Mødedato: 19.12.2002, kl. 16:30

Status for etablering af amtstandplejen

Status for etablering af amtstandplejen

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. december 2002

 

3. Status for etablering af amtstandplejen

SOU 294/2002 J.nr. 60/2001

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i 2003 etableres en tandklinik i Tietgensgade

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for amtstandplejen til efterretning

 

RESUME

Københavns Kommune skulle pr. 1. januar 2002 ifølge lov om ændring af lov om tandpleje m.v. (L88) etablere en amtstandpleje, primært rettet mod psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede samt henvise til et landsdels- og videnscenter. Hertil kommer fra 1. april 2001 etablering af en amtsspecialtandpleje og tilskud til visse patientgrupper.

D. 4. april 2002 (SOU 412/2001) tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalget en indstilling vedr. status for amtstandplejen,. Her fremlægges en opfølgning på status fra april 2002 omhandlende økonomi og organisering af amtstandplejen.

Mht. organisering er en satellitklinik i tilknytning Bispebjerg Hospital i København under etablering med opstart i januar 2003. Etablering af en klinik på Sct. Hans Hospital drøftes fortsat med henblik på etablering i foråret 2003.

Af hensyn til nærhedsprincippet bør behandlingsenhederne for amtstandplejen fordeles i byen. Det vil være hensigtsmæssigt at prøve at følge distriktsopdelingen indenfor psykiatrien ved placeringen. Den foreløbige planlægning, der lægger op til en klinik på Bispebjerg hospital og på Sct. Hans Hospital, har ikke taget højde for et behandlingssted i den vestlige del af byen. Her vil en placering på Amts- og omsorgstandplejens ""base" på Tietgensgade (det tidligere Rudolf Berg Hospital) være hensigtsmæssig.

Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i 2003 etableres en tandklinik i Tietgensgade. Klinikken kan etableres indenfor de budgetmæssige rammer i 2003.

Det foreløbige overslag for 2002 viser et overskud på 2,8 mio.kr, som især skyldes, at der efter forhandlinger med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er tilført Sundhedsforvaltningen 2,4 mio. kr. i 2002.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det er vanskeligt at anslå de økonomiske langtidsvirkninger af amtstandplejen men, at udgiften i 2003 kan afholdes indenfor det afsatte budget. Udgangspunktet for budget 2003 er, at overskuddet i 2002 overføres til budget 2003.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for amtstandplejen til efterretning.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Københavns Kommune skulle pr. 1. januar 2002 ifølge lov om ændring af lov om tandpleje m.v. (L88) etablere en amtstandpleje, primært rettet mod psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede samt henvise til et landsdels- og videnscenter. Hertil kommer fra 1. april 2001 etablering af en amtsspecialtandpleje og tilskud til visse patientgrupper.

Loven skal udfra en lighedsbetragtning sikre et forbedret tandplejetilbud til grupper af personer, der i dag ikke kan udnytte de eksisterende tandplejetilbud, enten fordi de ikke er i stand til at benytte dem, eller fordi udgifterne for patienterne er væsentligt højere end normalt for regelmæssige brugere af tandplejen.

For at nå den patientgruppe (specielt de psykisk syge), der er omfattet af amtstandplejen er nærhedsprincippet afgørende.

Den 4. april 2002 (SOU 412/2001) tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalget en indstilling vedr. status for amtstandplejen, der bl.a. omfattede en økonomisk status, fastsættelse af egenbetaling og en godkendelse af, at Sundhedsforvaltningen etablerer aftaler med Sct. Hans Hospital og Bispebjerg hospital om satellitklinikker til tandpleje.

Her fremlægges en opfølgning på status fra april 2002 omhandlende økonomi og organisering af amtstandplejen.

Loven vedr. amtstandpleje omfatter følgende patientgrupper:

Tabel 1: Personkreds der er omfattet af lov om ændring af tandplejen

Lov om ændring af tandplejen

Ikrafttrædelse

Personkreds

§6a

01.01.02.

Sindslidende og psykisk udviklingshæmmede personer der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

§6b

01.04.01.

Børn og unge under 18 år med tanddannelsesforstyrrelser eller odontologiske lidelser, der ubehandlet medfører en varig funktionsnedsættelse samt børn og unge med behov for et højt specialiseret behandlingstilbud. Desuden vederlagsfri behandling efter det fyldte 18 år og indtil fysisk modenhed muliggør, at behandlingen kan færdiggøres for den patientgruppe.

§6c

01.04.01.

Personer med behov for et højt specialiseret tandbehandlingstilbud som følge af sjældne sygdomme og handicaps, der giver anledning til specielle problemer i tænder, mund og kæber.

§6d

01.04.01.

Kræftpatienter, der pga. strålebehandling i hoved og halsregionen eller pga. kemoterapi, har betydelige dokumenterede tandproblemer, samt personer med Sjøgrens syndrom, der har betydelige dokumenterede tandproblemer.

  1. Organisering
  2. Den 4. april 2002 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget status vedr. organisering af amtstandplejen der bl.a. omfattede, at Sundhedsforvaltningen etablerer aftaler med Sct. Hans Hospital og Bispebjerg hospital om satellitklinikker. Hertil kommer organisering af dele af amtstandplejetilbuddet i Børne- og Ungdomstandplejen og tilskud til behandlinger foretaget af privatpraktiserende tandlæger.

    Nedenfor ses en detaljeret oversigt, der viser en status over organisering af de specifikke tilbud i amtstandplejen.

    Tabel 2: Organisering af amtstandplejen

    §

    Patientgruppe

    Status

    §6a

    Sindslidende

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Psykisk udviklingshæmmede

    Etablering af tilbud til sindslidende har afventet rekruttering af overtandlæge. 1. oktober

    2002 tiltrådte overtandlæge Børge Hede som leder af Amts- og Omsorgstandplejen.

    En satellitklinik i tilknytning Bispebjerg Hospital i København er under etablering med opstart i januar 2002.

    Etablering af en klinik på Sct. Hans Hospital forventes at ske i foråret 2003.

    Personalet på tandplejeklinikken på Handicapcenter Irlandsvej er overført fra H:S til Københavns Kommune pr. 1. december 2002.

    Servicen er helt overvejende etableret til voksne psykisk udviklingshæmmede via tandklinikken på Handicapcenter Irlandsvej og til børn og unge via handicapklinikken i Børne- og Ungdomstandplejen.

    §6b

    Børn og unge under 18 år

    Børn og unge fra 18 år

    Behandles i Børne- og Ungdomstandplejen.

    Behandles via privatpraktiserende tandlæger. På baggrund af den faktiske efterspørgsel udarbejdes et forslag til en offentligt drevet amtsspecialtandplejeklinik. Den fremtidige efterspørgsel og struktur vurderes i foråret 2003.

    §6c

    Landsdels- og videnscenter

    Afventer etablering på Rigshospitalet

    §6d

    Kræftpatienter og Sjøgrens syndrom

    Tilskudsordningen i §6d er etableret med udgangspunkt i privatpraktiserende tandlæger. Der skal indgås aftale om fastpris honorar i 2003.

     

     

     

     

  3. Økonomi

Her fremlægges en status for økonomien i amtstandplejen 2002 samt perspektivet for 2003.

Tabel 3: Indtægter

Indtægter 2002

 

DUT-midler

4,0 mio. kr

Mindreforbrug overført fra 2001

1,7 mio. kr

FAF (primærkommunal udgift til §97)

2,4 mio. kr

I alt

8,1 mio. kr.

Indtægterne er 2,4 mio. kr. højere end skønnet i april, da Sundhedsforvaltningen efter aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen er blevet tilført 2,4 mio. kr. Tilførelsen af midler fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skyldes, at den primærkommunale mindreudgift ved lov om amtstandpleje er fratrukket DUT-midlerne, der er tildelt Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har således kompenseret for den primærkommunale besparelse.

Tabel 4: Udgifter

Udgifter 2002

Udgiftsoverslag d.4. april 2002

Reelle udgifter (jan-nov) fremskrevet til årsniveau

Psykisk syge

0,8 mio. kr.

0,3 mio. kr.

Psykisk handicappede børn

0,5 mio. kr.

0,5 mio. kr.

§6b (Aplasier)

1,4 mio. kr.

2,2 mio.kr.

§6c

Afventer etablering af landsdels- og videnscenter på Rigshospitalet.

 

§6d stk. 1 (Kræftpatienter)

§6d stk. 2 (Sjøgren)

1,5 mio. kr.

0,3 mio. kr.

0,8 mio.kr.

0,5 mio.kr.

Administrationsudgifter

0,2 mio. kr.

0,2 mio.kr.

Anlægsudgifter

Bispebjerg

Sct. Hans

0,45 mio. kr.

0,45 mio. kr

ca. 0,8 mio. kr.

Klinik etableres i 2003

I alt

5,6 mio. kr.

5,3 mio. kr.

Med en indtægt på ca. 8,1 mio.kr. og en forventet reel udgift på 5,3 mio. kr. vil der være et overskud på 2,8 mio. kr. i 2002.

Pga. usikkerhed i efterspørgslen efter amtstandplejens tilbud er det vanskeligt at vurdere de fremtidige udgifter for amtstandplejen. Denne usikkerhed gælder også andre steder i landet.

De reelle udgifter og udgiftsoverslaget svarer meget godt til hinanden. Dette dækker dog over, at der endnu ikke er etableret et team til psykisk syge ligesom etableringsomkostninger af en klinik på Sct. Hans Hospital heller ikke er afholdt.

Udgiften til §6b og §6d ligger samlet set over det budgetterede.

I indstillingen fra den 4.april 2002 indgik det, at Sundhedsforvaltningen havde mulighed for at revidere det økonomiske grundlag med Økonomiforvaltningen, hvis der var grundlag herfor. Yderligere indgik det, at DUT-sagen kunne genoptages i 2003, når der foreligger erfaringstal for 2002.

Særlig med den ressourcetilførsel der er sket i 2002, er der ikke baggrund for at revidere det økonomiske grundlag i 2002. Der er forventeligt et overskud i 2002 på ca. 2,8 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen vil, når der foreligger erfaringstal for hele 2002, drøfte de længeresigtede økonomiske virkninger af amtstandplejen med andre amter.

Sundhedsforvaltningens vurdering er, at det er vanskeligt at anslå de økonomiske langtidsvirkninger af amtstandplejen men, at udgiften i 2003 kan afholdes indenfor det afsatte budget. Udgangspunktet for budget 2003 er, at overskuddet i 2002 overføres til budget 2003.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for amtstandplejen til efterretning.

3. Egenbetaling

Den maksimale egenbetalingen for 2003 udgør 1335 kr. ifølge takstbilag for 2003. Den maksimale egenbetaling er vedtaget i Borgerrepræsentationen d. 12 juni 2002 (BR 333/02).

4. Etablering af en klinik i Tietgensgade i 2003

Af hensyn til nærhedsprincippet bør behandlingsenhederne for amtstandplejen fordeles i byen. Det vil være hensigtsmæssigt at prøve at følge distriktsopdelingen indenfor psykiatrien ved placeringen. Den foreløbige planlægning, der lægger op til en klinik på Bispebjerg hospital og på Sct. Hans Hospital, har ikke taget højde for et behandlingssted i den vestlige del af byen.

Her vil en placering på Amts- og omsorgstandplejens ""base" på Tietgensgade (det tidligere Rudolf Berg Hospital) være hensigtsmæssig. Lokaliteterne er centralt beliggende mht. transport. Der er handikapvenlige adgangs- og parkeringsforhold, og der eksisterer en sterilcentral, der kan spare en sådan funktion på Bispebjerg Hospital. Endvidere vil der altid være personale tilstede til behandling af akutte patienter og amtstandplejens sekretariat er beliggende her.

Med hensyn til indlagte patienter på lukket afdeling på Hvidovre hospital kan disse akut behandles med mobilt udstyr fra Omsorgstandplejen, og efter udskrivning fra lukket afdeling kan behandling foregå på Tietgensgade. Med hensyn til indlagte patienter på Rigshospitales psykiatriske afdeling skal en aftale om lån/leje af klinikkapacitet ved det odontologiske videnscenter på plads (højst ½ dag pr. uge). Det giver følgende fordeling af klinikenheder ved opstart af amtstandplejen baseret på hospitalernes optageområder:

Psykiatrisk afdeling

tilknyttede distriktpsykiatriske centre

Fremtidig tandklinikbetjening

Amager hospital

Tandklinikken ved Sundbyvang

Bispebjerg hospital

Ny tandklinik ved psyk. afd. Bispebjerg hospital

Hvidovre hospital

Ny klinik på Tietgensgade

Rigshospitalet

Delt mellem Bispebjerg hospital og Tietgensgade

Sct. Hans Hospital

Ny klinik på Sct. Hans

På denne måde skabes kapacitet til tre tandplejeteams eller 1.500 patienter. Yderligere udbygning må afvente en vurdering af efterspørgslen.

Klinikken i Tietgensgade kan etableres indenfor de budgetmæssige rammer i 2003. Omkostningerne vedrørende etablering udgør ca. 0,8, mio. kr. Driften er ligeledes inkluderet i budgettet.

 

Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i 2003 etableres en tandklinik i Tietgensgade.

5. Koordinationsudvalg

Ifølge retningslinier for kommunal og amtskommunal tandpleje skal amtsrådet og kommunalbestyrelserne sikre en koordination af den offentlige tandpleje og tandplejen i privat praksis. Et koordinationsudvalg har til opgave at sikre sammenhæng i befolkningens tilbud om forebyggelse og behandling på tandplejeområdet.

Et koordinationsudvalg bestående af Overtandlæge Børge Hede (Amts- og Omsorgstandplejen), Overtandlæge Inna Klitz (Børne- og Ungdomstandpleje), Klinikchef, overtandlæge Ole Schwartz (H:S), repræsentantion fra Københavns Tandlægeforening og fra Sundhedsforvaltningen er under nedsættelse.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige gener.

ØKONOMI

Sundhedsforvaltningens vurdering er, at det er vanskeligt at anslå de økonomiske langtidsvirkninger af amtstandplejen men, at udgiften i 2003 kan afholdes indenfor det afsatte budget. Udgangspunktet for budget 2003 er, at overskuddet i 2002 overføres til budget 2003.

Klinikken i Tietgensgade kan etableres indenfor de budgetmæssige rammer i 2003. Omkostningerne vedrørende etablering udgør ca. 0,8, mio. kr.

Det er vedtaget maksimal en egenbetaling på p.t. 1335 kr. årligt i Borgerrepræsentationen 2002. Efter regulering pr. 1. januar 2003 er egenbetaling for 2003 fastsat til 1378 kr.

 

HØRING

-

 

BILAG

-

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

 

 

Til top