Mødedato: 19.12.2002, kl. 16:30

Anmeldelse til Datatilsynet af IT-system vedrørende registrering af Træningscentrenes aktiviteter mv.

Anmeldelse til Datatilsynet af IT-system vedrørende registrering af Træningscentrenes aktiviteter mv.

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. december 2002

 

8. Anmeldelse til Datatilsynet af IT-system vedrørende registrering af Træningscentrenes aktiviteter mv.

SOU 281/2002 J.nr. 33/2001

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forbindelse med henvendelse, visitering og behandling/træning af ældre borgere i København med mobilitetsproblemer kan ske behandling af personoplysninger.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der kan ske anmeldelse af behandling af data vedrørende henvendelse, visitation og behandling/træning af ældre borgere i København med mobilitetsproblemer til Datatilsynet.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. december 2002

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Sundhedsforvaltningen har til brug for arbejdet med at registrere ydelser og foretage effektmålinger i træningscentrene udviklet et it-system. P.t. anvendes der papirskema til registrering af disse ydelser. Dette ønskes overført til it-system.

I henhold til §47 i Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune, skal beslutning om behandling af personoplysninger "træffes af vedkommende udvalg", der afgør til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling. Da der er tale om behandling af oplysninger, der udelukkende behandles af Sundhedsforvaltningen, træffes beslutningen af Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Der skal forinden iværksættelsen foretages anmeldes og indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. §§43 og 45 i Lov om behandling af personoplysninger.

Systemet er udviklet for Københavns Sundhedsforvaltning.

 

Til top