Budget 2003 - udmøntning
Budget 2003 - udmøntning
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 19. december 2002
2. Budget 2003 - udmøntning
SOU 279/2002 J.nr. 1/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager udmøntningen af budget 2003 til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. december 2002
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte den 10. oktober 2002 Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger for budget 2003.
Sundhedsforvaltningen har fordelt de samlede bevillinger til de forskellige aktiviteter og budgetansvarlige enheder.
Alle budgetter er opgjort ud fra det bedste skøn over den forventede aktivitet i 2003 i lyset af det fastsatte serviceniveau. Herudover er indregnet effektiviseringsbidrag, DUT-korrektioner, pris- og lønfremskrivninger samt andre tekniske ændringer.
I budgetterne er der også indregnet de serviceforbedringer, som indgik i budgetaftalen. Det drejer sig blandt andet om opfyldelse af 4 ugers ventetid på plejeboliger, flere korttidsboliger, forbedret arbejdsmiljø i hjemmeplejen og forbedrede partnerskaber og netværk for ældre. Sundhedsforvaltningen vil i afrapporteringen af de forventede regnskaber i 2003 løbende følge op på udmøntningen af de besluttede serviceforbedringer.