafskrabninger, udslet, bygkorn, næseblødning osv. Situationer som foruroliger den enkelte borger, og som han har behov for at få hjælp til.

Sundhedscentret skal have døgnåbent og bemandes med en sygeplejerske.

Sundhedscentret skal have en forebyggende funktion, med mulighed for at få behandlet småskavanker, så som et sandkorn i øjet, rensning af en hudafskrabning, et lille snitsår fra en køkkenkniv, punktering af en vabel osv. Samtidig skal det fungere som informationscenter med forebyggelse for øje, og dermed øget livskvalitet. Man skal kunne få målt sit blodtryk, sit blodsukker og kolesteroltal, samt få informationer om rygestop, sund kost og alkoholpolitik.

Fordelen ved at være tilknyttet "den gode alders hjem" er at det ligger centralt for lokalbefolkningen, det fungerer som miniskadestue for borgere og plejehjemmets beboere. 

Man undgår belastning af lægevagten, samtidig med at borgeren får en bedre service ved fra første færd at blive set af en fagperson, som vil være i stand til at afhjælpe skaden, eller henvise til nærmeste skadestue.

Ved tidlig indsats kan indlæggelser på sygehus undgås.

Den gode alders hjem vil blive en integreret del af lokalsamfundet med dagfunktioner som genoptræning, tilbud om gymnastikhold, undervisning i kroniske sygdomme som diabetes, gigt og åreforkalkning, herunder ernæringslære og motion.

Formålet er at give borgerne flere valgmuligheder og øget livskvalitet også de sidste leveår. Dansk Folkeparti ser samtidig, at det kan blive mere eftertragtet at arbejde indenfor ældresektoren med deraf følgende mindre sygefravær fra personalets side.

Dansk Folkeparti udelukker ikke muligheden for, at private kan være en del af de funktioner som skal foregå "den gode alders hjem" og det tilknyttede sundhedscentret".

-0-

 

På mødet i Borgerrepræsentationen (BR 609/05) stillede Venstre følgende ændringsforslag:

"Der foretages en undersøgelse hos vores borgere, der er visiteret til hjemmehjælp og til hjemmepleje, om hvor mange der har ønske om at visitere sig selv til "den gode alders hjem."

-0-

 

Medlemsforslaget inklusiv det af Venstre stillede ændringsforslag blev henvist til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

-0-

 

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 10. november 2005 fremsatte Jens Johansen og Heinrich Metz (SF) et medlemsforslag vedrørende selvvisitering til plejebolig (SOU 375/2005 J.nr. 58/2005):

 

"Medlemsforslag vedrørende selvvisitering stillet i Sundheds- og Omsorgsudvalget

Medlemsforslag stillet af Jens Johansen og Heinrich Metz  (SF).

 

Det foreslås:

·        At forvaltningen undersøger konsekvenserne af, at der indføres selvvisitering til "plejehjem" for ældre over 75 (henholdsvis 80) år i Københavns Kommune. Med selvvisitering menes, at de ældre skal kunne visiteres til en plejebolig efter eget ønske, uanset at de ikke opfylder de sædvanlige visitationskriterier

·        Undersøgelsen skal belyse de sociale konsekvenser, personalemæssige konsekvenser, økonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser.

Begrundelse:

Langt de fleste ældre ønsker at blive i eget hjem, så længe det overhovedet er muligt.

Det er vores opfattelse, at ganske få vil være interesseret i at flytte til en plejebolig, medmindre de opfylder de gældende visitationskriterier.

Der høres dog ofte blandt de ældre et ønske om at have muligheden for selv at træffe beslutning om at flytte til en plejebolig på et tidspunkt, der ligger forud for en egentlig visitering.

Motiverne kan være mange: det kan være et ønske om selv at forestå en flytning; - det kan være begrundet i en frygt for at være alene eller opleve en ensomhed, som kan brydes ved kontakt med andre ældre og plejepersonale.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at denne – formodentlig lille – gruppe ældre, som har et ønske om at flytte til en plejebolig, også skal have muligheden for selv-visitering. De vil kunne få en langt bedre livskvalitet, profitere af plejehjemmenes aktivitetstilbud og vil ofte kunne være med til at stimulere de øvrige beboere til glæde for alle.

Da konsekvenserne af forslaget ikke udelukkende kan opgøres økonomisk og kapacitetsmæssigt, men også har betydning for de berørte ældres sociale liv og dagligdagen på plejehjemmene, ønskes også de sociale og personalemæssige konsekvenser belyst.

 

Med venlig hilsen

Jens Johansen, SF                                                      Heinrich Metz, SF"

 

-0-

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i mødet den 10. november 2005 at videresende forslaget til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med henblik på udarbejdelse af indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget til drøftelse af tilrettelæggelsen af en sådan undersøgelse og at medlemsforslag om "den gode alders hjem" henvist fra Borgerrepræsentationen den 3. november 2005 indgår heri.

 

Til behandlingen af medlemsforslaget om selvvisitering , medlemsforsalget om "den gode alders hjem" og Venstres ændringsforslag skal foreligge en drøftelsessag, hvori det beskrives, hvordan en egentlig undersøgelse/analyse af emnet kan tilrettelæges. De betragtninger, der beskrives i denne indstilling, repræsenterer det analysearbejde, der allerede er foregået om emnet. Hvis der skal analyseres dybere i emnet, skal Sundheds- og Omsorgsudvalget give tilsagn om at iværksætte en videre undersøgelse.

 

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 30. marts blev sagen udsat.

 

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurdering, at en evt. analyse endvidere skal behandles behovet og muligheden for selvvisitering til midlertidige døgntilbud. Det skyldes, at behovet hos borgerne måske i virkeligheden ikke er et permanent tilbud om plejebolig, men kan opfyldes med et midlertidigt ophold i trygge og omsorgsgivende rammer.

 

Hvad skal belyses i en analyse af mulighederne for selvvisitering?

De væsentligste punkter, som vil skulle indgå i en evt. analyse er

·        behovet for selvvisitering til plejebolig

·        kapacitet, boligform og sociale tilbud/aktiviteter i boligerne til selvvisitering

·        økonomiske, personalemæssige og sociale konsekvenser af selvvisitering

·        juridiske aspekter

·        principper for visitation og konsekvenser for BUM-organisering samt 4-ugers garantien

 

Behovet for selvvisitering til plejebolig

Et centralt element i en analyse er en kortlægning af behovet for selvvisitering til plejeboliger. I 2005 fik 204 borgere over 65 år afslag på deres ansøgning om plejebolig. Heraf var 154 over 80 år. Disse 204 borgere har sandsynligvis selv oplevet et behov og ville derfor være potentielle "kunder", hvis det var muligt at visitere sig selv. Om dette antal er retvisende i forhold til det reelle behov og den faktiske søgning til en plejebolig, hvis selvvisitering blev indført, er imidlertid uvist. En analyse af borgere, der fik afslag på anmodning om plejebolig, som blev foretaget for nogle år siden, viste at afslagene dækkede over mange forskellige forhold, fx mangelfuld rådgivning af borgeren om muligheder for hjælp og hjælpemidler i nuværende bolig, manglende kendskab til ældreboliger, osv.

 

Det kunne omvendt tænkes, at endnu flere borgere ville visitere sig selv, hvis de vidste, at de ikke skulle igennem et visitationsforløb, eller boligerne var af en sådan art, at muligheden fremstår særlig attraktiv.

 

Venstre foreslog i sit ændringsforslag, at man skulle foretage en undersøgelse blandt borgere, der modtager hjemmehjælp og hjemmepleje, hvor mange der har ønske om at visitere sig selv til en plejebolig. Dette kan man sagtens gøre, men der er her risiko for, at man ikke får noget reelt billede af, hvor mange der ønsker at benytte sig af muligheden for selvvisitering. Det er nemlig uforpligtende for borgeren at udtrykke ønske om at have denne mulighed, selv om borgeren i den reelle situation alligevel ikke vil flytte i en plejebolig. Det vil derfor være mere givtigt at undersøge, hvilket reelt behov borgerne, som har fået afslag på ansøgt plejeboligplads, har haft. Man kunne fx undersøge dette ved at interviewe et udsnit af de borgere, som i 2005 har fået et afslag.

 

Der er udarbejdet adskillige analyser, som belyser ældres ønsker til boligen og mulighederne for aktivitet i og omkring bo ligen, og hvordan ældre ser på det at skulle bo i en plejebolig. Eksempelvis viser et fremtidsstudie fra Ældre Sagen fra 2004, at der i 2002 var færre ældre, der gav udtryk for, at de ønsker at bo i en ældre- eller plejebolig, end der var i 1997. Disse analyser kan medvirke til at vurdere, hvor mange ville formodes at være interesserede i at benytte muligheden for selvvisitering, hvis den fandtes.

 

Kapacitet, boligform og sociale tilbud/aktiviteter i boligerne til selvvisitering

Ønskerne om at visitere sig selv til en plejebolig hænger sammen med de muligheder, som boligen og omgivelserne giver borgeren. Det kan derfor formodes, at jo bedre fysiske rammer og jo flere aktiviteter, der er i og omkring boligen, jo flere vil vise interesse for at visitere sig selv. Målgruppen og dermed den potentielle ansøgerskare afhænger således i høj grad af den profil, som enhederne til selvvisitering får.

 

Hvor mange boliger, der skal stilles til rådighed for selvvisiterende borgere, samt disse boligers beskaffenhed, er derfor et andet element, som skal analyseres nærmere. Til dette formål kan der opstilles forskellige scenarier, som alle har forskellige økonomiske, personalemæssige og sociale konsekvenser for borgerne såvel som for kommunen.

 

Forskellige scenarier kunne være:

·        20 boliger i et kompleks med tidligere beskyttede boliger uden fællesarealer til fysiske og sociale aktiviteter

·        20 boliger i et kompleks med tidligere beskyttede boliger med oprettelse af fællesarealer til fysiske og sociale aktiviteter

·        20 boliger integreret med almindelige plejeboliger med adgang til fællesarealer sammen med plejehjemmets øvrige beboere

 

Økonomiske, personalemæssige og sociale konsekvenser af selvvisitering

De økonomiske konsekvenser af muligheden for selvvisitering er et centralt element i en videre analyse. Så længe tilbudet udelukkende omfatter en bolig, og borgeren ikke har andet plejebehov end det, borgeren evt. i forvejen modtager fra hjemmeplejen, burde selvvisiteringen ikke indebære særlige ressourcer udover det, der i forvejen anvendes, idet borgeren betaler husleje for boligen. De ekstra udgifter, der vil være forbundet med forslaget, kommer af etableringen og driften af fællesarealer samt eventuelt fast personale hertil.

 

Det er nødvendigt med en grundig analyse af økonomien i forslaget, eksempelvis for at vurdere hvilke økonomiske konsekvenser det vil have, hvis fx 2 ud af 10 beboere i en selvvisiteringsenhed bliver særligt plejekrævende, og der derfor er behov for døgnbemanding.

 

De personalemæssige konsekvenser må også analyseres nærmere. Selvvisiteringen kan være vanskelig rent styringsmæssigt, hvilket kan influere på muligheden for at tilrettelægge et fornuftigt vagtskema for personalet og dermed have betydning for arbejdsmiljøet.

 

Et af argumenterne for at indføre selvvisitering, som forslagsstillerne fremhæver, er de positive sociale konsekvenser, ordningen vil medføre. Dels vil det komme de selvvisiterende borgere til gode, idet disse ikke behøver sidde ensomme og bange derhjemme i egen lejlighed, men får socialt samvær fra andre borgere og personale. Dels vil det være til glæde for de øvrige borgere i de omkringliggende plejeboliger, idet de selvvisiterende borgere er mere friske og derfor formodes at være med til at skabe glæde og aktivitet på plejehjemmene.

 

Det er imidlertid svært at vurdere, om dette rent faktisk bliver de sociale konsekvenser, eller om effekten evt. bliver en anden. Meget afhænger af, hvilke borgere der vil benytte sig af muligheden for selvvisitering.

 

Juridiske aspekter

Det er nødvendigt at gennemføre en nærmere analyse af, hvilke juridiske konsekvenser, selvvisiteringen vil få for kommunen. Hvilke konsekvenser, der evt. vil være tale om, afhænger bl.a. af antallet af boliger, som reserveres til de selvvisiterende borgere, og hvorvidt dette antal opfylder behovet. Er der for få boliger i forhold til behovet og skal der oprettes ventelister til boliger til de selvvisiterende borgere, vil det betyde, at lighedsgrundsætningen ikke vil kan opfyldes. Det kan i sidste instans betyde, at kommunen ikke opfylder sin forpligtelse til at give alle borgere lige muligheder.

 

Principper for visitation og konsekvenser for BUM-organisering samt 4-ugers garantien

Selv om der er tale om selvvisitering, vil det være nødvendigt at fastsætte procedurer for selvvisiteringen. Særligt hvis der ikke er et ubegrænset antal pladser, vil behovet for venteliste opstå. Der skal derfor tages stilling til, hvordan denne venteliste skal administreres, og hvorvidt der skal foretages en prioritering blandt de ventende.

 

Det er ifølge lovgivningen principielt kommunen, der har myndigheden til at tildele ydelser i det kommunale regi. Dette vil man med selvvisitering gøre op med. Dette princip om, at kommunen har myndighedsopgaven til at visitere, var sammen med  ventelisteproblematikken blandt de væsentligste argumenter, da Folketinget i 2003 og igen i 2004 afviste et lignende forslag fremsat af Enhedslisten.

 

Der udestår en principiel drøftelse af, hvordan tildelingen af ydelser i en selvvisiteret plejebolig skal foregå. Det er formodentlig mere velfungerende borgere, der vil benytte sig af muligheden for selvvisitering. Disse borgere vil måske skulle tildeles en "pakke", der er mindre omfattende end den grundpakke, der er udgangspunkt for ydelserne på plejehjemmene. Hvordan administrationen af et ekstra niveau i Bestiller-Udfører-Modtager modellen (BUM) i givet skal gennemføres – og om man overhovedet vil det – er en principiel diskussion, som må drøftes politisk og administrativt. En anden mulighed er at anvende samme visitationsprincipper som hjemmeplejen, nemlig visitation til enkeltydelser og lade hjemmeplejen servicere beboerne.

 

Endelig må det analyseres nærmere, hvilke konsekvenser indførelsen af selvvisitering vil få for 4-ugers garantien.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger til forslaget om oprettelsen af et sundhedscenter for alle i tilknytning til "den gode alders hjem"

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på sit møde den 23. februar 2006 (SOU 55/2006 j.nr. 28/2003) det videre arbejde med udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune. Det strategiske mål for udbygningen er, at der etableres sundhedscentre målrettet kroniske sygdomme.

 

Der findes i dag i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regi et lokalt sundhedscenter for kronisk syge – Sundhedscenter Østerbro og 2 specialiserede bydækkende sundhedscentre Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) og Sundhedscenter Hans Knudsens Plads målrettet rygpatienter. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte, at der etableres endnu et sundhedscenter målrettet kronisk syge i 2006.

 

Kernefunktionen i kommunens sundhedscenterkoncept er den patientrettede forebyggelse. Uden om sundhedscentrenes kernefunktion knyttes åbne tilbud om borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Den primære målgruppe i kommunens sundhedscentre er de kroniske syge. Borgerne kan henvises til sundhedscentre af de praktiserende læger og hospital. Tilbudene i kommunens sundhedscentre er således i det væsentligste visiteret.

 

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse, at Sundheds- og Omsorgsudvalget med beslutningen om at etablere sundhedscentre målrettet kroniske syge har godkendt at indsatsen i kommunens sundhedscentre fokuseres på den patientrettede forebyggelse.

 

Der lægges i medlemsforslaget op til, at sundhedscentret skal fungere som informationscenter med forebyggelse for øje. Der skal være dagfunktioner som genoptræning, tilbud om gymnastikhold og undervisning i kronisk sygdomme.  Undervisning af kroniske syge indgår allerede i sundhedscenterkonceptet og tilbydes de 4 sygdomsgrupper (KOL, type 2 diabetes, hjertesvigt/hjerteinsuffiens og borgere der er svækket efter fald), der i dag rummes i sundhedscentret. I regi af Folkesundhed København findes der i dag allerede lokale motions- og undervisningstilbud til borgerne.

 

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at forslaget om dagfunktionerne i sundhedscentret vil kunne rummes i de eksisterende tilbud.

 

Det er i dag de praktiserende læger, lægevagten og H:S's skadestuer, der varetager den akutte skadebehandling af borgerne. Pr. 1. januar 2007 overgår disse opgaver til Region Hovedstaden. Etablering af sundhedscenter med miniskadefunktion bør ses i sammenhæng med Region Hovedstadens tilrettelæggelse af den akutte betjening af borgerne. Opgaven er efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse af de gældende regler ikke mulig af finansiere som en kommunal udgift.

 

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter at iværksætte en analyse, bør muligheden for at have åben adgang for borgere hele døgnet indgå i analysen.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

I det omfang, Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker en dyberegående analyse af konsekvenserne af selvvisitering til plejebolig samt oprettelse af sundhedscentre for alle, er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at den skal være færdig i juni 2006, så betragtningerne kan indgå i drøftelserne til budget 2007.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der inden for rammen skal findes midler i størrelsesordenen kr. 75.000 til en ekstern interviewundersøgelse, der skal afdække behovet for selvvisitering.

 

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring.

 

 

BILAG

Ingen

 

 

Lene Sillasen                                                                                     

                                                                                                                                                                                                    /Lars Bo Bülow