Mødedato: 19.12.2002, kl. 16:30

Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger

Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. december 2002

 

6. Opgørelse over henholdsvis indlagte patienter godkendt til plejehjem og antal ledige ældreboliger

SOU 282/2002 J.nr. 62/98

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at vedlagte opgørelse fra Københavns Sundhedsforvaltning over indlagte patienter godkendt til plejehjem og ledige ældreboliger mv. tages til efterretning

at den nuværende kvartalsvise orientering om status vedrørende indlagte patienter godkendt til plejehjem og ledige ældreboliger mv. ophører.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. december 2002

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen med den bemærkning, at udvalget ikke vil opgive den kvartalsvise orientering.

Sundheds- og Omsorgsudvalget bad Sundhedsforvaltningen om at komme med forslag til en mere retvisende kommenteret orientering.

 

RESUME

Af opgørelsen fremgår antal ventende til ældreegnede boliger (plejehjem, beskyttede boliger og ældreboliger), ventetider og antallet af indflyttede i boligtyperne. Dernæst fremgår antallet af hospitalsindlagte ventende til plejehjem, samt udviklingen i antallet af ledige ældreboliger fordelt efter ældreboligkomplekser og bydele. Opgørelsen fremlægges på baggrund af aftale om kvartalsvis orientering af udvalget om udviklingen i visitation og anvisning til ældreegnede boliger. Sundhedsforvaltningen foreslår, at denne orientering ophører med henvisning til den foregående indstilling om H:S aftalen.

 

 

Til top