Mødedato: 20.01.2022, kl. 14:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Valg af næstformand for Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal vælge en næstformand for udvalget, som blandt andet skal varetage funktionen som mødeleder på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møder ved Sundheds- og Omsorgsborgmesterens kortvarige fravær.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at udvalget udpeger en næstformand for Sundheds- og Omsorgsudvalget blandt udvalgets medlemmer

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsborgmesteren er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalget har ved godkendelse af forslag til forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendt, at der skal vælges en næstformand, som kan træde i Sundheds- og Omsorgsborgmesterens sted som mødeleder på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møder.

Løsning

Det fremgår af Sundheds- og Omsorgsudvalgets forretningsordens § 1, stk. 3, at udvalgets næstformand forbereder, indkalder og leder udvalgets møder ved Sundheds- og Omsorgsborgmesterens kortvarige fravær. Næstformanden skal vælges blandt udvalgets medlemmer.

Næstformandens opgave er således i disse situationer at sikre mødeindkaldelse og -afviklingen af Sundheds- og Omsorgsudvalgets møder. Næstformanden indtræder ikke i Sundheds- og Omsorgsborgmesterens øvrige forpligtelser.

Næstformanden har dog i sidste valgperiode også være stedfortræder for Sundheds- og Omsorgsborgmesteren ved arrangementer, besøg, tjenesterejser og lignende, hvor borgmesteren har været forhindret. Ligeledes har næstformanden i udvalgte tilfælde gennemgået indstillinger som led i et udviklingsarbejde omkring udarbejdelse af indstillinger.

Det er Sundheds- og Omsorgsudvalget, der formelt skal godkende udpegelsen af næstformanden. Valget foregår efter reglerne i § 24, stk. 1, i den kommunale styrelseslov. Det betyder, at valg og afstemning sker ved flertalsvalg, med mindre at der i udvalget er enighed om andet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal således vælge en næstformand.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil ved borgmesterens fravær i forbindelse med et møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget orientere næstformanden herom, således at næstformanden kan træde i borgmesterens sted i de skitserede tilfælde.

 

Katja Kayser

/ Thomas Brahm

Beslutning

Line Ervolder (C) blev valgt som næstformand for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Til top