Hjemmesygeplejens relation til personlig pleje ved udmøntningen af frit valg

3. Hjemmesygeplejens relation til personlig pleje ved udmøntningen af frit valg

SOU 78/2003 J.nr. 27/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

at såfremt Socialministeriet ikke kan godkende, at der stilles krav om at private leverandører af personlig pleje også skal kunne yde sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje, så bemyndiges Sundhedsforvaltningen til at korrigere beslutningsgrundlaget vedr. udmøntningen af frit valg, således at sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje ikke længere indgår i kravspecifikation, leverandørkrav og priser for personlig pleje. Det korrigerede beslutningsgrundlag fremsendes til behandling i Økonomiudvalget den 1. april og i Borgerrepræsentationen den 10. april 2003.

at såfremt Socialministeriet ikke kan godkende, at der stilles krav om at private leverandører af personlig pleje også skal kunne yde sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje, så anbefaler Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at kommunen søger Socialministeriet om status som forsøgskommune i relation til integration af sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje i den personlige pleje

at indtil der foreligger en endelig afklaring på muligheden for at integrere sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje i den personlige pleje, så varetages disse ydelser af kommunens hjemmepleje.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 13. marts 2003 (SOU 68/03), at spørgsmål vedr. hjemmesygepleje skal drøftes på et ekstraordinært møde, herunder de bilag der blev omdelt på udvalgets møde den 13. marts 2003. Sundhedsforvaltningen fremsætter derfor denne indstilling.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 30. januar 2003 (SOU 24/03) Sundhedsforvaltningens indstilling om, at de leverandører, der efter frit valg loven ønsker at løse personlige plejeopgaver for kommunens borgere også skal kunne påtage sig hjemmesygeplejeydelser.

I de kvalitetsstandarder, der er udformet for hjemmeplejen og politisk godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2001 (BR 409/01) (revideret udkast godkendt af SOU den 30. januar 2003), har Sundhedsforvaltningen ikke defineret sygeplejeydelser, men defineret ydelser løst af hjemmesygeplejen under kvalitetsområdet "Undersøgelse og behandling".

I forbindelse med kommunens drøftelser om forskellene mellem Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutninger vedrørende hjemmesygepleje, har repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og de to fagforvaltninger været i kontakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ministeriet slog fast, at lovgivningen om hjemmesygepleje ikke er til hinder for en differentieret ordning på de to udvalgsområder.

Men der er rejst tvivl om, hvorvidt Sundhedsforvaltningen kan kræve at leverandører af personlig pleje, også skal kunne levere hjemmesygeplejeydelser, i henhold til lov om hjemmesygepleje. Sundhedsforvaltningen har derfor rejst spørgsmålet overfor Socialministeriet.

Hvis Socialministeriet ikke kan godkende, at der stilles krav om at private leverandører af personlig pleje også skal kunne yde sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje, så indstilles det, at Sundhedsforvaltningen bemyndiges til at korrigere beslutningsgrundlaget vedr. udmøntningen af frit valg. Sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje vil så ikke længere indgår i kravspecifikation, leverandørkrav og priser for personlig pleje. Det korrigerede beslutningsgrundlag skal i givet fald fremsendes til behandling i Økonomiudvalget den 1. april og i Borgerrepræsentationen den 10. april 2003.

I samme forbindelse indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at kommunen søger Socialministeriet om status som forsøgskommune, i relation til integration af sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje i den personlige pleje - med henblik på at indhente erfaringer til brug for den kommende lovrevision.

Endelig indstiller Sundhedsforvaltningen, at indtil der foreligger en endelig afklaring på muligheden for at integrere sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje i den personlige pleje, så varetages disse ydelser af kommunens hjemmepleje.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 30. januar 2003 (SOU 24/03) Sundhedsforvaltningens indstilling om, at de leverandører, der efter frit valg loven ønsker at løse personlig plejeopgaver for kommunens borgere også skal kunne påtage sig sygeplejeopgaver, i henhold til lov om hjemmesygepleje ( L 242 - Lov om ændring af lov om hjemmesygeplejerskeordninger af den 1. maj 2002).

I de kvalitetsstandarder, der er udformet for hjemmeplejen og politisk godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2001 (BR 409/01) (revideret udkast godkendt af SOU den 30. januar 2003), har Sundhedsforvaltningen ikke defineret sygeplejeydelser, men defineret ydelser løst af hjemmesygeplejen under kvalitetsområdet "Undersøgelse og behandling". Sundhedsforvaltningen ser hjemmesygeplejen som en integreret del af helhedsplejen. Det har betydning for den måde, der visiteres på og for den måde hjemmeplejen organiseres på.

Sundhedsforvaltningens indstilling beror på fire hensyn, som samlet set giver det optimale forløb hos borgeren. De fire hensyn uddybes nedenfor.

1. Hensynet til borgeren
2. Et fagligt hensyn
3. Sikring af den sygeplejefaglige kompetence i fremtiden
4. Et organisatorisk hensyn.

For det første vil borgeren have mulighed for at opleve en sammenhængende helhedspleje ved komplekse sundhedsproblemer, hvis sygeplejerskerne forbliver en integreret del af plejepersonalet. Når borgerens sundhedsproblemer er komplekse, omfattende eller hurtigt udviklende, indgår sygeplejersken naturligt, og det vil være muligt at begrænse antallet af personer i hjemmet og bevare en vis kontinuitet i plejen. Dette skal sikre en høj kvalitet i levering af ydelserne. Et typisk eksempel kan være en borger med insulinkrævende diabetes, skinnebenssår og eksempelvis alkoholdemens eller andre tilstødende diagnoser.

For det andet er det Sundhedsforvaltningens erfaring, at en integration af hjemmesygeplejen giver de bedste betingelser for tværfaglig udvikling i hjemmeplejen.

Sundhedsforvaltningen tilstræber i sit arbejde, at løsningen af de konkrete opgaver i den kommunale ældrepleje bygger på en dynamisk tilgang med tværfaglighed, teams, individuelle vurderinger, kompetenceudvikling og uddelegering frem for en mere statisk tilgang med faste faggrænser og faste definitioner af, hvilken faggruppe, der løser hvilke opg aver.

Integrationen af hjemmesygeplejen er således med til at skabe et lærende miljø i den primære sundhedstjeneste, hvor der ikke alene sker en gensidig løbende udvikling af de ansatte medarbejdere, men hvor der også kan tilrettelægges og gennemføres kvalificerede forløb for praktikanter såvel som studerende. Sygeplejersken er en vigtig fagperson i dette miljø.

Konkret giver denne tilgang hjemmesygeplejerskerne mulighed for at uddelegere mere komplekse opgaver til andet sundhedsfagligt personale i dagligdagen, når opgaven egner sig, og når den enkelte medarbejder besidder de nødvendige kompetencer. Det er den mest omkostningseffektive måde at drive en hjemmepleje på. Det endelige ansvar for disse ydelser vil fortsat ligge hos hjemmesygeplejersken. Sygeplejersken er underlagt de regler, der gælder for autoriserede sundhedspersoner.

For det tredje kan rekruttering af sygeplejefaglig kompetence blive vanskeligere i fremtiden. Sundhedsforvaltningen må derfor forholde os til, hvorledes de sygeplejefaglige kompetencer og ressourcer fremover anvendes med størst mulig nytte. Her bliver sygeplejerskens kompetenceudviklende funktion et kerneområde, som kun kan anvendes optimalt, hvis de indgår i de tværfaglige teams.

Samtidig vil denne arbejdsform skabe attraktive arbejdspladser for hjemmesygeplejerskerne med mulighed for en høj grad af selvstændighed og udfordring.

I forlængelse heraf vil integration af hjemmesygeplejen for det fjerde betyde, at den organisatoriske planlægning forenkles.

Dette gælder også i forhold til kommunens visitationskoncept, hvor der i visitationen ikke sondres entydigt mellem sygeplejeydelser og personlig pleje ydelser. En adskillelse vil betyde, at myndighedsfunktionen (visitationen) vil blive pålagt ekstraopgaver ved at der i alle visitationen skal tages eksplicit stilling til en tidsudmåling til hjemmesygepleje og til personlig pleje, og ikke som i dag til den samlede forventede tidsramme.

Sundhedsforvaltningens har derfor anbefalet, at hjemmesygeplejeydelser - i henhold til lov om hjemmesygepleje - omfattes af frit valg, samt at alle leverandører, der bliver godkendt til at levere personlig pleje, også skal kunne tilbyde hjemmesygeplejeydelser.

Dette svarer til kommunens helhedspleje på området og er som sådan også en forudsætning for den timepris, der er beregnet.

I forbindelse med kommunens drøftelser om forskellene mellem Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutningerne vedrørende hjemmesygepleje har repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og de to fagforvaltninger været i kontakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeriet slog fast, at lovgivningen om hjemmesygepleje ikke er til hinder for en differentieret ordning på de to udvalgsområder.

Men der er rejst tvivl om, hvorvidt Sundhedsforvaltningen kan kræve at leverandører af personlig pleje, også skal kunne levere hjemmesygeplejeydelser. Sundhedsforvaltningen har derfor konkret rejst spørgsmålet overfor Socialministeriet.

Foreløbige mundtlige tilkendegivelser fra Socialministeriet tilsiger, at dette formentlig vil være i strid med frit valg loven. Ministeriet lægger vægt på, at der i bekendtgørelsens §10, stk. 1 står:

"Kommunalbestyrelsen skal fastsætte selvstændige kvalitetskrav for ydelseskategorierne personlig pleje, madservice, madservice uden udbringning til hjemmet og øvrig praktisk hjælp."

Kvalitetskravene skal anvendes som grundlag for godkendelse af leverandører inden for hver kategori.

Sundhedsforvaltningen har i sin anbefaling af, at leverandører både skal kunne levere personlig pleje og sygeplejeydelser lagt vægt på, at det er de kvalitetskrav, som Borgerrepræsentationen har besluttet for kommunens hjemmepleje – dvs. ønsket om en helhedspleje – der er styrende for udmøntningen af frit valg.

Således står der i vejledningen til frit valg loven:

"Udgangspunktet for fastsættelsen [af kvalitetskrav for personlig og praktisk hjælp, red] er de politiske beslutninger om blandt andet serviceniveau, udførelsen af hjælpen m.v. som kommunalbestyrelsen har truffet og som fremgår af kvalitetsstandarden."

I Københavns Kommune er der vedtaget kvalitetsstandarder, hvor der ikke er defineret sygeplejeydelser, men defineret ydelser løst af hjemmesygeplejen under kvalitetsområdet "Undersøgelse og behandling". Hjemmesygeplejen ses således om en integreret del af helhedsplejen, jf. ovenfor.

Sundhedsforvaltningen finder på baggrund af ovenstående, at en fastholdelse af servicelovens krav om, at en leverandør skal kunne nøjes med at blive godkendt til personlige plejeopgaver vil stride mod dagligdagens praksis i relation til de komplekse plejeforløb.

Hvis Socialministeriet ikke kan godkende, at der stilles krav om at private leverandører af personlig pleje også skal kunne yde sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje, så indstilles det, at Sundhedsforvaltningen bemyndiges til at korrigere beslutningsgrundlaget vedr. udmøntningen af frit valg. Sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje vil så ikke længere indgår i kravspecifikation, leverandørkrav og priser for personlig pleje. Det korrigerede beslutningsgrundlag skal i givet fald fremsendes til behandling i Økonomiudvalget den 1. april og i Borgerrepræsentationen den 10. april 2003.

Sundhedsforvaltningen vil i mødet den 20. marts 2003 uddybe disse korrektioner af beslutningsgrundlaget yderligere, idet det af tidsmæssige årsager ikke har været muligt at få med i denne indstilling.

I samme forbindelse indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at kommunen søger Socialministeriet om status som forsøgskommune, i relation til integration af sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje i den personlige pleje - med henblik på at indhente erfaringer til brug for den kommende lovrevision.

Endelig indstiller Sundhedsforvaltningen, at indtil der foreligger en endelig afklaring på muligheden for at integrere sygeplejeydelser i henhold til lov om hjemmesygepleje i den personlige pleje, så varetages disse ydelser af kommunens hjemmepleje.

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Ingen

-

1. Notat af den 10. marts 2003 vedr. Møde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 10. marts 2003 om frit valg inden for hjemmesygeplejen (Omdelt til Sundheds- og Omsorgsudvalgets medlemmer i udvalgets møde den 13. marts 2003).

Lau Svendsen-Tune

/ Lars Bo Bülow