Status på tidligere godkendte investerings- og innovationsforslag
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) forelægger status på tidligere godkendte investerings- og innovationscases på Sundheds- og Omsorgsudvalgets (SOU) område. Sagen er til SOUs orientering.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status på tidligere godkendte investerings- og innovationscases på udvalgets område til efterretning, jf. bilag 1.
Problemstilling
Siden 2016 har der været afsat midler under Økonomiudvalget (ØU) til den såkaldte Investeringspulje på ca. 450 mio. kr. årligt. Formålet med Investeringspuljen er, at forvaltningerne kan søge puljen om midler til implementering af nye indsatser eller ny teknologi, som senere fører til reducerede udgifter på den løbende drift (investeringscases). Som en del af Investeringspuljen afsættes også en delpulje kaldet Innovationspuljen, som anvendes til at modne fremtidige effektiviseringsforslag, hvor det på ansøgningstidspunktet ikke er muligt at beregne forslagets effektiviseringspotentiale.
Som en del af Indkaldelsescirkulære 2026 har ØU den 21. januar 2025 besluttet, at kommunens fagudvalg skal orienteres om status på tidligere godkendte investeringscases på deres respektive ressortområder. Opfølgningen på de enkelte cases skal ske, indtil disse er fuldt implementerede. Fuldt implementeret betyder, at en investeringscase har nået et varigt leje for effektivisering, og der ikke længere bruges midler fra investeringspuljerne.
Løsning
På SOUs ressortområde er der aktuelt 21 igangværende investerings- og innovationscases, som har modtaget midler fra investeringspuljen. Status på de 21 investerings- og innovationsforslag er vurderet på baggrund af ØUs kriterier og fremgår af bilag 1. Det fremgår således af bilag 1, at følgende af de tidligere godkendte investeringscases er fuldt implementeret:
1. Borgerbooking – en selvbetjeningsløsning til aftaler i SUF
4. Styrket indsats på inkontinensområdet
5. Optimeret fremmøde på SUFs plejehjem
9. Mere kvalitet og hurtigere forløb i kompressionsbehandling.
Udover de fuldt implementerede cases, så er der også fire investeringscases, som er markeret med gult, hvilket betyder, at casen er blevet forsinket og/eller at der er foretaget kompenserende handlinger. De fire investeringscases beskrives nedenfor.
Bedre brug af velfærdsteknologi for borgere i hjemmeplejen med størst plejebehov (nr. 13)
Investeringscasen er forsinket pga. et stort opgavepres i form af omstilling til tværfaglige teams med nærvisitation i VBH og BIN, som har betydet, at de to hjemmeplejeenheder ikke har haft mulighed for at deltage i projektet. De to hjemmeplejeenheder besøges i Q1 i 2025 og medfører ikke ekstraudgifter. Dertil bliver der fulgt op på projektets samlede effektiviseringer herefter.
Flere borgere på dosispakket medicin (nr. 15)
Effektiviseringen sfa. af investeringscasen er udmøntet til de relevante enheder. Forvaltningen er dog blevet opmærksom på nogle arbejdsgange, som muligvis forsinker indhentning af effektiviseringspotentialet. Dette undersøges nærmeres frem mod 2. behandling af budget 2026.
Teknologisk understøttelse af medicinhåndtering for borgere i hjemmeplejen (nr. 16)
Innovationscasen følger en anden indfasning end oprindeligt planlagt. Sikkerhedsgodkendelsen af teknologien blev mod forventning forsinket ca. 11 måneder, og det har derfor ikke været muligt at teste teknologien på det antal borgere, som SUF oprindeligt oplyste i innovationscasen. Af den grund er der blevet tilbageleveret 0,5 mio. kr. til kassen ifm. 3. sag om bevillingsmæssige ændringer den 14. november 2024. SOU har ved udmøntningen af Ældrereformsmidlerne godkendt forslag om implementering af medicinteknologi i stor skala fra 2025, og SUF afdækker på den baggrund fortsat om der er et effektiviseringspotentiale ved brug af medicinteknologi.
Træning med robotteknologi (nr. 17)
Innovationscasen forløber planmæssigt jf. beskrivelsen i innovationscasen. Men det bemærkes, at de foreløbige resultater viser, at genoptræningsrobotten og VR-teknologien ikke er tidsbesparende, hvilket har betydning for mulighederne for at udarbejde et investeringsforslag. SOU er oplyst herom på udvalgsmødet den 29. august 2024. Der foretages en evaluering medio 2025, hvorefter det endeligt afklares, om resultaterne viser potentiale for et kommende investeringsforslag.
Fsva. de resterende cases forventes det, at den samlede effektivisering kan indhentes som planlagt og er derfor markeret som grønne.
I tabellen nedenfor fremgår et overblik over status på de 21 investerings- og innovationsforslag og deres samlede effektivisering ved fuld indfasning.
Tabel 1. Oversigt over tidligere godkendte investerings- og innovationscases
Titel |
Samlet effektivisering ved fuld indfasning, mio. kr. |
|
Fuldt implementeret |
|
-1,0 |
|
-9,8 |
|
Fuldt implementeret |
|
Fuldt implementeret |
|
-3,4 |
|
-3,9 |
|
-7,4 |
|
Fuldt implementeret |
|
-6,8 |
|
-2,9 |
|
-3,0 |
|
-0,9 |
|
-1,8 |
|
-7,8 |
|
- |
|
- |
|
- |
|
-1,9 |
|
-3,5 |
|
-4,9 |
I alt |
-59 mio. kr. |
Økonomi
Ud af de 21 godkendte cases er der foretaget justeringer ift. fire cases. Det vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser. Dog undersøger forvaltningen nærmere ift. nr. 15 og vender tilbage ifm. 2. behandling af Budget 2026.
Videre proces
SOU forelægges en fornyet status på igangværende investerings- og innovationscases i forbindelse med behandling af budgetbidrag til budget 2027.
Anna Schou Johansen
/Camilla Vang Taankvist